Nye sprogpriser vil både rose og revse

Det ikke er nok at rose en akademiker, en digter eller en skuespiller for fin sprogbrug. Der skal kæmpes for at få dansklærere til at skærpe deres undervisning, og for at påvirke samfundet bredt til at stå imod tendenser som amerikanisering, reklamesprog og andre unoder, mener stiftere

Illustration: Rasmus Juul
Illustration: Rasmus Juul.

Det danske sprog, vort modersmål, det priser vi i sang.
Det dækker alt fra fodboldskrål til digt om årets gang.
I sproget kan vi lytte os til en fælles rod,
der rummer træk fra mange sprog og spor, de efterlod.

Ordene er forfattet af den mangeårige skolemand og tidligere formand for Dansklærerforeningen Jens Raahauge, og hans sang skal meget passende synges ved en lille seance i dag på Kulturstationen i Vanløse ved København, hvor Raahauge bliver den første modtager af den nyindstiftede sprogpris Svaneprisen, der gives til ”en person, der har gjort en forbilledlig indsats for det danske sprog i tale, skrift eller formidling”.

”Vi synes, der er brug for nye sprogpriser, som hædrer mennesker, der ikke bare bruger sproget kreativt, men gør en indsats for det, som Jens Raahauge har gjort det i Dansklærerforeningen, som lærebogsforfatter og som debattør,” forklarer Lise Bostrup, formand for foreningen Den Danske Sprogkreds, som står bag Svaneprisen og dens forpjuskede lillebror, Ællingeprisen, som også uddeles for første gang i dag.

Mens Raahauge står til entydig hyldest, er det en lidt mere tvetydig hyldest, dagens anden prismodtager får. Ællingeprisen tildeles en, ”der bruger det danske sprog på en god og kreativ måde, der dog giver plads til forbedring”, og denne pris går til Martin Kristiansen, sprogredaktør i Danmarks Radio.

”Det med plads til forbedring er ikke møntet på Martin Kristiansen personligt, han taler nydeligt. Vi er også meget glade for det arbejde, han har lavet med en stilguide for sproget i DR. Men det er som repræsentant for DR, han får prisen,” forklarer Lise Bostrup, som direkte adspurgt leverer et par bud på, hvor DR bør gøre endnu mere for sproget:

”I debatprogrammerne tales der ofte for utydeligt og hurtigt, så det er svært for seerne at opfange ordene, og både gæster og værter afbryder hinanden for meget. Der er for megen brug af fremmedord, og vi mener, DR medvirker til en amerikanisering af sproget i medierne, hvor der bruges engelske ord og begreber, uden at der er grund til det.”

Martin Kristiansen betoner over for Kristeligt Dagblad, at han ikke tolker Ællingeprisen som en negativ kritik, men en anerkendelse af Danmarks Radios indsats for det danske sprog.

”Når man arbejder med sprog, er der altid plads til forbedring, så det tager vi gerne til os. Noget af det, der kendetegner vores dygtigste værter og reportere er netop, at de vedblivende arbejder med sproget,” siger han.

”Hvad angår et forståeligt talesprog, så modtager vores værter taleundervisning, men det gør gæsterne naturligvis ikke. Og vi må også erkende, at det danske sprog indimellem er kendetegnet ved en noget afslappet artikulation. Allerede i 1797 bemærkede sprogmanden Jacob Baden om et forslag om at lægge dansk sammen med svensk, at det var uladsiggørligt, men at det ellers kunne afhjælpe danskernes ’slæbende, uartikulerede og dorske deklamation’,” fortæller Martin Kristiansen, som understreger, at det nationale public service-medie selvfølgelig har et særligt ansvar for at tale tydeligt og for at undgå overdreven brug af anglicismer.

Men hvorfor overhovedet indstifte nye sprogpriser, når Modersmål-Selskabet i 40 år har uddelt Modersmål-Prisen som påskønnelse for fremragende anvendelse af sproget, og når Danmarks Radio i øvrigt også har sin egen sprogpris?

Sagen er ifølge Lise Bostrup, at det ikke er nok at rose en akademiker, en digter eller en skuespiller for fin sprogbrug, Der skal kæmpes for at få dansklærere til at skærpe deres undervisning og for at påvirke samfundet bredt til at stå imod tendenser som amerikanisering, reklamesprog og andre unoder.

”Vores modpol, Dansk Sprognævn, står efter vores opfattelse for en laissez faire -holdning, hvor det eneste, man gør, er at registrere udviklingen i sproget i stedet for at prøve at påvirke det,” siger Lise Bostrup, som mener, at det er for ”forudsigeligt”, hvilke typer modtagere, der vælges til Modersmål-Prisen.

Første modtager af denne pris var tv-dyreværten Poul Thomsen, og siden har folk som dronning Margrethe, Benny Andersen, Klaus Rifbjerg, Ghita Nørby, Steffen Brandt samt sprogprofessorerne Erik Hansen og Jørn Lund fået prisen.

Årets Modersmål-Pris uddeles til november og tilfalder digteren Cecilie Lind, oplyser Modersmål-Selskabets formand, Ulla Weinreich.

”Vi skifter mellem prismodtagere, der bruger sproget efter Modersmål-Selskabets idealer: klart, udtryksfuldt og varieret. Skuespillere, journalister, digtere, retorikere og så videre,” siger Ulla Weinreich, som også er medlem af repræsentantskabet i Dansk Sprognævn og ikke deler Lise Bostrups kritik af denne institution:

”Vi går ind for dialog. Selvfølgelig er noget sprog smukkere og mere rigtigt end andet, men vi skal ikke tro, vi kan fastfryse sproget og hindre det i at udvikle sig. Dansk Sprognævn kan kun stå til ansvar for det, det har lovhjemmel til, nemlig at arbejde med Retskrivningsordbogen og sproget i statslige institutioner.”