Kampen mod det tomme posthus

MED BILLEDSERIE: Dansk Supermarked har overtaget posten. Sådan er opfattelsen i hvert fald blandt flere kunder i Vejle, der savner hyggen og det sociale ved at lægge vejen forbi posthuset, der er blevet til en postbutik i Føtex ved havnen

I stedet for posthuse er der kommet ubemandede Døgnposter, hvor man kan få at vide, at man skal hente sine pakker, eller man kan selv tilmelde sig, så man kan sende og modtage pakker døgnet rundt. Her er Poul Larsen ved at hente en pakke.– Begge fotos: Claus Fisker/Scanpix. Foto: CLAUS FISKER Denmark

Lyset er slukket. Der er ingen postmedarbejdere bag skranken, og displayet, der viser numrene i køen er også slukket, selvom klokken kun er lidt over 12 en mandag i juni. Når man kigger ind gennem glasdørene til posthuset, skulle man tro, at det var søndag, og medarbejderne holdt fri. Men sådan er det ikke. Posthuset i Vejle lukkede og slukkede i januar. For ligesom mange andre steder i landet sendes der færre pakker og betales færre regninger på posthusene. Inden for de seneste seks år er mere end hvert andet posthus lukket, og mere end hver sjette postkasse blev sidste år fjernet. I stedet for åbnes der postbutikker rundt omkring i diverse supermarkeder. Men ikke alle kunder er tilfredse med udviklingen.

LÆS OGSÅ: Det upersonlige samfund kalder på oprør

Det er noget værre rod. Jeg har ikke noget imod nye tiltag, men jeg synes, det her er gået for vidt. Jeg har for fem år siden købt et hus her i Vejle tæt på centrum for at være i gåafstand til det hele. Nu skal jeg med bil for at komme ned til Føtex og sende pakker, siger 65-årige Grete Lund, der er ved at putte en pakke i postkassen uden for det lukkede posthus i Vejle centrum.

Hun var fast kunde på posthuset. For hun sender jævnligt pakker til sit voksne plejebarn eller til andre i familien. Men siden posthuset blev til en postbutik i Føtex, har hun ikke kunnet gå ned for at poste en pakke eller et brev. For hun har dårlig hofte. Det ærgrer hende, for da hun købte huset, var hendes mål at genoptræne sin hofte og ben, så hun kunne blive uafhængig af bilen. For hende indebar en tur forbi posthuset mere end bare at sende en pakke:

Det var så hyggeligt at komme herned. Jeg fik altid en sludder med postfolkene. Det medmenneskelige og det sociale var også en del af stedet. Det er ikke det samme i postbutikken. Det føles upersonligt at være der, siger hun.

BILLEDSERIE: Postens historie i billeder: Fra statslig storhed til supermarkeder

Imens går et par kunder forgæves. De bliver mødt af en seddel på glasdøren, der fortæller, at pakkerne nu sendes og modtages fra Føtex ved havnen en kilometer derfra. Her kan man sende og modtage pakker, som man plejer, og betale regninger i den del af åbningstiden, hvor posthuset normalt var åbent. Der er ikke længere Billetnet eller Western Union, hvor man kan sende penge til udlandet.

Det kunne man på det gamle posthus. I dag er der kun postomdelingen tilbage. Og til venstre for posthuset er der opstillet en rød ubemandet døgnpost, som er skudt op hundredvis af steder landet rundt. Her kan man hente og sende sine pakker. Hvis ikke man vil det, kan man ringe og få pakken bragt til en postbutik eller et posthus, og handicappede kan gratis få pakken bragt hjem, hvis den er endt bag en af Døgnpostens røde låger.

Som tidligere sygeplejeleder bryder Grete Lund sig ikke om udviklingen med de mange Døgnposter og postbutikker.

Jeg har været omgivet af mennesker hele mit liv. Derfor bryder jeg mig ikke om udviklingen. Det hele bliver så menneskefjernt, siger Grete Lund.

Det samme synes 48-årige Peter Sabroe, der har været postbud i 22 år. Han triller en rullevogn med otte pakker ud af en lille metaldør ved siden af Døgnposten og begynder at fylde pakker ind bag lågerne med tomme rum.

Det er på en måde lidt trist. Man mangler lidt den menneskelige kontakt. Det hele bliver efterhånden lidt koldt, siger han og tager en pakke ud fra et af rummene.

Men det er blevet ekstremt populært med Døgnposten. For folk kan gå ned midt om natten og sende en pakke, siger postbuddet og går tilbage ind ad den grå metaldør med sin rullevogn og syv pakker, som han ikke fik plads til denne omgang.

Det myldrer dog ikke med kunder ved den postrøde firkantede pakkeboks. Tværtimod. Der kommer kun én forbi, den time Kristeligt Dagblad er her. Det er Poul Larsen på 64 år. Han taster to koder ind på et display midt på Døgnposten for at få sin pakke med to usb-nøgler. Men han er heller ikke tilfreds. For han havde bedt om at få pakken afleveret af pakkedistributøren GLS i Vindinggård Center tæt på sit hjem.

LÆS LEDER HER: Farvel til posthuset

Jeg fik en sms, hvor der stod, at jeg kunne hente pakken her ved at indtaste de to koder, siger han, mens han bander over, at solens genskær gør det umuligt for ham at se noget i det display, der viser, hvad han skal gøre.

Det er ikke særlig smart det her, siger han og går af sted med sin pakke under armen.

En af de kunder, der er gået forgæves, er Ruzica Hansen på 55 år. Hun har nu lagt vejen forbi postbutikken i Føtex på havnen, hvor hun med besvær prøver at stoppe en bluse ned i en lille hvid pakkekonvolut. Ved siden af hende står en skål med bolsjer med Post Danmarks røde logo på. Men det virker ikke til, at bolsjerne får lukningen af posthuset til at glide lettere ned:

Jeg bryder mig ikke om, at de har lukket posthuset. Jeg skal videre på arbejde, så jeg har ikke megen tid til at gå fra det ene til det andet sted. Og de har ikke særligt stor udvalg her. Jeg har spurgt efter en større pakkekonvolut, og de siger, de har nogle ude bagved. Men det har jeg ikke tid til at vente på, siger hun, og peger på skranken, hvor der kun er to-tre størrelser af de hvide pakkekonvolutter med bobleplast inden i.

Bag postskranken ved siden af kiosken med tobak og aviser sidder Kirsten Willumsen. Hun er glad for de nye rammer i Føtex.

Før var vi kun fem medarbejdere. Nu er der mange til at afløse os. Der er jo alle dem, der sidder ved kasserne i Føtex, siger hun og peger på en kunde, der kommer gående med sin indkøbsvogn.

Flere af de postkunder, som Kristeligt Dagblad taler med, er utilfredse med, at posthuset nu ikke længere ligger centralt i Vejle. En dame på 87 år med gåvogn har brugt en time på at nå postbutikken. Og spørger man 50-årige Søren Nielsen, der lige har sendt en pakke, er Post Danmark her snart ikke længere.

De skærer til og skærer til. Post Danmark er snart er fortid. For Dansk Supermarked har overtaget posten, siger han og forsvinder ind i mellem de andre kunder med fyldte indkøbsposer.

Der er da også få positive vibrationer at spore. Rundt i Vejle har Post Danmark taget 16 postkasser ned det seneste år. Et af stederne er på Søndermarksvej 62. Flere af de naboer, som avisen taler med, har dog ikke bemærket, at den røde postkasse har måttet lade livet.

Men det er da fint. Jeg bruger den aldrig. Det er mails det hele, siger 37-årige Farzin Shakib, mens han peger på den husmur, hvor postkassen hang og nu har efterladt en hvid plet af cement.

Tilbage ved det tomme posthus har Grete Lund fået sendt sin pakke og sit brev, som hun har skrevet til sin niece. Hun har svært ved at forestille sig, at hun kommer til at bruge Døgnposten.

Jeg kan bedst lide den personlige betjening. Jeg har det også bedst med at gå ind i blomsterhandlen og se de blomster, jeg køber, frem for at sende buketten over nettet. Det samme gælder posthuset. Samtalen betyder noget. Som udviklingen går, bliver det hele så koldt. Vi bliver hinanden lidt for fjerne.