Kampen mod selvmord går ind i en ny fase

Efter årtiers succesfuld indsats mod selvmord er selvmordstallet stort set ikke mindsket siden årtusindskiftet. Danmark skal have en ny politisk handlingsplan mod selvmord, mener eksperter

Selvmordstallet toppede i 1980, hvor 1617 danskere tog livet af sig selv, og er siden reduceret med næsten to tredjedele, men er nu stagneret og har ligget på samme niveau i cirka 15 år. Modelfoto
Selvmordstallet toppede i 1980, hvor 1617 danskere tog livet af sig selv, og er siden reduceret med næsten to tredjedele, men er nu stagneret og har ligget på samme niveau i cirka 15 år. Modelfoto. Foto: Johner Images.

Siden årtusindskiftet har godt 600 danskere hvert år begået selvmord – omkring tre gange så mange, som der dræbes i trafikken. Selvmordstallet toppede i 1980, hvor 1617 danskere tog livet af sig selv, og er siden reduceret med næsten to tredjedele, men er nu stagneret og har ligget på samme niveau i cirka 15 år.

Men der er stadig grupper af særligt selvmordstruede mennesker, som det kræver en ekstra indsats at nå, siger overlæge ved Psykiatrisk Center København og professor i psykiatri ved Københavns Universitet Merete Nordentoft.

”Der er nogle grupper, der falder ud over kanten, og disse risikogrupper fordeler sig ret ens fra år til år i forhold til, hvem der begår selvmord. Det er udtryk for, at det er grupper, som virkelig har en forøget risiko, og det er mekanismer, man må tænke på,” siger hun.

Faldet i selvmord siden 1980 har flere årsager. Nogle af de metoder, folk anvender, er blevet mindre farlige, for eksempel er det ikke så let som tidligere at dø af kulilteforgiftning eller tage sit liv med sovemedicin. Andre faktorer er sikrere psykiatriske afdelinger og bedre hjælp, eksempelvis i form af telefonrådgivningen Livslinien, der arbejder med at nedbringe selvmord, samt regionernes centre med fokus på selvmordsforebyggelse.

Især selvmord blandt kvinder er faldet markant: Hvor 1,7 mænd begik selvmord for hver kvinde i 1980, er tallet i dag næsten tre mænd for hver kvinde, påpeger Merete Nordentoft. Dermed er det en risikofaktor i sig selv at være mand frem for kvinde, ligesom alder har betydning: Den højeste selvmordsrate finder man blandt personer på 80 år eller ældre. Andre udsatte risikogrupper er personer med psykisk sygdom, alkohol- og stofmisbrugere, mennesker, der for nylig er diagnosticeret med en alvorlig somatisk sygdom, mennesker med en plettet straffeattest samt hjemløse.

I 2015 døde 564 mennesker ved selvmord. Til sammenligning blev 178 dræbt i trafikken samme år ifølge Vejdirektoratet. Og Merete Nordentoft efterlyser netop samme detaljerede viden om dem, der begik selvmord, som man har om de trafikdræbte:

”Vi skal have overblik over risikogrupperne, vi må tage dem en for en og se, hvad vi kan gøre for dem. Rådet for Sikker Trafik ved for eksempel præcis, hvor mange der døde i højresvingsulykker, om føreren var spirituspåvirket – informationer, der gør, at man kan sætte præcist ind præventivt. Jeg vil for eksempel gerne vide, hvor mange der begik selvmord inden for den første uge, efter de blev udskrevet fra en psykiatrisk afdeling, havde de en aftale i ambulatoriet, nåede de at se en behandler og så videre,” siger hun.

Selvmordsforebyggelse med blandt andet det fokus har fået 30 millioner kroner i satspulje-midler over de kommende fire år. Sidst, Danmark fik en politisk bestemt handlingsplan mod selvmord, var i 1998. Merete Nordentoft så gerne, at ny viden mundede ud i en plan, der byggede oven på den gamle:

”Jeg har længe argumenteret for, at vi skal have en udviklingsplan, der kortlægger og samler op på de ting, vi ikke har gjort.”

Livsliniens direktør, Jeppe Kristen Toft, ønsker også en handlingsplan:

”Det er vores klare opfattelse, at der er mange liv at redde hvert år. For at kunne gøre det, skal vi vende blikket tilbage til den seneste succes, som er en samlet og koordineret handlingsplan, og med den følger et forstudie af risikogrupper, aldersmæssigt, kønsmæssigt og sociologisk: hvilke grupper er tilbage, hvem har vi svært ved at nå?,” siger han.

Ældre og mænd er blandt disse grupper, mener han: ”To gange har vi lavet kampagner målrettet mænd, og når vi gør det, har det en effekt – de kontakter os, men bagefter klinger det af. Vi ser et behov for voksne og modne mænd, som ikke opsøger hjælpen selv, men skal tilskyndes,” siger han.

Forskningsleder ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, Psykiatrisk Center København, Annette Erlangsen, mener også, at de sidste grupper af decideret selvmordstruede personer har brug for bedre tilbud:

”Der er ikke plads til alle, der gerne vil have behandling på regionernes selvmordsforebyggende klinikker. Vi hører fra de fleste klinikker, at de sagtens kunne behandle flere, hvis der var ressourcer til det. Cirka 15 procent af dem, der henvender sig på hospitalerne efter selvmordsforsøg, bliver henvist til de selvmordsforebyggende klinikker (fordi mange behandles andre steder, red.). Vi så gerne, at det var dobbelt så mange, men det kræver, at tilbuddet sikres overalt i landet, og at der er tilstrækkeligt med behandlere,” siger hun.