Kampen om lygtepælene bliver hårdere end nogensinde

Det største danske trykkeri har aldrig haft mere travlt med valgplakater. De giver vigtig synlighed, siger valgekspert

Valgplakater for Venstre hang på Limfjordsbroen i Aalborg i mandags, mens Klaus Riskærs, t.h., kunne ses i København i torsdags. –
Valgplakater for Venstre hang på Limfjordsbroen i Aalborg i mandags, mens Klaus Riskærs, t.h., kunne ses i København i torsdags. – . Foto: Henning Bagger og Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

I dag går det løs i lygtepælene. Overalt i landet vil partisoldater kravle rundt oppe over cykelstierne for at hænge valgplakater op.

Ifølge reglerne må plakaterne med partiernes folketingskandidater nemlig først dække lygtepæle og telefonmaster den fjerde lørdag før et valg klokken 12.

Også tidligere har græsrødderne haft travlt med at få fat i de bedste pladser til alle deres plakater, men i år tyder det på, at de skal have endnu mere fart på.

Landets største trykkeri Lasertryk A/S fortæller, at det i år har trykt rekordmange valgplakater. Det samme gælder andet gammelkendt valgmateriale som flyers, foldere og andet trykt valgrelateret materiale.

I alt har firmaet haft 150.000 valgplakater gennem maskinerne indtil videre, siger Anders Grønborg, direktør i LaserTryk A/S.

“Det er en stigning på 15 procent i forhold til folketingsvalget i 2015, der var historisk højt,” siger han.

Også hos Degn Grafisk i Nordjylland, hvor blandt andre De Konservative får trykt sine valgplakater, har man fået flere ordrer ved dette valg.

Det oplyser indehaver Henrik Degn, som mener, at det hovedsageligt skyldes, at flere kandidater har valgt ham. Men han peger også på, at priserne på både miljøvenlige og genbrugelige valgplakater er blevet markant billigere, og det kan have fået nogle til at købe flere plakater end tidligere.

Anders Grønborg mener, at bedre teknologi og bedre muligheder for at trykke hurtigere og billigere kan være en forklaring på stigningen. Den sker i en tid, hvor fokus ellers er på sociale medier, som har skabt nye reklamemuligheder for politikerne.

Aktiviteten er da også stor på de digitale profiler i disse dage, men sociale medier erstatter alligevel ikke de gode gamle valgplakater, som Socialdemokratiet var først til at bruge i 1918 med slagord som ”Giv slægternes mødre lysere kaar”.

Først senere i 1960’erne begyndte man at sætte kandidaternes ansigter på plakaterne. Det hang i høj grad sammen med, at kandidaterne blev sideordnet opstillet, og de personlige stemmer blev afgørende for, om de blev valgt.

Siden har to typer af valgplakater været dominerende. Billede af den opstillede med vedkommendes navn og eventuelt et kortfattet og forholdsvist intetsigende slogan, eller bare et partibogstav, siger Peter Nedergaard, professor ved institut for statskundskab ved Københavns Universitet, der ikke kan lægge skjul på sin skuffelse over niveauet for valgplakaterne i dag.

”Det var bedre i den gyldne periode 1920-1960, hvor valgplakaten var grafisk velkomponeret,” siger han.

Alligevel er der ingen tvivl om, at det ”særligt inden for egne rækker har en effekt at hænge mange valgplakater op”, siger han.

Det samme pointerer professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.

”De har en effekt for de personlige stemmer og er et af de kampagneredskaber, der har størst betydning i den interne kamp mellem kandidaterne. Inden for listerne er konkurrencen nemlig stor. Hvilke af kandidaterne nederst på en valgliste, som bliver valgt ind, afgøres af meget få stemmer,” siger han.

Kasper Møller Hansen har været med til at undersøge politikernes kampagneredskaber ved folketingsvalget i 2015, hvor det viste sig, at valgplakaterne kunne øge den gennemsnitlige kandidats stemmeandel med op til seks procent.

Den effekt er der måske nogle kandidater hos Venstre, der gerne vil drage nytte af. I hvert fald er der blevet bestilt markant flere valgplakater gennem partiets landsorganisation end ved sidste valg, selvom der er lige så mange kandidater, siger partisekretær Claus Richter.

”Vi ved, at valgplakater skaber synlighed, og lige netop Venstres er der mange, der lægger mærke til grund af designet. Og så er det en billig måde at markedsføre sig selv på.”