Prøv avisen

Kampen om sproget

NYHEDSANALYSE: I dette efterår afgøres det, hvilke reguleringer der skal anbefales til den kommende sproglov for at sikre det danske sprog. Den helt centrale slagmark i kampen om sproget er universiteternes kandidatuddannelser

Glem alt om tåbelige engelske indlån i det danske sprog. Som sælgere, der vil booste salget, medarbejdere, der er committede eller mennesker, der starter op i stedet for at begynde. Import af fremmede ord er bagateller.

Men engelsk dukker ikke bare op i Danmark som enkeltord, der gæster vores eget sprog. Det engelske sprog er i fuld gang med at overtage hele kommunikationen på en række områder i samfundet. Fænomenet kaldes domænetab og foregår i et tempo, som har overrasket garvede sprogfolk.

For bare tre år siden mente de førende danske eksperter, at en sproglov var for vidtgående et skridt at tage, og nøjedes derfor med at formulere en række anbefalinger til sprogpolitik. Sidste efterår vedtog de nordiske lande en fælles sprogdeklaration, fyldt med fromme anbefalinger om, at de nordiske sprog bør styrkes.

Men sidste år stod det klart for folk som Dansk Sprognævns formand, Niels Davidsen-Nielsen, at anbefalinger ikke er nok. Der må regulering til. For der findes stærke kræfter som i internationaliseringens hellige navn ønsker at fremme engelsk, endda på beskostning af dansk. Derfor har kulturminister Brian Mikkelsen (K) nedsat et udvalg ledet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs direktør, Jørn Lund, som inden nytår afleverer en rapport med anbefalinger til enten nye sprogbestemmelser i eksisterende love eller en egentlig sproglov.

Selvom engelsk trænger sig på mange steder, er den helt afgørende slagmark universiteterne. Det er her, i offentligt regi, at en hastigt voksende del af undervisning og forskning i disse år slår over fra dansk til engelsk som led i internationaliseringen af uddannelse og forskning. Det er her, store dele af nye erkendelser og tekniske landvindinger risikerer aldrig at blive formuleret på dansk.

Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger er der almindelig enighed om, at bachelor-uddannelserne, altså de første tre studieår, skal være på dansk. Modsat kan det accepteres, at de snævre forskningsprojekter for det øverste ekspertise nogle gange foregår i et rent engelsksproget forum.

Midt imellem befinder kandidatuddannelserne sig. Her hvor akademikerne deler sig, nogle bliver forskere og andre praktikere. Hvilket sprog skal de undervises på? Hvilket sprog skal de selv kommunikere på? Herom strides de lærde.

Det er på denne baggrund, man skal forstå modstanden mod, at Det Juridiske Fakultet nu stiller ansættelseskrav om engelskkundskaber, men ikke om danskkundskaber. Måske et harmløst ønske om at få flere gæstelærere fra den store verden. Måske en fatal afståelse af territorium, domæne, i kampen om sproget.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Andre læser lige nu