En dæmning, et elværk og flere hundrede mænd med spader. Sådan blev den kunstige Tange Sø, der ligger mellem Silkeborg og Viborg, skabt på blot tre år fra 1918 til 1921.
I begyndelsen leverede værket strøm til en tredjedel af Jylland, i dag er det indrettet som industrimuseum og producerer til blot 3000 husstande. Praktisk talt er der altså ikke længere brug for værket. Og så har holdningen til den vilde natur ændret sig betydeligt, siden dengang man opførte Tangeværket og satte prop i Gudenåen.
Derfor har der gennem de seneste årtier været et pres fra naturorganisationer og visse politikere for at genskabe Gudenåens forløb og rette på det faktum, at Tange Sø forhindrer flere fiskearter i at vandre og gyde. Ligesom området er kommet med i planerne om at forbedre vandmiljøet inden 2027, sådan som Danmark har indgået aftale med EU om.
Og så har vi balladen. For de planer truer Tange Sø, og det er de lokale stærkt imod. Således siger formand for Foreningen til Bevarelsen af Tange Sø, Jarl Gorridsen:
”Nu har Tange Sø ligget her i 100 år, og for os er den en fuldstændig integreret del af dagligdagen. Vi har fugle- og fiskeliv, og hundredvis af børn og unge lærer at svømme i og sejle på søen.”
Jarl Gorridsen er lokal beboer, selvstændig erhvervsdrivende, byrådsmedlem for Venstre i Silkeborg og så var han den 29. november med til at arrangere et fakkeltog omkring søen, hvor 3700 lokale deltog.
”Hvornår har nogen sidst samlet 3700 mennesker i Midtjylland en søndag eftermiddag i pivdårligt vejr? Jeg kan godt fortælle dig, at vi mener det,” siger Jarl Gorridsen.
Fakkeltoget – og indrykningen af en helsidesannonce i en stor københavneravis i denne uge – skete med støtte fra lokale virksomhedsfolk. Et beløb er også gået til at udgive en bog på 80 sider med fotos af fakkeltoget, og hvert af de 179 folketingsmedlemmer har modtaget et eksemplar.
”Det er dem, der skal forstå, at vi ikke er fem mand med halm i træskoene og en branddam i baghaven. Vi er en hel masse midtjyder, hvis daglige liv foregår omkring den her sø,” siger Jarl Gorridsen.
En af de mange lokale, der også kæmper for Tange Sø, er sognepræst Merete Bøye, som bor i Ans.
”Den sø binder os sammen. At fjerne den vil være at smadre et lokalsamfund. Tangeværket har også en stor industrihistorisk betydning, det er bare ikke noget, vi taler ret meget om i Danmark,” siger hun.
Danmarks Naturfredningsforening er en af de organisationer, der kraftigt anbefaler, at Gudenåen slippes løs igen, også fordi Danmark er forpligtede til at forbedre en bedre sammenhæng af vandløb, siger biolog i foreningen Henning Mørk Jørgensen.
”Tre år efter Tange Sø var bygget, uddøde Gudenå-laksen, det er et meget godt eksempel på, hvilken skade en sø udgør, når den ligger midt i et åløb. For selvom visse fiskearter er stærke nok til at svømme mod strømmen og gyde, fungerer en sø som Tange Sø som en fælde for ynglen, når den er på vej den modsatte vej,” siger han.
Lystfiskere er også interesseret i, at åen føres tilbage, og deres udgangspunkt er, at Tange Sø tømmes. Men også de erkender søens betydning for området og er klar til at gå på kompromis, siger fiskebiolog Kaare Manniche Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund.
”Der kan formentlig etableres et omløb, så fiskene ikke ender i søen, for der kan de ikke orientere sig og ender med at gå til,” siger han.
Hvorfor er de fisk så vigtige?
”Et vandløb uden fisk svarer til en hede uden lyng eller et overdrev uden lærker. For os handler det om, at naturen i Danmark har været holdt i et jerngreb i mange år, og nu er det på tide at befri Gudenåen for den blodprop,” siger Kaare Manniche Ebert.
Et kompromis med både sø og åløb tror Jarl Gorridsen dog ikke på.
”Et åløb vil om sommeren, hvor vi har allermest brug for søen, sænke vandspejlet en halv meter. Der vil være steder, hvor bunden kommer til syne, og der vil opstå tuer og træer, så vi efter ti år ikke længere har en ubrudt søflade,” siger han og peger på, at store dele af det danske landskab i forvejen er menneskeskabt.
”Vi kunne også beslutte at pløje Kongenshus Hede op, eftersom den er menneskeskabt. Men det er et ufatteligt skønt landskab, så hvorfor skulle vi det, og det er det samme med Tange Sø,” siger han.
Professor emeritusBrian Patrick McGuire, der interesserer sig for forholdet mellem natur og mennesker, kan sagtens se dilemmaet. Men han mener i dette tilfælde, at den kunstige sø bør bevares.
”Indtil for få år siden var den herskende tanke, at vi ejede naturen og frit kunne bruge af den til vores egen fordel, mens vi i dag gerne vil genskabe natur, hvor det kan lade sig gøre. I den forbindelse er det en rigtig god idé at lægge åløb tilbage. Men det ville være en overdrivelse, en ortodoksi, at nedlægge en sø, som har ligget der i 100 år og som er til glæde for mange. Selvfølgelig skal vi skabe respekt om den oprindelige natur, vi har i Danmark, men dette er efter min mening en af undtagelserne,” siger Brian Patrick McGuire.