Kan behandlingsstop slå patienter ihjel, som gerne vil leve?

Nyt lovforslag om patienters øgede ret til selvbestemmelse møder opbakning blandt sundhedsaktører – men også frygt for, at nogle kan vælge døden som en hurtig indskydelse

 ”Det er som minimum vigtigt at anerkende, at der er en risiko for, at man sanktionerer nogle selvmord,” siger Sarah Glerup, medstifter af græsrodsorganisationen Ikke Død Endnu, om aftalen, som handler om øget selvbestemmelse for patienter i forhold til fravalg af behandling.
”Det er som minimum vigtigt at anerkende, at der er en risiko for, at man sanktionerer nogle selvmord,” siger Sarah Glerup, medstifter af græsrodsorganisationen Ikke Død Endnu, om aftalen, som handler om øget selvbestemmelse for patienter i forhold til fravalg af behandling. Foto: Joachim Adrian/ritzau.

X Factor-stjerne, tidligere folketingsmedlem (EL) og respiratorbruger Sarah Glerup er sygemeldt. Hun er i sorg, fordi hendes bedste ven døde i juni. Han havde muskelsvind lige som hun selv. Nu er alt uoverskueligt – også det, der ikke kan suspenderes for en kvinde med et svært handikap, for eksempel at lære den ny hjælper at få hende ud af sengen.

Onsdag eftermiddag indgik samtlige partier i Folketinget en ny aftale, der kan få betydning for patienter som hende. Aftalen handler om øget selvbestemmelse for patienter i forhold til fravalg af behandling, og et lovforslag er på vej.

Hvis det vedtages, vil det give Sarah Glerup ret til at afbryde den respiratorbehandling, der holder hende i live. I dag er det ifølge straffeloven forbudt at afbryde en allerede igangsat behandling hos en patient, hvor døden ikke er nært forestående, og Sarah Glerup kan sandsynligvis leve mange år endnu med sin respirator. Det bekymrer hende, at livets nedslag – som sorgen lige nu – fremover kan kvalificere hende til de facto selvmord.

”Man kan have alle mulige kriser i livet, når man har en respirator, men som intet har med respiratoren at gøre. Der er det væsentligt, at man ikke bare kan gå ned og få hjælp til at begå selvmord ved at bede om at få den frakoblet,” siger hun, som også er medstifter af græsrodsorganisationen Ikke Død Endnu, der samler mennesker med handikap mod aktiv dødshjælp.

Det nye forslag er ikke aktiv dødshjælp, understreger hun. Hun har sympati over for ”den grundlæggende ret”, enhver må have til at sige nej tak til behandling. Men:

”Det er som minimum vigtigt at anerkende, at der er en risiko for, at man sanktionerer nogle selvmord,” siger hun.

Formand for Lægeforeningens etiske udvalg Lise Møller mener først og fremmest, at det ”er rigtigt, at patienter får denne øgede ret til selvbestemmelse”. Men også hun har det forbehold, at muligheden kan koste liv, som ikke burde være afbrudt, og derfor skal rammerne overvejes nøje.

”Jeg kan godt følge Sarah Glerups frygt, og det er også den frygt, Lægeforeningen har – at nogle kan føle sig pressede til at træffe en beslutning om at stoppe den behandling, der holder dem i live. Derfor er det vigtigt, at patienten har flere samtaler med sundhedspersonalet og over tid. Det er ikke én uge eller to, men længere tid,” siger hun.

Ifølge sundhedsloven må behandling af enhver patient, der selv kan tage stilling, uanset dennes sygdomstilstand, kun finde sted med hans eller hendes informerede samtykke. Men dette princip kolliderer i dag med straffeloven, hvis en patient som for eksempel Sarah Glerup vil have sin respirationsbehandling afbrudt. Hvis afbrydelsen umiddelbart medfører døden, vil det ”efter omstændighederne kunne betragtes som drab på begæring”, står der i vejledningen til sundhedsloven.

Det er denne konflikt, lovforslaget vil fjerne.

”Det skal være muligt for en ikke-uafvendeligt døende patient i en aktuel behandlingssituation på fyldestgørende informeret grundlag at kræve en allerede påbegyndt livsnødvendig behandling afbrudt, selvom dette betyder, at patienten umiddelbart efter afgår ved døden,” står der i den aftaletekst, partierne blev enige om i onsdags.

Socialdemokratiet har været blandt bannerførerne for lovændringer på området. Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen har tænkt over eksempler som Sarah Glerups.

”Det er en reel overvejelse, som vi skal have bygget ind. Jeg er meget åben over for refleksioner omkring dette, og de refleksioner skal frem i den høringsperiode, der kommer nu,” siger han.

Han foreslår selv, at en patient kan skrive et juridisk bindende behandlingstestamente, hvor der kunne stå, at ethvert ønske, denne patient måtte få om at afbryde livsvigtig behandling, altid skal følges af en betænkningstid. Den skal forhindre, at patienten handler på en spontan ide.

Spørgsmålet er, om lovforslaget er et skridt på vejen til aktiv dødshjælp i Danmark: At slukke for eksempel en respirator medfører jo døden.

Nej, fastslår Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd, som støtter forslaget om øget selvbestemmelse.

”Aktiv dødshjælp er en handling, der kunne slå et hvilket som helst raskt menneske ihjel. Her dør du i stedet af din sygdom. En respiratorbruger for eksempel dør af, at personen ikke kan trække vejret selv. Der er tale om et menneske, som dør af en sygdom og ikke af noget udefrakommende,” siger han.

Tværtimod er de kommende rettigheder et skridt bort fra aktiv dødshjælp, anfører Flemming Møller Mortensen.

”Det er under ingen omstændigheder en tilnærmelse til aktiv dødshjælp, det er faktisk det modsatte. Politisk er der kommet nogle svar og muligheder til borgerne. Drøftelserne har gjort, at vi politisk måske er kommet længere væk fra tanken om aktiv dødshjælp.”

Sarah Glerup deler synspunktet, trods sin grundlæggende ængstelse for, hvad de nye muligheder betyder.

”Det er et skridt på vej til bedre at forklare folk, at der ikke er behov for aktiv dødshjælp, fordi der er ret vide muligheder for passiv dødshjælp,” siger hun.