Prøv avisen

Kan en dansk politiker skabe obamania?

Den kommende amerikanske præsident, Barack Obama, er blevet et globalt kult-ikon, der for tilhængerne indvarsler nye tider i USA. Her er han således på en mur afbilledet som Superman. Hans kampagnestil og retorik har fået mærkater som ”revolutionerende” og ”nyskabende” klistret på sig. Og både det og hans succes vil de danske politikere forsøge at kopiere. – Foto: Gabriel Bouys.

Han er blevet kaldt alt fra en fornyer til en ny messias. Den kommende amerikanske præsident Barack Obama, har med sin særegne personlige stil og stramt styrede kampagne sat nye standarder for valgkamp. Standarder, som de danske politikere i den kommende tid vil kopiere, og som vil sætte et præg på dansk politik

Enhver politiker på Christiansborg må uanset partikulør igennem de seneste måneder have iagttaget den nye amerikanske præsident Barack Obama med en mavesugende blanding af misundelse og beundring. For hvilken dansk politiker har været i stand til at lægge navn og personlighed til en national tilstand, som den der intenst har hærget amerikanerne i form af obamania? Hvilken dansk politiker kan få tårerne frem i vælgernes øjne ved brug af så indlysende, men virkningsfulde ord som forandring og håb? Og hvilken dansk politiker har været i stand til at udnytte internettets kampagnemuligheder i en sådan grad, at det har fået kampagneeksperter og politiske iagttagere til at kalde det for revolutionerende?

Det nøgterne svar er: ingen.

Derfor er der ingen tvivl om, at når valgfeberen på et tidspunkt igen rammer Danmark, vil de danske politikere skele kraftigt til Barack Obamas kampagnemetoder, retorik og politiske fokus. Både SF og Socialdemokraterne har allerede proklameret, at de vil kopiere Obamas model, hvor vælgere bliver involveret direkte i valgkampagnen som frivillige og bliver kontaktet pr. mail, telefon og dørklokke. Og valgforsker og lektor Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole forudser, at flere partier vil følge trop.

Måden at udnytte nettet på har været nyskabende. Han har fået samlet en masse mobilnumre og emailadresser sammen, og igennem hele kampagnen har han været i direkte kontakt med vælgerne. Han har grebet dem direkte i kraven og har holdt dem fast med blandt andet løfter om, at de ville få nyhederne først. Da han annoncerede, at Joe Biden ville blive vicepræsidentkandidat, skete det igennem sms på mobiltelefonen. Det vil man tage ved lære af i Danmark, siger Roger Buch.

Det geniale moment i Obamas kampagne er, at han er gået ind på de unges præmisser ved aktivt at bruge internettet.

Vi kommer til at se danske kampagner, der ligesom Obamas kampagne på én og samme tid er en græsrodsbevægelse af vælgere og en topstyret organisation.

De danske partier er stadig lidt lukkede om sig selv, hvor man taler til vælgerne. Obamas kampagne er et eksempel på, at man kan være åben og lade vælgerne tale med hinanden, siger Astrid Haug, pressechef hos Københavns Kommune og kampagneekspert.

Obamas politiske slagord Yes we can eller på dansk Ja, vi kan har bidt sig fast i den globale bevidsthed, og har manifesteret ham som en idelogisk politiker. Hvis de danske politikere skal gøre sig forhåbninger om at følge i Obamas fodspor, skal de derfor også finpudse de politiske budskaber. Socialdemokraten Ritt Bjerregaard har allerede gjort et spædt forsøg i en pressemeddelse med budskabet om Flere billige boliger selvfølgelig kan vi det. Der skal dog mere til end bare et simpelt kopieret budskab. Det handler om at turde involvere sin egen personlighed.

Der vil ske en ændring i de danske politikeres budskaber, og de vil benytte sig af nogle hans retoriske tricks. Et af hovedpunkterne i Obamas kampagne var at koble Bush og McCain sammen. I en tv-udsendelse lige efter valget gjorde Svend Auken det samme, hvor han koblede Fogh og Bush sammen ud fra deres venskab. Det er et eksempel på, at de danske politikere vil lede med lys og lygte efter ting fra den amerikanske valgkamp, som de kan overføre til den danske virkelighed, siger Roger Buch.

Det samme mener lektor i politisk kommunikation Rasmus Jønsson fra Roskilde Universitetscenter. Han er overbevist om, at valget af Obama vil trække dybe spor i dansk politik de kommende år.

Kursskiftet i USA vil smitte af. Den venstreorienterede tilgang til verden får en relancering eller et comeback i de europæiske lande, hvor liberalismen ellers har været herskende. Hvis Socialdemokraterne i Danmark er dygtige, så vil de lægge sig op ad de politiske spørgsmål, som Obama har fokus på som eksempelvis klima. Og de kan med fordel køre på retorikken om at bringe håb. Den ideologiske politiker med holdninger er vendt tilbage og har erstattet den mere tilbagetrukne slags. De danske politikere former i dag deres budskaber ud fra vælgerundersøgelser, mens Obama har haft en mere personlig stil. Det kan danskerne godt lære noget af, siger Rasmus Jønsson.

Han forudser, at der kommer mere politisk mod i dansk politik, hvor man tør sige, hvad man mener.

I dag er det svært at se de store forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Ved at bruge en stærkere retorik kan man trække linjerne op. Men vi kommer aldrig op i de amerikanske højder med masser af patos i talerne. Den danske retorik bliver aldrig så storladen, men hvis de danske politikere gad at dykke ned i hans retoriske finesser, ville de vinde meget på det. Obama taler både til hjertet og hjernen, mens danske politikere ofte kun taler til hjernen. Obama har samtidig en stærk troværdighed og er i stand til at få følelserne med. Det store spørgsmål bliver, hvilken dansk politiker, der kan ramme den opskrift bedst, siger Rasmus Jønsson.

Vi danskere er ikke store tilhængere af følelsesladet retorik. Derfor tror professor i statskundskab Peter Kurrild-Klitgaard fra Københavns Universitet heller ikke på, at Obamas stil i synlig grad kommer til at slå igennem i det danske politiske landskab.

Det vildeste, vi oplever her i Danmark, er jo nytårstalerne og talerne ved landsmøderne. Og ikke engang der kommer vi op i særligt store omdrejninger. De danske politikere har det, der skal til på den front. De kan ikke det svulstige og højstemte. Valget af Obama vil sikkert resultere i en afsmitning på de danske politikere, men stilen passer ikke til danskerne. Vi er stadig underlagt janteloven. Samtidig stemmer vi på partier og ikke på enkeltpersoner på samme måde, som man gør i USA. Derfor er vi stadig mest til de rationelle argumenter, siger Peter Kurrild-Klitgaard.

I den politiske debat herhjemme vil det blive den danske venstrefløj, der henter mest inspiration fra Obama. På samme måde som venstrefløjen pudsede sine argumenter af i 1990erne, da demokraten Bill Clinton kom til magten i USA.

Linjerne er dog ikke trukket ligeså hårdt op i dag. De borgerlige har haft meget travlt med at vise deres støtte til Obama på trods af hans politiske overbevisning. Hvis man skræller de ideologiske lag væk, så er der to grunde til, at Obama vandt. Økonomien var dårlig, og befolkningen var træt af Bush. Derfor skal man passe på med at overfortolke det her valg. Jeg mener ikke, at der er tale om et ideologisk skred. Det er kun en partipolitisk forandring. Én ting er, hvad præsidentkandidaten siger under kampagnen. Noget andet er, hvad han kan komme igennem med realpolitisk. Obama kan for eksempel ikke selv skrive under på en traktat. Den skal stadig stemmes igennem i senatet. Og der har republikanerne stadig en del af magten. Så hvad angår de danske politikeres håb om en ændret amerikansk holdning til klimaspørgsmålet, så skal man nok slå koldt vandt i blodet, siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Det danske politiske landskab har igennem længere tid været præget af et fravær af ideologiske ideer som følge af partiernes intense nedstirren af hinanden på midten. Hvorvidt det amerikanske ja til Obama også er et dansk ja til mere ideologi, har de politiske eksperter svært ved at gennemskue. Peter Kurrild-Klitgaard mener, at Obama selv har lagt sig på midten på samme måde som både Venstre, Socialdemokraterne og senest SF har gjort det i Danmark. Lektor Roger Buch mener også, at grobunden for de ideologiske budskaber er tørret ud.

Siden Murens fald er Vesten blevet afideologiseret. Og det bliver ikke forandret i de to-tre år, der er til det danske valg. Når der er blevet sat spørgsmålstegn ved den liberale ideologi under valgkampen, skyldes det finanskrisen. Rent intellektuelt vil der måske blive åbnet for en venstreorienteret tilgang, men valget i Danmark bliver ikke vundet ude til højre eller venstre. Det bliver stadig vundet på midten, siger han.

ostrynski@kristeligt-dagblad.dk