Kan en hånd på låret blive MeToo-bevægelsens banemand?

Sagen om den radikale leder Morten Østergaards afgang efter at have lagt hånd på partifælles lår risikerer at bremse det danske opgør med krænkelser, vurderer forsker. Det er ærgerligt, for virkeligheden er barsk, siger fagfolk

Sagen om Morten Østergaards hånd på Lotte Rods lår kommenteres livligt på Facebook. Mange mener, at krænkelseskulturen har taget overhånd. – Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.
Sagen om Morten Østergaards hånd på Lotte Rods lår kommenteres livligt på Facebook. Mange mener, at krænkelseskulturen har taget overhånd. – Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

På det radikale folketingsmedlem Lotte Rods Facebook-profil har i skrivende stund godt 1900 personer tilkendegivet deres holdning til hendes seneste opslag. I opslaget er hun ked af, at Morten Østergaard onsdag aften måtte trække sig som Radikale Venstres partileder, fordi han fortiede for sit parti, at det var ham, som for knap 10 år siden rørte ved Lotte Rods lår på en upassende måde.

Mere end 400 af de små holdnings-emojis er vrede. En kommentar lyder:

”Krænkelseskulturen har taget fuldstændig overhånd. Jeg er hverken fan af Morten Østergaard eller rød politik, men at en mand skal miste sit arbejde, fordi han har taget en kvinde på låret, er simpelthen for meget!”

Til sammenligning har 6100 personer reageret på Morten Østergaards opslag om, at han trækker sig. 18 er vrede, over 2300 tilkendegiver omsorg med hjerte- eller græde-emoijis.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og sådan illustrerer to Facebook-opslag, at sagen om hånden på låret ikke kun spænder ben for Morten Østergaards karriere, men kan bremse det danske opgør med sexisme og krænkelser i arbejdslivet, siger Camilla Møhring Reestorff, lektor ved Aarhus Universitet og forsker i danske mediers dækning af MeToo-bevægelsen.

”En styrke ved den danske MeToo-debat har været, at man ikke har nævnt navne. På den måde har man kunnet tale om de strukturelle problemer og ikke bare om konkrete sladderhistorier. Når der så kommer et navn, hænger historien ved, og man risikerer at glemme alle de andre, hvor der ikke var et navn. Det er et problem, at det kan ende med at se ud, som om at det her er det værste, vi kan grave frem i Danmark: En hånd på låret,” siger hun.

Morten Østergaard måtte gå på grund af sin håndtering af sagen, ikke på grund af selve hændelsen, pointerer hun. Der er forskel på hverdagssexisme, som er irriterende og kan være et problem for kvinders karriere, og seksuelle overgreb, der er traumatiserende, siger hun også. Hændelsen mod Lotte Rod tilhører den første kategori, men er stadig værd at tale om:

”Det er et kollektivt ansvar at huske på, at MeToo både handler om sexisme og overgreb. Det er også et problem at mærke, at man ikke bliver taget seriøst på sin arbejdsplads, for eksempel fordi man bliver taget på eller er ’hende med brysterne’ eller ’den gode røv’.”

Grove overgreb begynder med den lette chikane, og det er også værd at huske på, inden man udpeger eksempler på hverdagssexisme til at være under bagatelgrænsen, siger Martin Rasmussen, næstformand i HK og ansvarlig for det juridiske område.

”Vi har også grove sager med voldtægt. Her starter sagerne ikke med, at en mand kommer ind ad døren og voldtager et medlem. De starter i den anden ende. Som seksuel chikane, der udvikler sig,” siger han.

Men også ofrenes mod til at sige fra har udviklet sig, er hans erfaring.

”Vi oplever sager i den helt grove ende, som vi ikke så før MeToo, for eksempel voldtægtssager. Men vi har sager inden for hele spektret, også med nedladende og grænseoverskridende adfærd, hvor medarbejdere bliver spurgt ind til sex, bliver skubbet op ad en væg eller ned på en disk, mens der bliver simuleret samlejebevægelser op ad dem, og om grov befamling under tøjet,” eksemplificerer han.

Siden 2017 er der ført i alt tre sager om seksuel chikane ved civilretlige domstole, påpeger Anette Borchorst, kønsforsker og professor ved Aalborg Universitet. Hendes pointe er, at MeToo ikke er gået for vidt – tværtimod er der stadig mange historier, der ikke er kommet frem.

”Meget få sager når domstolene, mange bliver forligt og behandlet fortroligt som personalesager. Under overfladen ligger der simpelthen så mange eksempler på grove sager, man aldrig hører om, fordi de forliges,” siger hun og foreslår, at MeToo retter lyset i dén retning nu.

”Det er godt at få italesat den brede hverdagssexisme, men vi er ikke kommet til de værste krænkelser, der er i en helt anden liga,” siger hun.

Kenneth Reinicke, mandeforsker på Roskilde Universitet, peger på, at sagen om hånden på låret er vigtig, også selvom den konkrete hændelse af mange vil blive opfattet som under bagatelgrænsen.

”Håndteringen af den har været præget af præcis den træghed og inerti, der traditionelt er i sager om seksuel chikane. Hvis der sker noget, så træder ledelsen sammen og sørger for, at der ikke bliver reageret og kommunikeret, men derimod lagt låg på sagen,” siger han.