Om sommeren, når hindbær, jordbær og solbær modnes på mark og i skov, går mange på jagt efter de søde bær. Når man blødt hiver i sommerens slik, kan den trænede menneskehånd straks mærke, om bærret er modent og klart. Særligt ivrige hiver måske lidt for hårdt og oplever, at planten knækker, og at man således får fat i et umodent bær.
På danske bærfarme kommer den primære arbejdskraft fra syd- og østeuropæiske lande, der har høj arbejdsløshed. Det er et hårdt og lavtlønnet sæsonarbejde, men en vigtig indtægtskilde for de plukkere, som tager til Danmark hver sommer. Nu kan de måske snart blive truet på deres levebrød af robotter, som kan være på vej til at overtage det finmotoriske arbejde.
Men lige så hurtigt, som de fleste børn lærer at plukke de rigtige bær, lige så svært har det vist sig at lære en robot at gøre det samme. Allerede for 10 år siden demonstrerede firmaet Agrobot en jordbærplukker-robot i Californien, i dag er robotten stadig en prototype.
En analyse fra det australske Monash Universitet i Melbourne har gennemgået næsten 50 bær- og frugtplukkende robotter, som er blevet udviklet mellem 2000 og 2020. Ingen af de undersøgte robotter er blevet sat i arbejde uden for laboratorierne, hvor de er blevet lavet. Det er der en grund til, forklarer Ole Ravn, der er professor i automation og robotteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.
"Det store problem er, at robotten skal kunne mærke bærret uden at klemme det. Hele manipulationssiden af det er ret svær. Der er flere ideer fremme, blandt andet at man kan have en lille pose, man putter rundt om bærret, og bruger til at hive i bærret. Men det er stadig på forsøgsstadiet. Og så er hastighed også en vigtig faktor, hvor det kan være svært at konkurrere med mennesker," siger Ole Ravn.
Firmaet Traptic kan dog nu have knækket koden til at plukke bær. Traptics robot kan ifølge udviklerne plukke 100.000 jordbær om dagen, skriver onlinemagasinet Wired. Det amerikansk firma blev grundlagt i 2016 i innovationsmekkaet Silicon Valley og er fornylig blevet opkøbt af den børsnoterede landbrugskoncern Bowery.
Grunden til Traptic-robotplukkerens succes er muligvis, at den ikke tager fat i selve jordbærret, men i stedet i stilken lige over bærret. Robotten trækker nok til at få jordbærret af planten, men blødt nok til, at den ikke beskadiger den.
Forskere peger dog på, at firmaer som Traptic ikke deler tal for, hvor mange bær der bliver beskadiget, når der plukkes, hvor mange bær der bliver overset af robotternes kameraøjne, når bærrene gemmer sig i plantens blade, eller når der skal plukkes fra store klynger af bær. Derfor kan det være svært at vurdere, hvor tæt man er på at erstatte sæsonarbejderne med robotplukning.
"Det er altid supersvært at vurdere. For 10 år siden blev jeg spurgt ind til selvkørende biler, og der sagde jeg, at der ville gå 10 år, og vi er der ikke helt endnu. Det svære ved sådan noget robotteknologi er at få det til at virke i virkeligheden og få det til at virke hver dag - uden problemer. Men det er virkelig positivt, at et firma bliver opkøbt, for det tyder på, at der er nogle, der tør satse på at flytte teknologien fra laboratoriet til den virkelige verden med alle de udfordringer, det kan medføre,” siger Ole Ravn.