Fagfolk: Hjerne-stimulation har ”stort potentiale” til at hjælpe på depression

Der er potentiale i at behandle patienter med psykisk sygdom med en elektrode i hjernen, mener fagfolk. Men i Danmark vil ingen give penge til en behandling, der bringer mindelser om det hvide snit, siger professor

Dyb hjernestimulation har vakt håb blandt patienter, forskere og behandlere verden over, som Kristeligt Dagblad beskriver i avisen i dag – og også i Danmark har fagfolk altså blikket rettet mod den ny teknologi. Foto: Ben Bernhard

Jannick Brennum, direktør i neurocentret på Rigshospitalet, tror på, at det er muligt at behandle depression ved at sætte en lille smule strøm til en elektrode, der opereres dybt ind i hjernen: At såkaldt dyb hjernestimulation kan hjælpe patienter, hvor hverken medicin eller elektrochok har gjort en forskel.

Dyb hjernestimulation har vakt håb blandt patienter, forskere og behandlere verden over, som Kristeligt Dagblad beskriver i avisen i dag – og også i Danmark har fagfolk altså blikket rettet mod den ny teknologi:

”For mig giver det mening, at psykisk lidelse er en hjernesygdom som enhver anden. Og når vi kan behandle med elektrochok, der er så grov en teknik, hvor strøm sendes gennem hele kroppen, så er det logisk, at vi bør kunne finde det præcise sted i hjernen, der skal stimuleres for at få en bedre effekt og med færre gener. Men hjernen er som bomben i en film: det er ikke ligegyldigt, hvilken ledning du piller ved. Vi har brug for solide studier på området,” siger han, der gerne vil indgå i et sådant forskningsprojekt.

I Danmark får omkring 50 patienter hvert år operationen, men de lider af rystelser eller muskelspasmer på grund af Parkinsons og et par andre sygdomme.

I lande som USA, Tysland, Belgien og Brasilien forskes der i, om behandlingen også har effekt på patienter med psykisk sygdom, især depression og obsessive compulsive disorder (OCD).

I Danmark har interessen blandt fagfolk rakt så vidt, at en forskningsgruppe i knap 10 år forsøgte at rejse penge til et omfattende forskningsprojekt med kliniske forsøg med dyb hjernestimulation til patienter med depression, men uden held, siger Poul Videbech.

Han er professor ved Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning i Region Hovedstaden Psykiatri, som ledte gruppen.

”Jeg søgte utallige fonde, private og offentlige. Ingen ville røre ved det. Det er en kontroversiel operation, blandt andet fordi det giver folk mindelser om det hvide snit, som det intet har med at gøre, først og fremmest fordi man ikke ødelægger områder i hjernen, og fordi man bare kan fjerne elektroderne igen uden at skade vævet.”

Han er ”ærgerlig” på vegne af de patienter, der kunne have gavn af operationen, som han mener har ”stort potentiale”. Holdninger til psykisk sygdom er en del af grunden til, at forskningen er strandet her til lands, siger han:

”Man accepterer fint, at der opereres på patienter med Parkinsons, der opfattes som en ’rigtig’ sygdom, men ikke på patienter med kronisk depression, og det kan ikke begrundes fagligt. Der ligger en sump af fordomme bag.”

Jens Christian Hedemann Sørensen, professor og overlæge i neurokirurgi på Aarhus Universitetshospital, var også involveret i det strandede projekt. Han har i et andet forskningsprojekt lavet forsøg på en gris, så kliniske forsøg med dyb hjernestimulation sidenhen vil kunne foregå på mennesker.

Han mener dog, at det har lange udsigter, inden behandlingen er tilstrækkeligt udviklet og afprøvet til, at den kan tilbydes i Danmark. Han forklarer, at de seneste to store internationale studier har vist, at dyb hjernestimulation ikke har nogen overbevisende effekt på depression – og at man videnskabeligt sandsynligvis er nødt til at sadle om.

”Jeg tror ikke, at det lige er dét hjerneområde, som forskningen hidtil har beskæftiget sig med, man skal stimulere. Det er sjældent bare ét område, man kan manipulere. Vi skal i stedet have en bedre forståelse af hele sammenhængen i hjernen, af dens netværk, og det er dén vej, vi skal gå.”