Prøv avisen

"Ramadan i København" er ikke en rigtig fællessang - endnu

Isam B, her på Folkemødet på Bornholm, har skrevet en sang til den 19. udgave af Højskolesangbogen, der udkommer næste år. Men der skal arbejdes lidt med den, før den kan fungere som fællessang. – Arkiv Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Der skal arbejdes med sangen ”Ramadan i København”, før den bliver optimal som fællessang. Det mener både medlemmer af højskolesangbogsudvalget og Nana Jacobi, der har været med til at skrive sangen

Isam B kom faktisk lidt for sent den dag i maj, hvor han og en række andre danske musikere og tekstforfattere af højskolesangbogsudvalget var blevet inviteret til at deltage i et seminar på den Den Rytmiske Højskole i Vig. Nogle sad for sig selv og bryggede på melodier og tekster, mens andre havde samlet sig i små grupper, da det tidligere Outlandish-medlem ankom til den nordvestsjællandske højskole og her dumpede ned midt i en samtale mellem forfatteren Özcan Ajrulovski og sangeren og sangskriveren Nana Jacobi.

Seminaret, som udvalget havde inviteret til for at få bud på nye sange til den 19. udgave af Højskolesangbogen, der udkommer næste år, lå under den muslimske fastemåned, og Özcan Ajrulovski og Isam B var derfor begge i gang med at faste. Noget, som musiker Nana Jacobi, der modsat de to andre ikke er muslim, ikke kendte meget til og derfor spurgte ind til. Derfra gik både snakken og sangskriveriet hurtigt, og siden har deres sang ”Ramadan i København” trukket overskrifter i både ind- og udland.

Mens debatten den første tid har gået på, om der overhovedet skal være en sang om en muslimsk højtid i den danske Højskolesangbog, er debatten nu også begyndt at omhandle spørgsmålet: Kan ”Ramadan i København” overhovedet synges som fællessang, eller kan den mest af alt bare synges af Isam B?

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skrev den kendte salmedigter Holger Lissner i sidste uge, at han ikke havde spor imod, at der kommer en muslimsk sang med i Højskolesangbogen, men at han var mere bekymret for ”Ramadan i København”-sangens kvaliteter som fællessang. Og Holger Lissner er ikke alene med den bekymring. Den lød faktisk allerede fra det seks mand store højskolesangbogsudvalg, da udvalget hørte den første version af sangen under seminaret tilbage i maj.

”I udvalget lægger vi vægt på, at sangene har en høj tekstlig kvalitet, og at de samtidig har en melodi, der egner sig til fællessang. I forhold til ’Ramadan i København’ rummer den et godt tekstligt niveau, men der er nogle uregelmæssigheder i melodien og kompositionen, der kunne spærre for dens potentiale som fællessang. Det har vi gjort de fire sangskrivere opmærksomme på,” siger Dy Plambeck, der er medlem af højskolesangbogsudvalget.

Nana Jacobi, der har skrevet ”Ramadan i København” sammen med Isam B, Özcan Ajrulovski og Anders Greis, mener også, at sangen vil blive mere egnet til fællessang, hvis den ”strammes op”.

”I forhold til teksten er vi ved at lave nogle småændringer af optakter, hvor der kommer ord inden et-slaget, og sammentrækninger af ord, hvor ordene kortes af for at følge melodien. Jeg har faktisk lige siddet og lavet adskillige versioner af et bestemt vers, som jeg så har sendt til de andre,” siger Nana Jacobi.

Mens der arbejdes med forskellige versioner af teksten, som sendes frem og tilbage mellem de fire sangskrivere, ligger melodien mere eller mindre fast, siger Nana Jacobi.

”Når Isam B synger sangen, improviserer han og laver fraseringer og fortolkninger, som solister nu gør, men hvis den kommer med i sangbogen, vil det være med en stram melodi uden alle de fraseringer, så den kan fungere som fællessang,” siger Nana Jacobi.

Kirkemusiker og tidligere højskolelærer Anne Odgaard Eyermann, der er medlem af højskolesangbogsudvalget, ser ligesom Holger Lissner også lidt ”skævheder og forstyrrelser” i sammenhængen mellem melodi og tekst i ”Ramadan i København”. Men ifølge hende gælder det samme for mange andre sange i Højskolesangbogen.

”Hvis der ikke var plads til skævheder i Højskolesangbogen, og det kun var versefødder, optakter og betoninger, der var afgørende, ville mange favoritter ryge ud – for eksempel nummer 97, ’Jeg elsker den brogede verden’ (af H.V. Kaalund, red.), der har vekslende optakter med to forskellige rytmer,” siger Anne Odgaard Eyermann, der også nævner selveste Grundtvigs ”Dejlig er den himmelblå”, nummer 250 i bogen, som eksempel.

Anne Odgaard Eyermann mener, at det er vigtigt, at alle sange med små skævheder ikke bare automatisk diskvalificeres fra Højskolesangbogen, og fremhæver, at der mellem forskellige generationer kan være stor forskel på, hvad man synes er svært eller let at synge som fællessang.

”Mange seniorer undrer sig over, at Gnags’ ’Danmark’-sang kan være med i Højskolesangbogen. Men på mange af de højskoler, jeg kender, er det én af de mest sungne sange – og der bliver altså sunget godt med. Melodien til ’Ramadan i København’ er jeg sådan set heller ikke i tvivl om sagtens kan synges som fællessang, men det afgørende er, at der i en fællessang ikke er for mange steder, man kommer til at snuble i teksten, så det bliver forstyrrende for oplevelsen,” siger Anne Odgaard Eyermann.