Kan en kristen værdikamp vinde valg?

Umiddelbart kan Morten Messerschmidts kristne værdikamp se svær ud. Men graver man lidt dybere, kan den alligevel tænkes at give pote

Morten Messerschmidt (DF) lægger an til en forstærket kristen værdikamp, hvori dansk politik skal anvendes til at fremme interesse for, viden om og beskyttelse af kristendommen. Men er det den rette metode for at få partiet på opadgående kurs igen?
Morten Messerschmidt (DF) lægger an til en forstærket kristen værdikamp, hvori dansk politik skal anvendes til at fremme interesse for, viden om og beskyttelse af kristendommen. Men er det den rette metode for at få partiet på opadgående kurs igen?. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix.

Den nye næstformand i Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, har slået til lyd for en forstærket kristen værdikamp, som går ud på, at dansk politik skal anvendes til at fremme interesse for, viden om og beskyttelse af kristendommen. Det skal konkret ske ved at lægge loft over antallet af moskéer, ved at u-landsbistanden elimineres til lande, som groft forfølger kristne, ved udelukkende at tage kristne kvoteflygtninge, og ved at børn i skolerne skal lære Bibelen og salmerne bedre at kende.

Morten Messerschmidt ser sine forslag som et led i partiets genoprettelse efter det åndelige vakuum, som blev skabt, da Jesper Langballe og Søren Krarup holdt op som medlemmer af Folketinget for Dansk Folkeparti i 2011. De to præster blev i sin tid valgt på Dansk Folkepartis liste i 2001 efter kraftig opfordring fra den daværende formand Pia Kjærsgaard, som så dem som en mulighed for at tilføre Dansk Folkeparti et fast kristent-værdimæssigt element, som gav indtryk af, at partiet stod på en solid ideologisk klippegrund.

Kristian Thulesen Dahl blev formand for Dansk Folkeparti i 2012. Han har ikke haft det samme forhold til den dimension, som de to præster og MF’ere tilføjede partiet. I årene frem til valget i 2015 så det oven i købet ud til at være en fordel med den mere ”moderne” ideologiske fleksibilitet, som det gav ikke at blive forbundet med dem, som i dele af medierne blev døbt ”de to sorte præster”.

Efter valgnederlaget til Dansk Folkeparti i 2019 er diagnosen i partiet imidlertid i stigende udstrækning blevet, at Kristian Thulesen Dahls fejlgreb bestod i at give køb på den nationalkonservative kurs. Morten Messerschmidt på næstformandsposten skal rette op herpå.

Spørgsmålet er så, om kristen værdikamp er den rette metode til at få Dansk Folkeparti ind på en opadgående kurs igen. Umiddelbart ser det ud som en forkert strategi. Noget kunne tyde på, at der slet ikke er grobund for en kristen værdikamp i det danske vælgerhav.

I rapporten om ytringsfrihed fra Justitsministeriets forskningskontor fra april i år har man bedt en population på over 2000 personer om at vurdere vigtigheden af 10 forskellige værdier for det danske samfund. Værdierne har man bedt de udspurgte om at rangere fra 0 til 10, hvor karakteren 10 betyder, at man anser den pågældende værdi for at være meget vigtig.

Den gennemsnitlige vurdering af de forskelige værdier i det dansk samfund viste sig at være følgende:

Tillid: 9,35.

Lighed for loven: 9,32.

Ytringsfrihed: 9,15.

Velfærdssamfundet: 9,04.

Kønsligestilling: 8,62.

Det danske sprog: 8,45.

Frisind: 8,20.

Foreningsliv og frivillighed: 7,96.

Hygge: 7,86.

Den kristne kulturarv: 6,02.

Bundplaceringen for ”den kristne kulturarv” i vurderingen af de vigtigste danske værdier lover ikke godt for, at man umiddelbart kan anvende kristendommen til at løfte noget som helst rent politisk. Det ved Morten Messerschmidt efter alt at dømme udmærket.

Derfor baserer den kristne værdikampsstrategi sig formentligt på en af disse to antagelser:

Enten mener Morten Messerschmidt, at Justitsministeriets undersøgelse giver et falsk billede af danskernes værdier. Det kan bero på, at kristendommen er en så indgroet del af dansk kultur, at danskerne ikke ved, at det er den, som de i virkeligheden henviser til, når de værdisætter tillid, lighed for loven, ytringsfrihed og så videre langt højere. Kristendommen optræder i så fald så at sige under dække af andre værdier, hvilket danskerne ville finde frem til og værdsætte, hvis de blev lidt mere bevidste om deres kristne rødder.

Eller også er den kristne værdikamp en kamp, som blot kaldes således, men i virkeligheden drejer sig om helt andre ting som for eksempel udlændingepolitik. I så fald er den en friseret måde at tale om udlændingepolitik på.

Eller også er der tale om et både- og, således som det var positionen hos Jesper Langballe og Søren Krarup.

Peter Nedergaard er professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Debat side 8