Prøv avisen

Kan kunstig intelligens gøre verden til et bedre sted?

Det kinesiske spil Go, der er blevet spillet i mere end 2500 år, beskrives som et af de mest komplekse brætspil. Men da verdens hidtil stærkeste supercomputer, Googles Alpha Zero, tidligere på året blev programmeret til spillet, formåede den i løbet af få timer at lære sig selv spillet så godt, at den vandt over verdens højestrangerende Go-spiller, kinesiske Ke Jie. – Foto: Peng Peng/AP/ritzau

Forskningen i kunstig intelligens står foran et gennembrud, som kan føre til computere, der bedre end mennesker kan analysere komplekse spørgsmål. På et af verdens førende universiteter arbejder en dansk forsker med de etiske konsekvenser ved kunstig intelligens

Teknologien er ny, men drømmen om kunstig intelligens kan spores langt tilbage i menneskets historie. Forestillinger om intelligente robotter findes allerede i Homers Iliade fra omkring år 700 f.Kr., hvor guden Hefaistos har smedet tjenere af gyldent metal. ”Intelligens fylder deres hjerter”, skriver Homer, og de ligner ”levende og åndende piger”.

Springer vi frem til 2017, får kunstig intelligens masser af opmærksomhed og er blevet konkret virkelighed. Det i en grad, så det ofte lyder, at kunstig intelligens i fremtiden vil kunne gøre de fleste arbejdsløse eller overtage verdensherredømmet.

Og den debat kan være med til at fordreje et vigtigt emne, mener Rune Nyrup, som forsker i kunstig intelligens og etik ved Leverhulme Centre for the Future of Intelligence ved Cambridge universitetet i England, da Kristeligt Dagblad møder ham i den engelske universitetsby:

”Når vi hører om kunstig intelligens, bliver der ofte talt om nogle meget hypotetiske scenarier, som kan fjerne fokus fra problemstillinger, der er aktuelle her og nu. Men for at løse problemerne på lang sigt bliver vi allerede i dag nødt til at kigge på, hvilken rolle etiske værdier skal spille i udviklingen af kunstig intelligens. Kunstig intelligens bør komme alle til gavn og ikke bare nogle få, som udvikler teknologien på deres egne præmisser,” siger Rune Nyrup.

Sidste år, da Leverhulme-centeret åbnede, holdt den verdensberømte videnskabsmand Stephen Hawking tale. Her fremhævede han blandt andet, at ”kunstig intelligens kan blive den største begivenhed i vores civilisations historie”.

Rune Nyrup mener også, at kunstig intelligens har potentialet til at blive en lige så stor omvæltning for samfundet som den industrielle revolution for cirka 250 år siden. Men for at kunne danne sig et billede af, hvor teknologien kan føre samfundet hen, er det vigtigt at forstå, hvor idéerne kommer fra og hvilke menneskelige motivationer, der har drevet teknologien frem, forklarer han:

”Mange af de spørgsmål, som i dag er relevante inden for kunstig intelligens, går tilbage til filosofiens rødder. Hvad er det ved mennesket, der er unikt? Hvor kommer vores intelligens fra og til hvilket formål?”

”Når vi bygger en computer, der kan ting, som kun et menneske normalt ville kunne, stiller det spørgsmålet, hvad der gør mennesker unikke. Kunstig intelligens fascinerer, fordi den måske kan give os svaret på nogle store spørgsmål, men teknologien kan også skræmme, fordi den udfordrer vores idé om, hvad det vil sige at være menneske,” siger Rune Nyrup.

Siden kunstig intelligens i 1956 blev introduceret som begreb af den amerikanske forsker John McCarthy, har eksperter bebudet, at det store gennembrud er lige om hjørnet.

I dag findes der dog stadig kun såkaldt svag kunstig intelligens, som kan være bedre end et menneske til helt bestemte opgaver. Et berømt eksempel er computeren DeepBlue, der i 1997 slog verdensmesteren i skak, men ikke engang kunne spille ludo.

Svag kunstig intelligens findes også mange steder i dagligdagen, uden at vi tænker over det, såsom GPS’er, der finder bedre vej end mennesker, eller Googles søge-maskine, der selv færdiggør brugernes sætninger i søgefeltet.

Førnævnte John McCarthy sagde engang, at det bemærkelsesværdige ved kunstig intelligens er, at ”så snart det virker, er der ingen, der kalder det kunstig intelligens længere”.

Og det er rigtigt, at svage former for kunstig intelligens har eksisteret i mange år, forklarer Rune Nyrup, som mener, at det er legitimt at betegne de første mekaniske lommeregnere fra 1600-tallet som en helt tidlig form for kunstig intelligens:

”I dag virker selv avancerede lommeregnere ikke som noget særligt, men dengang imponerede det folk. Pointen er, at datidens opfindere var drevet af mange af de samme idéer som forskere inden for kunstig intelligens i dag,” siger han og peger på, at intelligente maskiner ikke kun bliver skabt til at overtage menneskers opgaver, såsom hovedregning, men også til at udføre dem bedre.

Forskere er dog meget uenige om, hvornår det store gennembrud kommer. For mens svag kunstig intelligens kun kan løse meget specifikke opgaver, vil en stærk variant kunne agere lige så intelligent som mennesker inden for alle områder. Selvom der er lang vej til dette stadie, er teknologien på nuværende tidspunkt ved at være så vidt, at den kan assistere videnskabsfolk med hurtigere at gennemføre komplekst forskningsarbejde eller hjælpe på sygehuse, forklarer Rune Nyrup:

”Lad os sige, du har en computer, som på baggrund af en masse data i form af millioner af billeder af godartede og ondartede kræftceller kan bygge en model, der gør det lettere at forudsige kræftcellers udvikling. Det er fantastisk, for så kan vi gøre vores scanningsteknologier bedre og mere effektive. Derved kan vi redde liv og bruge kunstig intelligens til vanskelige opgaver, som vi normalt ville bruge lang tid på selv.”

I stedet for at lade sig skræmme af hypotetiske fremtidsscenarier mener Rune Nyrup derfor, at kunstig intelligens bør gribes som en unik mulighed for at gøre samfundet bedre, for teknologien kan ideelt set bruges til at udbedre mange af de fejl, som mennesker begår. Men da kunstig intelligens kan få indflydelse på almindelige menneskers dagligdag, er det essentielt at diskutere de etiske udfordringer, som den nye teknologi byder på, forklarer han:

”Kunstig intelligens er allerede rigtig god til at arbejde med store mængder data, men den kan ikke afgøre, hvad der er moralsk rigtigt og forkert. Hvis du beder en computer om at analysere en masse data, vil den ofte etablere en forbindelse mellem eksempelvis ’mand’ og ’doktor’ eller ’kvinde’ og ’sygeplejerske’, fordi den data, som computeren arbejder med, har stereotyper indbygget i sig. Det er problematisk, hvis vi træffer beslutninger på baggrund af sådan information, for det kan have en selvforstærkende effekt, således at kunstig intelligens er med til at udbrede og forstærke fordomme om visse befolkningsgrupper,” siger han.

Et af de problemer, som på lang sigt gør sig gældende, kaldes ”værdijustering”. Det betegner frygten for, at teknologien skal komme så meget ud af trit med menneskelige værdier, at det kan skade borgere og samfundet som helhed. Et akut tema er derfor ifølge Rune Nyrup, hvordan vi kan sikre, at de værdier, som er indbygget i teknologien, også matcher menneskelige værdier.

Og dermed er vi fremme ved spørgsmålet, om mennesker nogensinde vil kunne stole på kunstig intelligens. Her gør Rune Nyrup igen opmærksom på, at nogle af de centrale spørgsmål, som den nye teknologi rejser, har dybe filosofiske og religiøse rødder.

”I en af Platons dialoger lyder spørgsmålet: Selv hvis guderne kunne fortælle os, hvad der er rigtigt og forkert, skal vi så stole på det, bare fordi guderne siger det, eller er det menneskets opgave selv at indse og forstå sandheden, før en handling er værd at gøre? Dette dilemma kan overføres på debatten om kunstig intelligens. Selv hvis vi tror på, at en computer er superintelligent og mere rationel end os, er det ikke sikkert, at vi nogensinde vil føle, at vi kan stole på den,” siger han.

En dag bliver computere måske så intelligente, at de kan fortælle mennesker, hvad der er rigtigt og forkert. Men bør de træffe moralske beslutninger på vegne af mennesker? Hvordan skal vi forholde os, hvis en computer, som er langt mere intelligent end mennesker, en dag siger, at den har fundet den objektive grænse for, hvornår abort er acceptabelt?

”Selvom computeren kan have ret, virker det intuitivt forkert at træffe en moralsk beslutning ved at stole blindt på teknologien, når vi ikke med sikkerhed vide, hvilke værdier computeren har baseret sin beslutning på. For mange mennesker handler moral ikke kun om at gøre det rigtige, men også om at forstå og kunne stå inde for de værdier, der ligger bag,” siger Rune Nyrup.

Tror du som forsker på, at kunstig intelligens kan være med til at gøre verden til et bedre sted?

”Det tror jeg, hvis vi vælger det. Regulering af ny teknologi sker ikke automatisk, og det er ikke noget, der kan gøres som en eftertanke. Vi skal tænke over, hvad vi vil med samfundet, og så skal vi udvikle teknologi og lave regler, der bedst får os i den retning. Vi bliver nødt til at få debatten om teknologien ned på jorden og indse, at der er etiske og endda eksistentielle udfordringer, der ikke kun handler om at udvikle den bedste og nyeste teknologi. Det handler dybest set om vores værdier og hvordan vi gerne vil leve vores liv i fremtiden,” siger Rune Nyrup.