Forlader posten efter 18 år: Kan lærerne undvære Anders Bondo Christensen?

Danmarks Lærerforenings længst siddende formand forlader posten efter at have indgået en aftale med kommunerne. Spørgsmålet er, om Anders Bondo Christensen vil blive husket som lærerfaglighedens utrættelige forkæmper eller manden, der tabte det hele på gulvet

En kandidat til afløser på posten har allerede meldt sig i form af hovedstyrelsesmedlem Gordon Ørskov Madsen. Men Bondo har personificeret lærerne så længe og så altdominerende, at man kan spørge, om faggruppen overhovedet kan undvære sin ABC. Arkivfoto.
En kandidat til afløser på posten har allerede meldt sig i form af hovedstyrelsesmedlem Gordon Ørskov Madsen. Men Bondo har personificeret lærerne så længe og så altdominerende, at man kan spørge, om faggruppen overhovedet kan undvære sin ABC. Arkivfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Under lærerkonflikten i 2013 blev der i flere medier fremmanet et billede af danske skolelærere som en flok smådovne luksusdyr, der benyttede deres ret til forberedelsestid til i realiteten at holde tidligt fri hver eftermiddag. Hvis nogen lærer i årene 2002-2020 var en levende modbevisning af denne fremstilling, var det deres formand, Anders Bondo Christensen.

Lærerformanden med kælenavnet ABC har i alle årene nydt opbakning fra sine medlemmer, anerkendelse fra sine fagforenings-kolleger og respekt fra sine modparter for sin utrættelige indsats. Men han er også blevet beskyldt for både at svigte medlemmerne, tabe det hele på gulvet og siden klæbe til taburetten, frem til han tirsdag aften bebudede sin afgang som den hidtil længst siddende lærerformand.

En kandidat til afløser på posten har allerede meldt sig i form af hovedstyrelsesmedlem Gordon Ørskov Madsen. Men Bondo har personificeret lærerne så længe og så altdominerende, at man kan spørge, om faggruppen overhovedet kan undvære sin ABC.

Fritid blev der ikke meget af i de knap 18 år. Den begrænsede sig stort set til lidt tid i weekenderne med familien, huset og haven i Sønderjylland. Resten af ugen foregik i hovedstaden og bød på en smule hvile, en del motion og en masse hårdt arbejde med møder og forberedelse. Ingen ved, hvor lang tid han har arbejdet. Men det har med garanti været mange flere end de 1924 timer om året, en lærer har pligt til at arbejde.

Nogle gange blev motion og forberedelse effektiviseret ved at blive slået sammen, så 10 kilometers morgenløbetur inden en konference blev brugt på at udtænke en idé til, hvordan lærerprofessionens store gordiske knude kunne løses.

Denne gordiske knude, det uløselige problem, er, hvordan lærernes arbejdstid skal fastsættes. Dette problem har kostet ham mange grublerier, beregninger, forhandlinger, kampe – og det store, altoverskyggende nederlag, som er den ene begivenhed, han risikerer udelukkende at blive husket for: Den konflikt, lockout og efterfølgende regeringsindgreb, som i 2013 førte til, at lærerne ved lov blev frataget deres krav på forberedelsestid.

Inden det kom så vidt, havde ABC vist stejlhed, afvist at tage sig betalt for den afgivne tid med penge i lønningsposen – og var kommet til at udtale offentligt, at det da var lærerne selv og ikke deres arbejdsgivere, der bestemte, hvad de skulle lave. Nu blev lærerne frataget al magt over deres tid. Siden skulle der gå syv år, hvor kommunerne og lærerne ikke kunne enes om fælles rammer for arbejdstiden. Mens andre lønmodtagere har en 37 timers arbejdsuge, har lærerne i syv år arbejdet uden at kunne få hverken en ugenorm, en månedsnorm eller en kvartalsnorm for deres arbejde. Kun årsnormen på 1924 timer.

Tirsdag aften, kort inden han bebudede sin afgang, proklamerede Anders Bondo Christensen så, at den længe ventede aftale var på plads. Alle involverede skyndte sig at kalde aftalen ”historisk”. Den gordiske knude var løst. Lærere og kommuner forpligter sig til at samarbejde. Det anerkendes, at der er brug for forberedelsestid. Synes en lærer, at der mangler forberedelsestid, kan skolelederen pålægges at skemalægge det. Er der tvivl og uenighed, skal skole og kommune drøfte det med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening. Men i sidste ende er det arbejdsgiveren, der bestemmer, hvor meget forberedelse der skal være inden for arbejdstiden. Hvor der er gode ledere og godt samarbejde, kan det sikkert blive fint. Hvor det modsatte er tilfældet, udgør aftalen ikke det store sikkerhedsnet for en presset lærer.

Aftalen om arbejdstid runder Anders Bondo Christensens formandstid af og har reelt forlænget den med et par år, fordi han ikke følte, han kunne gå, før en aftale var på plads og bakket op af en enig hovedstyrelse. Men kun tiden vil vise, hvor historisk aftalen bliver. Det kan ikke udelukkes, at den bliver forkastet af Danmarks Lærerforenings medlemmer. Kritikere mener, at den består af lutter luftige løfter og ingen konkrete rettigheder. Hvis aftalen falder, vil det ikke ændre på billedet af slideren og fighteren ABC, men det vil forstærke billedet af, at han trods alt var formanden, der kæmpede og tabte.