En pige med briller og hestehale lægger sin lyserøde skoletaske fra sig på børnebiblioteket på Blågårdens Bibliotek i København.
Hun tuller roligt rundt mellem bogkasserne og dvæler lidt ved billedbogen om ”100 fantastiske dyr”. Til sidst vælger hun læse-let-bogen ”Ane køber en klovn”, krænger vinterfrakken af og finder sig til rette i et rundt siddemøbel. Det er ikke fordi, de læser bogen i skolen, fortæller hun med et forsigtigt smil.
”Det var bare fordi, den så god ud.”
Når scener som denne udspiller sig på landets folkebiblioteker, er det en rigtig god forretning for Danmark. Det konkluderer en ny analyse fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker, der er nedsat af Danmarks Biblioteksforening.
I samarbejde med konsulentfirmaet Copenhagen Economics har tænketanken regnet sig frem til, at landets knap 500 folkebiblioteker skaber værdi for op imod 2 millarder kroner til brutto-nationalproduktet (BNP) om året. Gevinsten, der svarer til 0,1 procent af Danmarks fulde BNP, henter bibliotekerne konkret hjem til uddannelsesområdet ved at styrke børns læsefærdigheder.
Analysen viser tydeligt, at folkebiblioteker er en guldgrube, mener Steen B. Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening.
”Bibliotekerne stimulerer læselysten, og det betyder rigtig, rigtig meget økonomisk, kan vi se. Man taler meget om udgifter til den offentlige sektor. Men her prøver vi at behandle bibliotekerne som en form for investering, hvad er outputtet?”
Sandsynligheden for, at det enkelte barn videreuddanner sig, stiger, hvis barnet har opholdt sig på biblioteket i sin barndom, konkluderer rapporten.
Det medfører højere produktivitet og lønninger, som øger BNP'et. Yderligere modvirker biblioteket negativ social arv hos børn, der vokser op i hjem uden læsning.
Alt det overrasker på ingen måde Torben Weinreich, professor i børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU.
”Vi har i forskellige undersøgelser vist, at børn, der vokser op med bøger i deres tidlige barndom og har adgang til biblioteker, står stærkere, når det handler om at skabe værdi for sig selv og samfundet.”
Torben Weinreich mener, at folkebibliotekerne er langt mere værd end det tal, de selv foreslår, og undrer sig i øvrigt over, at bibliotekerne føler behov for at legitimere sig selv ved at gøre nytten op i kroner og øre.
”Hjulet ryger af vognen, når man sætter beløb på. Bibliotekerne forsøger vel at dokumentere sig over for myndigheder, som ikke tror på et andet sprog end det, der indbefatter talværdier. Men for mig at se er det en selvfølgelighed, at alle de institutioner, som gør os klogere, for eksempel skoler og folkebiblioteker, skaber værdi,” siger Torben Weinreich.
Steen B. Andersen mener, det er reelt nok at vise bibliotekernes økonomiske effekt.
”Vi lever i en tid, hvor bundlinjer betyder meget. Der må man gøre sig klart, at kultur ikke bare er ren udgift eller flødeskum,” siger han.
Ifølge Kulturstyrelsens seneste rapport om ”Danskernes kulturvaner” går 22 procent af os aldrig på biblioteket. Et tegn på, at noget grundlæggende er galt, mener Michael Aastrup Jensen, kulturordfører for Venstre.
For ham er bibliotekerne ikke mere hellige, end at kommunerne selv må afgøre, om et bibliotek er for dyrt i drift og for eksempel skal erstattes af en bogbus.
”At der er en positiv effekt for BNP'et, afgør ikke ligefrem sagen for mig. Bibliotekerne skal være et salgsvindue for dansk litteratur og et sted, der supplerer uddannelser. Desværre fungerer det ikke perfekt alle steder. For eksempel på mit lokale bibliotek i Randers, hvor man skal forbi en masse underholdningstilbud og computerspil, før man når til bøgerne. Man sælger ud for at tiltrække publikum,” siger han.
På Blågårdens børnebibliotek er det helt klart bøgerne, der trækker denne eftermiddag. I et hjørne sidder en mor, Ditte Toft-Pedersen, med sine to drenge, Buster og Charlie på 4 og 3 år. Hun læser højt mens drengene spørger og griner. De bor på Nørrebro og går ofte ned på biblioteket som aktivitet. Drengene vælger selv bøger, lige nu er det især dinosaur-bøger og ”Find Flunkerne”, der hitter.
Hun tænker længe, da hun bliver bedt om at sætte værdi på biblioteket.
”Jeg har svært ved at tænke på et bibliotek som noget, der giver penge eller højere uddannelse i fremtiden. Jeg vil nok sige, at værdien ligger et andet sted. Det vigtigste må være, at mine drenge bliver nysgerrige og fantasifulde.”