Prøv avisen

Kan manglende anerkendelse forklare konflikt?

Dagligt er offentligt ansatte mødt op foran Forligsinstitutionen i København, mens der er blevet forhandlet. I aftes var det endnu uklart, om der styres mod forlig eller forlis. – Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix

Under overenskomstforhandlingerne er et stort tema manglende anerkendelse af de offentligt ansattes arbejde. Men oplever offentligt ansatte mindre anerkendelse end eksempelvis bankmanden og tømreren? Konstante krav om besparelser og effektivisering kan være forklaringen

Selvom knasterne i den seneste tids overenskomstforhandlinger har handlet om løn, betalt frokostpause og lærernes arbejdstid, har et af de helt store underliggende temaer været en mangel på anerkendelse og respekt for de offentligt ansattes arbejde.

Vi løber for stærkt, og arbejdet bliver ikke påskønnet nok, lyder det. Men hvad efterlyser de offentligt ansatte konkret?

Spørger man en af dem, det drejer sig om, handler det ikke om løn. En lønforhøjelse kan være et symbol på anerkendelsen, men det handler især om samfundets opfattelse, siger Maria Kjærgaard, lærer på Svartingedal Skole på Bornholm. Hun peger på behovet for en kulturel ændring i ”historien om lærerjobbet”. En historie, der ifølge Maria Kjærgaard er ”sindssygt vigtig”.

”Der er ikke nogen, der skal stå og sige tak, fordi jeg er lærer og går på arbejde hver dag. Det er mere en forståelse af, hvad det egentlig er, jeg laver. En forståelse af, at jeg er ekspert på området, for det er mig, der hver dag er i klasseværelset,” siger Maria Kjærgaard og uddyber:

”Der er en samfundskultur og i særdeleshed en politisk kultur, hvor man måske ikke anerkender lærerne i lige så høj grad. Lærer er lidt blevet noget, ’man bare er’. Det er forfærdeligt, at det er blevet sådan med et for mig så vigtigt fag som læreruddannelsen,” siger hun.

Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, RUC, genkender det billede. Mange offentligt ansatte føler, at den brede befolknings respekt for deres arbejde er dalet.

”Det er svært at dokumentere. Men jeg tror bestemt, nogle føler, der ikke er den samme accept og respekt som tidligere for det arbejde, de gør. På lærerområdet er det en forlængelse af konflikten i 2013. Det hober sig op til en oplevelse af, at der ikke er en accept af de ting, man laver, samtidig med at der kommer besparelser,” siger Bent Greve.

Hos fagforbundet FOA oplever man ikke, at medlemmerne ønsker en decideret ændring i befolkningens opfattelse. Her er det i højere grad ud fra et økonomisk og tidsmæssigt synspunkt, at anerkendelsen skal give sig til udtryk, siger sektorformand Mogens Bech Madsen.

”Hovedproblemet i den offentlige sektor er, at den er ramt af besparelser, så de ansatte ikke kan udføre det arbejde, de er glade og stolte af. Det kan der ligge en manglende anerkendelse i,” siger han og fortsætter:

”Hvis du kigger på vores fagområder, er det dårlig økonomi og nedskæringer, som gør det svært for de ansatte at få følelsen af, at de har gjort dagens gode gerning,” siger Mogens Bech Madsen.

Det har skabt en akkumuleret frustration, der kommer til udtryk nu, siger Bent Greve.

”Jeg tror i virkeligheden også, det handler om, at der igennem en længere årrække på flere af de offentlige arbejdspladser har været et årligt krav om en effektivitetsforøgelse på to procent. Mange faggrupper har ikke følt, de kunne lave det arbejde, de gerne ville. Den faglige stolthed, de har haft, er blevet undermineret af et krav om at være mere effektiv,” siger Bent Greve.

Mens offentligt ansatte i høj grad kræver mere anerkendelse og respekt, hører man i mindre grad bankassistenten eller tømreren i det private komme med lignende ønsker. Ifølge Maria Kjærgaard er der dog også forskel.

”Jeg tror ikke, de private jobs er lige så omdiskuterede. Lærerfaget er virkelig et fag, som alle har en holdning til. Man har selv gået i folkeskole, eller ens børn går der. Men folkeskolen har ændret sig markant de sidste mange år i forhold til indhold, og også hvad det egentlig er for opgaver, vi står med i det daglige,” siger Maria Kjærgaard.

Det handler om større krav, en bredere kontaktflade med hjem og familier og 25 elever med vidt forskellige baggrunde, siger hun. Derfor er det vigtigt for hende, at resten af samfundet har den rigtige opfattelse af lærerjobbet.

Men hun siger også, at lærerne skal blive bedre til at synliggøre fortællinger om lærerfaget. På den måde vil lærernes dagligdag blive indraget mere konkret, når der laves politik. Samlet ville det kunne være med til at skubbe på for den kulturændring, der er brug for, siger Maria Kjærgaard.

”Det er ikke bare et undervisningsforløb, det er også at trøste børn, hvis forældre er blevet skilt, eller hvis kat er død. Og der kan sidde 25 børn i en klasse, der lærer på vidt forskellige måder. Det er rigtigt, at der er mange andre fag, der ikke bliver anerkendt, men lærerfaget bliver heller ikke anerkendt, selvom det er et voldsomt omdiskuteret fag,” siger hun.

I den offentlige sektor er der ofte også en anden fagforståelse forbundet med jobbet end i den private, siger Bent Greve.

”Forskellen er, at der er flere i den offentlige sektor, der er mere fagprofessionelle, for eksempel inden for pleje og omsorg. Der er en anden fagforståelse end i den private sektor. Det er klart, at der også i den private sektor er nogle, der synes, de har svært ved at få tingene til hænge sammen. Men de ytrer sig nok i højere grad i retning af lønstigninger. Presset på det private har også handlet mere om social dumping og lavtlønsudvikling, hvor man har hørt kritikken af, at det underminerer deres muligheder,” siger Bent Greve.