Prøv avisen
Politisk set

Kan Nye Borgerlige overleve?

Partiet står og falder i betydelig omfang med partileder Pernille Vermund. Med hende i forgrunden har partiet en mulighed for at sætte de ting til debat, som, man mener, er underbelyst. Muligheden for at ”italesætte” politiske emner er imidlertid også stort set partiets eneste påvirkningsmulighed, skriver Peter Nedergaard. Arkivfoto. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Nye Borgerlige kom i Folketinget med stærke synspunkter om udlændinge og skattepolitik. Men det første halve år har vist, at partiet stort set er uden indflydelse, og spørgsmålet er, om partiet med sin kompromisløse linje kan overleve, skriver professor i statskundskab Peter Nedergaard

Med Nye Borgerlige fik Folketinget ved valget den 5. juni et helt nyt parti, som med en skrap udlændingepolitik og en stærkt liberal økonomisk politik havde set et ”hul” i det politiske landskab.

Formuleret anderledes kombinerer Nye Borgerlige Dansk Folkepartis udlændinge- og indvandrerpolitik med Liberal Alliances traditionelle skattepolitik, og ved folketingsvalget hentede Nye Borgerlige især vælgere fra to partier: Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Det reflekterer også, at disse partier var partier, som gik tilbage. Derimod fik Nye Borgerlige kun få vælgere fra Det Konservative Folkeparti, som gik frem.

Partiet blev etableret i 2015 af den tidligere konservative folketingskandidat Pernille Vermund samt Peter Seier Christensen. De to har siden folketingsvalget repræsenteret partiet på Christiansborg sammen med Mette Thiesen, der også er partiets eneste byrådsvalgte, samt Lars Boje Mathiesen, som har siddet i Aarhus Byråd for Liberal Alliance.

I de seneste opinionsmålinger har Nye Borgerlige ligget placeret på niveau med eller over resultatet fra folketingsvalget på trods af, at partiet reelt er uden for nogen form for indflydelse i Folketinget.

Tværtimod har partiet gjort en dyd ud af at proklamere, at man som det eneste af Folketingets partier har undladt at være en del af forhandlingerne om klimaloven, som skal udmønte en nedskæring af det danske udslip af CO2 og andre klimagasser på 70 procent i år 2030.

Forud for folketingsvalget meldte Nye Borgerlige tre ufravigelige krav ud, som partiet ikke ville gå på kompromis med. De bestod i, at der skal indføres et totalt asylstop, at udlændinge skal forsørge sig selv, og at kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent efter første dom.

De tre krav er efter alt at dømme i strid med de internationale konventioner, som Danmark har underskrevet, og de var medvirkende til, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var mere end skeptisk overfor, om Nye Borgerlige kunne medregnes i et parlamentarisk grundlag for en eventuel borgerlig regering.

Formanden for Nye Borgerlige er Pernille Vermund, og hun er også partiets helt store trækplaster. Hun har en aktiv profil i medierne og er en god debattør. Partiet står og falder i betydeligt omfang med hende. Med hende i forgrunden har partiet en mulighed for at sætte de ting til debat, som, man mener, er underbelyst. Muligheden for at ”italesætte” politiske emner er imidlertid også stort set partiets eneste påvirkningsmulighed.

Det er naturligvis svært at spå om Nye Borgerliges fremtid. Mange ting kan ske i dansk politik. Omvendt er det danske politiske system fyldt med en inerti, som gør, at vælgerne har en stærk tendens til at samle sig om de traditionelle magtpartier med 100-150 år på bagen. Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre fik ved valget i juni to tredjedele af stemmerne.

Hvis Pernille Vermund ikke længere vil være frontfigur, dør partiet nok. Selv hvis hun bliver, er der en risiko for, at partiet kun får et par runder i Folketinget. En årsag hertil kunne være, at partiets vælgere finder ud af, at partiet er så godt som helt uden for indflydelse, og at man kunne få faktisk indflydelse gennem et af de borgerlige partier, som går efter at få magt, selvom det indebærer, at man skal gå på kompromis med ens politiske krav. Hvis Nye Borgerlige ikke vil deltage og indgå kompromiser i det daglige arbejde på Christiansborg, er Nye Borgerliges 82.270 stemmer nærmest spildte på linje med de 63.114 stemmer på Stram Kurs, de 60.944 på Kristendemokraterne og de 29.600 på Klaus Riskær Pedersen. Den stemmemæssige dødvægt på næsten syv procent af stemmerne på den borgerlige side er Socialdemokratiets bedste mulighed for at beholde magten.

Peter Nedergaard er professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.