Prøv avisen

Kan seksårige børn beslutte sig for at skifte køn?

”Generelt vil jeg sige, at det giver rigtig god mening for de store børn, som er i 14-15-årsalderen. Når ønsket om at skifte køn først ligger fast i den alder, så forbliver det for det meste også sådan, og jeg ved, at mange af dem ønsker sig det her. Men vi ved, at de små børn er mere tilbøjelige til at fortryde, at de har identificeret sig med et andet køn end deres biologiske," siger Birte Smidt, der er behandlingsansvarlig overlæge ved Sexologisk Klinik for transkønnethed i Region Hovedstaden. Foto: Ritzau Scanpix/Iris/Modelfoto

Børn skal muligvis have lov at skifte cpr-nummer, hvis de ikke identificerer sig med deres biologiske køn, mener ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V), mens konservative regeringsfæller er mere skeptiske. Juridisk kønsskifte risikerer at skade mere, end det gavner, lyder det fra medlem af Det Etiske Råd

Børn helt ned til seksårsalderen skal muligvis have lov til at bestemme, om der skal stå et lige eller et ulige tal til sidst i deres cpr-nummer.

Sådan lyder det fra regeringen, der i går præsenterede en ny handlingsplan med 42 initiativer, der skal ”fremme tryghed, trivsel og lige muligheder” for danske homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede og interkønnede i Danmark – ofte betegnet med de engelske forkortelser LGBT eller LGBTI for ”Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender, Intersexed”.

I handlingsplanen indgår det, at det skal undersøges, om børn under 18 år skal have mulighed for at få foretaget et såkaldt juridisk kønsskifte. Det handler hverken om hormonbehandling eller operationer, men om, at børn, der føler sig som et andet køn end det, de biologisk er født til at være, skal kunne få et nyt cpr-nummer. Ligesom transkønnede voksne har kunnet det siden 2014.

”Vi ved fra LGBT-miljøet, at der er et stort ønske om det her. Jeg har stor respekt for, at unge mennesker har brug for hjælp til at finde deres kønsidentitet, og jeg vil gerne lytte til deres frustrationer,” siger ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V), som vil hente inspiration fra Norge, hvor juridisk kønsskifte allerede er tilladt for børn ned til seks år, dog med forældrenes samtykke.

Og det kan være en rigtig god idé at åbne for den mulighed – i hvert fald for nogle børn, vurderer Birte Smidt, der er behandlingsansvarlig overlæge ved Sexologisk Klinik for transkønnethed i Region Hovedstaden. Her har man i de senere år oplevet et stigende antal henvendelser fra børn under 18 år, som ikke identificerer sig med deres biologiske køn.

”Generelt vil jeg sige, at det giver rigtig god mening for de store børn, som er i 14-15-årsalderen. Når ønsket om at skifte køn først ligger fast i den alder, så forbliver det for det meste også sådan, og jeg ved, at mange af dem ønsker sig det her. Men vi ved, at de små børn er mere tilbøjelige til at fortryde, at de har identificeret sig med et andet køn end deres biologiske. Vi har ikke tal på det herhjemme, men udenlandske undersøgelser viser, at det kan dreje sig om mellem 20 og 30 procent af de små børn. Desuden ved de jo typisk heller ikke, at der er noget, der hedder cpr-numre, så ønsket er nok snarere forældrenes, når det handler om de små børn, og det skal man huske,” siger Birte Smidt.

Birte Smidt fortsætter:

”Men det behøver ikke være noget stort problem – i mange lande har man jo slet ikke kønsdefinerede cpr-numre – og det er jo ikke værre, end at man kan skifte tilbage igen. Men jeg mener ikke, det kan være en beslutning, som barnet skal kunne tage fra den ene dag til den anden. Tvivl og usikkerhed – i alle mulige sammenhænge i øvrigt – er jo en naturlig del af ethvert barns liv, og det skal der være plads til i vores samfund,” siger hun.

Linda Thor Pedersen, der er talsperson for transkønnede i LGBT Danmark, håber dog, at transkønnede børn får lov at få et nyt cpr-nummer, hvis de ønsker det. Og det skal hverken være vanskeligt eller tage lang tid for dem. Børnene har nemlig allerede været igennem en lang erkendelsesproces, før de når så langt, siger hun.

”Det ville bestemt være positivt. Det er virkelig en ret, jeg synes, de mangler. Hvis en 12-årig, der føler sig som pige, går på biblioteket og vil låne en bog, skal hun ikke forklare bibliotekaren, hvorfor der står et ulige tal i cpr-nummeret på hendes sundhedskort, når hun nu ligner en pige. Det samme forklaringsproblem kan opstå ved lægen, og det kan hurtigt blive pinligt og ubehageligt for børnene,” siger Linda Thor Pedersen.

Hun mener heller ikke, der bør være en nedre aldersgrænse for, hvornår man skal kunne få lov at ændre sit cpr-nummer, ligesom hun ikke ser noget problem i, at nogle børn kunne finde på at skifte mening.

”Så kan man jo bare ændre cpr-nummeret igen. Det kan jeg ikke se noget problem i. Jeg mener heller ikke, der er nogen fornuft i at sætte en nedre aldersgrænse for, hvornår man må kunne skifte køn juridisk. Det skal kunne ske før skolestart, hvis barnet ønsker det, så der for eksempel ikke er nogen tvivl om, hvordan læreren og de andre børn i klassen skal tiltale barnet,” siger Linda Thor Pedersen.

LGBT Danmarks holdning til spørgsmålet er desuden, at børn over 15 år skal kunne tage beslutningen om at få juridisk kønsskifte helt på egen hånd, mens børn under 15 år skal have forældrenes samtykke til beslutningen.

Men der er god grund til at tage spørgsmålet mere alvorligt, mener Christian Borrisholt Steen, der er seniorkonsulent i Kristelig Fagbevægelse og medlem af Det Etiske Råd.

”Jeg forstår godt, at man som barn kan føle sig som et andet køn end det, som man biologisk har fået fra fødslen, men det kan man jo også vokse fra. Og hvis man ikke gør, så er der jo mulighed for at få ændret sit køn juridisk, når man fylder 18 år,” siger han.

”Når det er sagt, så er jeg generelt meget skeptisk over for idéen om juridisk kønsskifte. De akavede og ubehagelige situationer, som LGBT taler om, kan jeg også se opstå den anden vej. Drenge kan for eksempel skifte køn bare for at få lov at klæde om med pigerne, og det giver da også en akavet situation. Vi skal huske, at vi mennesker er ikke øde øer, der flyder rundt side om side. Vi har skabt nogle relationelle og sociale normer, som på mange måder holder sammen på vores samfund. Juridisk kønsskifte kan let komme til at forvirre mere, end det gavner, fordi det her, i modsætning til med et fysisk kønsskifte, er alt for let at skifte frem og tilbage,” siger Christian Borrisholt Steen.

Udsigten til, at dette element i regeringens handlingsplan bliver en realitet har da også på nuværende tidspunkt tvivlsomme vilkår. I hvert fald er det ikke alle dele af regeringen, der er lige så åbne som ligestillingsministeren for at diskutere juridisk kønsskifte for børn, lyder det fra De Konservative.

”Det bliver aldrig konservativ politik at give børn under 18 år lov til at skifte køn juridisk. Men vi ved, at der er forældre, som oplever problemer med, at deres børn har en splittet kønsidentitet, så vi vil gerne kigge på, hvilke andre initiativer, vi kan tage i brug for at hjælpe børnene og deres forældre med den frustration, de står med. Det vil være med det udgangspunkt, som vi går ind i de tværministerielle drøftelser med,” siger partiets politiske ordfører Mette Abildgaard.

Og regeringen skal heller ikke regne med at få støtte fra Dansk Folkeparti i sagen, siger partiets ligestillingsordfører Karina Adsbøl.

”Vi er principielt set imod, at man kan skifte køn juridisk, uanset hvor gammel man er. Jeg tror, der er mange, der fortryder, og det giver en masse bøvl, hvis man hele tiden kan skifte frem og tilbage. Jeg synes, cpr-registret fungerer fint, som det er i dag, og vi kan ikke lave det om på baggrund af, hvilket køn folk føler, de er født som,” siger hun.

Hos Socialdemokratiet ønsker man ikke at formulere en holdning til spørgsmålet, før partierne i regeringenen er blevet enige om, hvordan et eventuelt forslag skal udformes. Det oplyser partiets ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff.