Det kan godt være, at 6 ud af 10 folkeskolelærere synes, den obligatoriske kanon-liste for undervisning i dansk litteratur kun er vejledende, men når man undersøger, hvad der rent faktisk opgives til folkeskolens afgangsprøve i dansk, er der tale om en bred og alsidig brug af kanonlitteraturen.
Det fremgår af en undersøgelse, som Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet har gennemført ved at gennemgå de mundtlige prøver for 400 klasser på 100 tilfældigt udvalgte danske folkeskoler.
LÆS OGSÅ: Folkeskolens lærere ser stort på lovpligtig kanon
Undersøgelsen blev i går præsenteret i forbindelse med, at børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) var i samråd i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg om lærernes brug af kanon i dansk- og historieundervisningen.
Samrådet var indkaldt af den konservative uddannelsesordfører, Mai Henriksen, efter at vi her i avisen havde omtalt, at lærerne ser stort på deres pligt til at undervise i de 14 forfatterskaber samt genren folkeviser i dansk, og at de i historie udelader nogle af de 29 obligatoriske begivenheder, som indgår i historiefagets kanon.
Uanset om lærerne er enige i det, er kanonpunkterne en del af slutmålene for fagene dansk og historie. Derfor skal de følge reglerne. Jeg har jeg talt med Skolelederne og Kommunernes Landsforening for at sikre, at det sker, ligesom fagkonsulenterne skal være med til at følge op, betoner Christine Antorini.
Når hun gør opmærksom på undersøgelsen af de mundtlige eksaminer, er det altså ikke for at afvise, at der skulle være et problem, men for at pege på, at der dog også er tegn på, at kanonerne anvendes i vid udstrækning. For historiefagets vedkommende er der ikke lavet helt så omfattende undersøgelser fra ministeriets side, men de beskikkede censorer danner sig et skøn ud fra cirka 40 klassers opgivelser hvert år, og herfra er vurderingen, at mange kanonpunkter indgår i eksamensstoffet, især punkterne fra de seneste 200 års historie. I øvrigt er det først i skoleåret 2012-13, at historiekanonen er fuldt indfaset, så den er pligtstof på alle klassetrin.
Trods disse forsikringer er hverken Mai Henriksen eller tidligere undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) helt tilfredse. Den førstnævnte mener, at møder med de overordnede foreninger ikke er nok. Hun efterspørger derfor, at ministeren skriver et direkte hyrdebrev ud til alle landets skoler, som indskærper, at alle skal undervise efter kanonlister. Det afviser Christine Antorini.
Der er trods alt kun tale om en enkeltstående undersøgelse. Jeg synes ikke, det vil være den bedste metode, hvis der skulle udgå en reprimande direkte fra ministeriet, hver gang der har været en undersøgelse, siger ministeren, som peger på, at hun ved at tale med skolelederne og kommunerne netop tager fat i de instanser, som har ansvaret for folkeskolen.
Venstres medlemmer af udvalget er ikke så interesserede i, hvordan ministeren kommunikerer sit budskab, men er bekymrede over, at blandt andre den radikale uddannelsesordfører, Lotte Rod, har udtalt, at hun gerne vil ændre loven, så kanonpligten udgår.
Christine Antorini forsikrede dog, at kanonen er en del af det gældende folkeskoleforlig, som er indgået mellem V,K, DF og S. Så længe dette er tilfældet, skal lærerne rette sig efter det, og hun ikke har aktuelle planer om at ændre på reglerne:
Jeg håber, vi kan have en offentlig debat, hvor der er plads til, at den enkelte kan udtrykke sine holdninger om, hvad der skal ske på sigt. Men det ændrer ikke ved, at det, vi har aftalt i forligskredsen, skal holdes.
