Forbudt kærlighed: Må Steen konvertere for at kunne leve sammen med Süheyla?

Steen og Süheyla er forelskede, men må skjule deres kærlighed af frygt for hendes meget rettroende fars reaktion. For at bløde sin kommende svigerfar op tager Steen en skelsættende beslutning. Læs eller genlæs andet kapitel i en serien "Forbudt kærlighed"

Steen overvejer meget nøje, hvilke konsekvenser det vil have for ham at konvertere til islam. Hver dag mellem jul og nytår bringer Kristeligt Dagblad et nyt afsnit i serien om Steen og Süheylas hemmelige kærlighed. Læs andet kapitel her. Modelfoto.
Steen overvejer meget nøje, hvilke konsekvenser det vil have for ham at konvertere til islam. Hver dag mellem jul og nytår bringer Kristeligt Dagblad et nyt afsnit i serien om Steen og Süheylas hemmelige kærlighed. Læs andet kapitel her. Modelfoto.

September 2003
Steens far slukker bilradioen uden at tage øjnene fra vejen. To-året for terrorangrebet mod USA fylder medierne, og Steen ved, at det også vil præge turens diskussion.

Hans far har samlet ham op fra arbejdet, som han plejer at gøre det et par gange om ugen. Så har de cirka 35 minutter sammen, inden de når op til Nordsjælland, hvor god vin, kød, sovs og kartofter venter. Sådan har de gjort det i årevis nu, og Steen har altid nydt turene. Også efter han fortalte sin far om Süheyla, og tonen over for islam blev skærpet endnu mere.

Steen ved, at han mener det godt. At hans far blot er bange for, at han bliver mere tyrker, end Süheyla bliver dansker, og at han vil blive trukket ind i radikal islamisme gennem Süheylas vennekreds.

Særligt børneopdragelse har optaget hans far meget de seneste måneder, men Steen har altid kunnet svare roligt og gennemtænkt på hans mange spørgsmål. I timevis har han og Süheyla diskuteret dette emne og de mange andre spørgsmål, de vil blive stillet over for.

Skal Süheyla være hjemmegående, som det er tyrkisk tradition? Hvor mange børn vil de have? Hvilke helligdage skal de fejre? De har gjort alt for at undgå, at de pludselig skulle blive glødende uenige om noget helt vitalt. Derfor har de allerede besluttet, at deres børn skal have rødder i begge deres forældres kulturer. De skal kunne begge sprog og kende begge religioner, men de grundlæggende værdier skal være præget af danske normer og traditioner, for det er i Danmark, de vil vokse op.

Men i dag skal det ikke handle om børneopdragelse, ved Steen. Ugen forinden havde de kort taget fat i emnet konvertering, selv om Steen endnu ikke har nævnt, at han overvejer det, og spørgsmålene har ligget ulmende hen lige siden.

"Hvis man konverterer til islam, er der kun én måde: det er radikalismen som i blandt andet Hizb ut-Tahrir," begynder faderen, og hurtigt ruller diskussionen.

Han har altid haft en tendens til at være pessimistisk og meget fordomsfuld, synes Steen. Set farer i stedet for muligheder, selv om han er meget belæst.

Men Steen forstår ikke hans skepsis, for Steen har aldrig været særlig religiøs og regner heller ikke med at blive det, selv om han skulle konvertere. Det vil lige så meget være af respekt overfor Süheylas familie og det liv, de skal leve sammen.

Alligevel sætter hans fars argumenter nogle tanker i gang: Går han på kompromis med sig selv ved at konvertere? Vil han komme til at indordne sig under nogle regler, han ikke kan stå inde for – blot for at være sammen med Süheyla?

November 2003
Det er novemberkoldt uden for moskeen. Steen er nervøs. Selv om han har forberedt sig godt til konverteringen, er han alligevel ikke helt sikker på, hvad der skal ske lige om lidt. Vil de bede ham om at ændre navn? At gro langt skæg?

Et par uger tidligere havde han opsøgt en lærd i islam for at få besvaret de sidste spørgsmål. Om værdierne i islam, om holdningerne til hellig krig. Og om hvor striks reglerne om alkohol, svinekød og rituel bøn skulle fortolkes. Han ved, at han aldrig bliver fuldblodsmuslim, lige som han heller aldrig har været aktiv kristen og gået i kirke, bedt bønner eller læst i Bibelen. Alligevel føler han, at han har levet efter kristne værdier som næstekærlighed og tilgivelse. Og hos den lærde var han blevet bekræftet i, at islams grundlæggende værdier ikke er meget anderledes. Steen var gået derfra med en god fornemmelse i kroppen. Ingen skulle kunne komme og sige, at han var blevet muslim med bind for øjnene, blændet af kærlighed.

Det er hans gode ven Kenan, der har arrangeret mødet med imamen og sørget for, at Süheylas far også er til stede ved ceremonien. Steen vil gerne have en fornemmelse af, hvordan han er, og samtidig håber han på, at faderen senere vil være venligere stemt over for ham, hvis han allerede kender ham fra moskeen.

De går ind. Kenan har bedt sin far og onkel om også at være med, så det ikke virker for påfaldende, at Süheylas far er inviteret. Steen hilser på dem alle, og hurtigt går snakken omkring det lille te-bord. De spørger, hvor han kommer fra, hvad han arbejder med. Indeni puster Steen ud. Stemningen er hyggelig og afslappet, helt anderledes, end han havde frygtet.

De rejser sig og går ind i moskeens centrale rum. Undervejs støder 6-7 ældre tyrkere til, der også gerne vil følge ceremonien. Det er ikke hver dag, en ung, lyshåret mand konverterer til islam. Steen er både spændt og nysgerrig og kan ikke lade være med at kigge rundt: Det er en helt almindelig, gammel bygning med lavt til loftet og med kakler på flere af væggene. Bygget op og betalt af dem, der kommer i moskeen, får han at vide.

Ved siden af ham går Süheylas far. Ham, de har snakket så meget om gennem de seneste to og et halvt år. Ham, der kan afgøre deres fremtid sammen. Steen mærker et stik af skyldfølelse over at være så tæt på ham uden at give sig til kende og over at have den skjulte dagsorden, at han gerne vil giftes med hans datter. For selvom konverteringen betyder noget for ham, ville han næppe have gjort det, hvis ikke han havde mødt Süheyla.

De sætter sig igen, denne gang i en rundkreds. Steen kan mærke sveden trille ned over brystkassen, selv om der er koldt i rummet. Hvad nu?

Imamen begynder roligt at fortælle om, hvad islam bygger på. Om at man ikke ser Jesus som Allahs søn, men som en stor profet. At der ikke findes nogen helligånd. At Koranen er Allahs ord og ikke ændret gennem tiderne lige som Bibelen. Steen nikker. Han ved det meste i forvejen. Og når imamen ind imellem stiller ham spørgsmål for at teste, hvor meget han kender til den religion, han er på vej ind i, svarer han uden at tøve.

Samtalen med imamen fortsætter i en time. Flere gange blander de omkringsiddende sig med gode råd og kommentarer, og seancen udvikler sig nærmest til en hyggelig samtale. Steen er helt afslappet, da de når til trosbekendelsen: Tror du på, at Mohammed er Allahs profet, og at Koranen er Allahs ord? Tror du på, at Allah er den eneste sande Gud?

Han bliver spurgt, om han ønsker at skifte til et muslimsk navn, men siger nej, og det bliver accepteret med det samme. Og så er det ovre. De trykker hans hånd og giver kindkys. Flere tilbyder deres hjælp, hvis han vil vide mere om at dyrke islam korrekt. Stemningen er befriende let, synes Steen.

Han tager direkte hen til Süheyla sammen med Kenan. Han ved, hun venter spændt på at høre, hvordan det er gået. Og hvordan mødet med hendes far er gået. Han glæder sig til at fortælle, at det gik smertefrit.

Februar 2004
Steens far er i gang med en af sine længere monologer. En gang imellem kigger han kort over på Steen, men holder for det meste blikket på vejen.

"Islam pålægger dig fuld underkastelse, som fører til fundamentalisme. Fundamentalisterne bruger den hellige krig til at bekrige det frie liv i Vesten i form af terrorisme uden respekt for andre menneskers liv," siger han.

Steen har taget tilløb indeni, lige siden han steg ind i bilen. På den ene side brænder han efter at fortælle sin far om konverteringen. Men han frygter også hans reaktion.

"Muslimer er i stor grad radikale med foragt for de danske værdier," fortsætter faderen, og Steen kan ikke længere holde det tilbage:

"Har jeg måske ændret mig, far?"

Der bliver stille. Vinduesviskerne skurrer mod den våde rude. Først den ene vej. Så tilbage. Så kigger han på Steen.

"Skal jeg forstå det sådan, at du har konverteret?"

"Ja. For tre måneder siden."

Faderen er stille lidt, før han begynder at spørge ind til, hvordan konverteringen er foregået? Hvad Steens bevæggrunde er? Han gør det klart, at han synes, det er åndssvagt, men Steen ved, at han ser alle former for religion som et farligt værktøj til at styre verden igennem forskrifter og ritualer, så han tager det ikke så tungt.

Alligevel bekymrer faderens fortsatte modstand mod islam ham. Den kan skabe en række problemer i forholdet til Süheylas familie, den dag de forhåbentlig kan offentliggøre deres kærlighed. Og endnu vigtigere: Den kan tvinge Steen ud i et opgør med faderen, den dag han og Süheyla skal skabe deres eget liv med muslimske traditioner og opdrage deres børn til også at være muslimer. For hvordan vil han reagere, når islam ikke blot er snak i en bil på vej mod Nordsjælland, men virkelighed i hans egen familie? Og hvilke konsekvenser er Steen så parat til at tage?

Han forsøger at skubbe tankerne væk. Han vil ikke skabe problemerne, før de opstår. I stedet kigger han på vinduesviskernes kamp mod vandet. Deres skurren fylder bilen den sidste del af turen til hans fars hjem.

Hver dag mellem jul og nytår bringer Kristeligt Dagblad et nyt afsnit i serien om Steen og Süheylas hemmelige kærlighed. Artikelserien blev produceret og bragt første gang i 2005. Dengang blev serien også udgivet som e-bog.