Prøv avisen

Kaptajn fra Haderslev reddede over 900 jøder

Kaptajn Gustav Schröder på dækket af krydstogtskibet ”St. Louis”, som i 1939 fik en central rolle i redningen af over 900 jøder. – Foto: Historie Haderslev

Den tyske sønderjyde Gustav Schröder sejlede i 1939 flygtende jøder væk fra den visse død i Europa. Kaptajnen med den hidtil ukendte danske forbindelse hyldes nu i sin hjemby Haderslev med mindeplade og udstilling

Eva Wiener var blot 10 måneder gammel, da hun med sine forældre den 13. maj 1939 gik ombord på det tyske krydstogtskib ”St. Louis”. Heldigvis var skibets kaptajn med rødder i den danske by Haderslev modigere end mange og havde hjertet det rette sted.

For to år siden befandt Eva Wiener, takket være kaptajns heltemod, sig på holocaust-museet Yad Vashem i Jerusalem for at ære sin redningsmands minde sammen med andre overlevende fra ”St. Louis”. 937 flygtende jøder var ombord på skibet, hvis færd er blevet kaldt ”de fortabtes rejse”, fordi skibet blev nægtet landgang i både Cuba og USA og måtte vende tilbage til Tyskland og højst sandsynligt den visse død i Nazitysklands koncentrationslejre.

Men kaptajnen, Gustav Schröder, sejlede mod ordre til Antwerpen og reddede dermed to tredjedele af jøderne ombord.

Gustav Schröders indsats for 79 år siden er ikke glemt af jøder ude i verden. Hans navn er blandt de hædrede redningsmænd fra Anden Verdenskrig på holocaust-museet Yad Vashem i Jerusalem, og hans indsats blev skildret i en Hollywood-film fra 1976.

Men herhjemme, hvor redningen af de danske jøder for 75 år siden i disse uger markeres, har den tysk-sønderjyske kaptajn været en ukendt skikkelse både i hjembyen og i den brede befolkning.

Indtil nu.

Forleden blev en gylden mindeplade med tekst om Gustav Schröders bedrift på dansk, hebraisk, tysk og engelsk sat op på væggen til det hus i Storegade i Haderslev, hvor han blev født og voksede op.

Ambassadører fra Israel og Tyskland, overrabbiner Jair Melchior, to biskopper, repræsentanter for det tyske mindretal og politikere var med, da Haderslev By i torsdags ærede bysbarnet ved en officiel ceremoni.

Her kom også Gustav Schröders grandnevø, som for tre år siden fandt en glemt sømandskiste på sit loft fyldt med grandonklens fotografier, postkort og papirer, der alt sammen har været med til at give et endnu mere tydeligt billede af redningsmanden fra Haderslev.

”Han var en stille mand, meget rolig. Nogle gange begyndte han at fortælle om krigen, men så lænede han sig tilbage og stoppede. Han fortalte aldrig om sejlturen med ’St. Louis’,” fortalte grandnevøen Jürgen Glavecke til Jydske Vestkysten.

Og så var han meget modig og så en værdi i alle menneskers liv, supplerer lederen af Historie Haderslev, Bent Vedsted Rønne, som står bag en ny udstilling om Gustav Schröder i Von Oberbergs Hus i Slotsgade. Her kan man blive klogere på hans liv og gerning. Han voksede op i en borgerlig familie fra det tyske mindretal i Haderslev. Dybt skuffet over afstemningen om Sønderjylland i 1920 flyttede familien til Flensborg.

Som officer for et tysk rederi i 1930’erne var Gustav Schröder tvunget ind i nazipartiet, mens hans bror og nevø arbejdede aktivt som nazister i Flensborg og i Ukraine. Desuden var Gustav Schröders søn udviklingshæmmet, og under hele krigen kæmpede forældrene for at beskytte ham mod nazisternes såkaldte medlidenhedsdrab på handicappede.

Uenighederne betød, at man aldrig talte om denne periode i familien efterfølgende, fortæller Bent Vedsted Rønne.

”Det er en væsentlig årsag til, at vi først nu lærer om Gustav Schröders historie i den bredere befolkning. For det tyske mindretal er årene 1933-1945 en meget følsom periode, der splittede også internt i familier,” siger han.

Det er den tidligere chef- redaktør for det tyske mindretals dagblad Der Nordschleswiger, Siegfried Matlok, som har været en hovedkraft bag den nye mindeplade, da han tog kontakt til den danske og israelske ambassade.

Desuden er grandnevøens nye fund også vigtige for de nyeste oplysninger, fortæller Bent Vedsted Rønne.

Når han sammenligner kaptajnen fra Haderslev med den mere berømte landsmand og redningsmand Oskar Schindler, skyldes det den dramatiske historie om ”St. Louis”’ færd og ikke mindst de dilemmaer, som Gustav Schröder ved flere lejligheder stod over for.

Den forrige kaptajn på skibet var blevet arresteret af Gestapo, og Gustav Schröder vidste godt, at så snart han anløb en tysk havn, ville jøderne blive anholdt og sendt i kz-lejre.

Han lagde på rejsen vægt på, at jøderne var tyske borgere og skulle behandles som gæster på et krydstogtsskib, og han stillede festsalen til rådighed for jødiske guds- tjenester, ligesom han fik fjernet portrættet af Adolf Hitler, fortæller Bent Vedsted Rønne.

Med sin heltedåd sendte kaptajnen fra Haderslev en vigtig besked til nye generationer, påpegede Eva Wiemer ved Yad Vashem for to år sidem. Hans historie viser os, ”hvad fordomme, had og antisemitisme kan føre til – at det kan fæstne sig og vokse til en ny ulykke,” sagde holocaust-overleveren, der i dag bor i New Jersey, USA, til den israelske avis The Jerusalem Post.

Redningen af de danske jøder for 75 år siden markeres blandt andet i morgen aften med lystænding i Mindelunden i København. I et særtillæg af Kristeligt Dagblad om redningen af de danske jøder omtales desuden den kommende tids markeringer af begivenheden. Find tillægget i gårsdagens avis samt på k.dk/eavis. Læs også den digitale fortælling om redningen af den 12-årige jøde Ole Philipson på