Sammen med din ministerkollega, undervisningsminister Merete Riisager (LA), bebuder du nu, at regeringen vil justere den nuværende karakterskala, som går til 12. Hvorfor genindfører I ikke bare 13-skalaen, som det danske uddannelsessystem havde mellem 1963 og 2006?
Vi har fået lavet en evaluering af den nuværende karakterskala, som konkluderer, at det er en god skala og peger på, at denne skala har løst nogle problemer. Ikke mindst har vi fået et system, som er mere internationalt sammenligneligt. Den gamle skala var ikke bedre. Men den nye skala har også nogle klare fejl, og det er dem, vi nu vil adressere med nogle justeringer. Der er for store spring mellem trinene på skalaen. Det giver en for upræcis bedømmelse og er med til at skabe karakterinflation. Fordi hvis underviserne har svært ved at vælge, om de skal give 7 eller 10, så vælger de 10.
Præcis hvordan forestiller du dig disse justeringer? Skalaen hedder syvtrinsskalaen, og så er det vel svært at indføje ekstra trin for at kompensere for, at der er langt mellem 4 og 7 og mellem 7 og 10, og at der ikke er et 13-tal til de allerdygtigste?
Hvordan vi skal justere, vil vi arbejde videre med og komme med et udspil om i løbet af foråret. Det kan være, vi holder fast i de nuværende syv trin. Det er jeg ikke låst fast på. Men det er rigtigt, at der mangler en eller anden måde at belønne den ekstraordinære indsats på. Vi har skabt en skala med fokus på en nulfejlstænkning frem for, at der også er en belønning til dem, der tør tage en chance med risiko for at fejle. Dermed misser vi en kvalitet, som lå i den gamle skala.
I efteråret var der en forespørgsel til dig i Folketinget, hvor Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti fik bekræftelse på, at Europa-Kommissionen ikke længere stiller præcise krav til de enkelte landes karakterskalaer, for eksempel om, at de skal have syv trin. Stiller det ikke Danmark friere til at give karakterer ud fra dansk tradition?
Jo, det er rigtigt, at der ikke længere er så fastlåste krav til karaktererne, knyttet sammen med det såkaldte ECTS-system, som dengang, da den nuværende skala blev indført. Til gengæld er der stadig et behov for, at vores skala er internationalt sammenlignelig. Derfor skal vi se på, om der er en måde at arbejde med karakterer på, som gør, at vi bedre kan bedømme, som vi gerne vil, men at det samtidig bliver afkodet rigtigt, hvis for eksempel der skal sammenlignes mellem Danmark og Storbritannien.
Du har tidligere udtalt, at du vil skrue ned for karakterræset på danske uddannelser. Hvordan forestiller du dig, at ændringer i karaktersystemet kan befordre dette, når der fortsat er et meget specifikt krav om et karaktergennemsnit i gymnasiet som kriterium for at blive optaget på en videregående uddannelse?
Opgøret med karakterræset består af tre dele. Det første, vi gjorde, var at afskaffe den bonusordning, som gjorde, at studenter kunne gange deres karakter med 1,08, hvis de gik hurtigt i gang. Det næste, vi gør, er, at vi nu ser på, hvordan vi gennem karaktersystemet kan inspirere de unge til at turde noget mere frem for absolut at skulle gå efter 12-tallet. Det tredje, vi ser på, er lige akkurat optagelsessystemet, som du spørger til, og som vi også vil løsne op. Der skal være et bedre optagelsessystem, hvor hovedelementet fortsat er karaktergennemsnit, men hvor andre elementer spiller mere ind.
På de videregående uddannelser er 16 procent af alle karakterer, der gives, 12-taller. Er det for mange?
Ja. Intet tyder på, at de unge bare er blevet så meget dygtigere, så den høje andel er udtryk for en inflation i karakterer. Der ligger et problem i, at man kan slå op, præcis hvad der skal til for at få 12, og hvis man leverer det til eksamen, er man i mål. Det er med til at befordre, at vi får gymnasieelever og studerende, der ikke studerer for at lære, men for at gå til eksamen og klare sig der. Vi er nødt til at ændre systemet, så det bedre belønner den, som studerer for at blive klogere, tør noget mere og leverer det, som ingen kunne forudse.