Hver fjerde elev får 12 i engelsk: Karaktermani præger danske uddannelser

En kraftig stigning i uddelingen af topkarakteren 12 rejser spørgsmålet, om danske elever og studerende er blevet dygtigere, om lærere er blevet mere eftergivende, om de faglige krav er for lave – eller om hele den moderne præstationskultur lider af en karakterbrist

Der er trængsel på toppen i den danske uddannelsesverden, hvor stadig flere elever og studerende opnår topkarakteren 12. Her er det skoleelever på Christianhavns Skole – Arkiv
Der er trængsel på toppen i den danske uddannelsesverden, hvor stadig flere elever og studerende opnår topkarakteren 12. Her er det skoleelever på Christianhavns Skole – Arkiv. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Det er svært at vide, hvilke danske skoleelever der er allerdygtigst til engelsk, for ifølge karaktergivningen er mere end hver fjerde elev tæt på det perfekte. Hele 26 procent af eleverne får nemlig topkarakteren 12, som gives for ”den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler”.

Og sådan er det på flere niveauer i hele det danske uddannelsessystem, viser første del af en evaluering af det danske karaktersystem, den såkaldte 7-trinsskala, som blev indført i 2006-2007. Andelen af universitetsstuderende, der får topkarakteren 12, er i denne periode steget markant. Systemet bygger på en forventning om, at 10 procent af de studerende på videregående uddannelser kan præstere til et 12-tal, men det lykkes nu for næsten dobbelt så mange, nemlig 18 procent. Også på de gymnasiale uddannelser er der en tydelig karakterinflation. I 2007 var 9,3 procent af de afgivne gymnasie-karakterer 12-taller, i 2015 var det steget til 13,2 procent.

”Der gives for mange 12-taller, især på de videregående uddannelser, og det er blandt andet et problem i forhold til aftagerne. Det er ikke hensigtsmæssigt, at en kandidat i arbejdsgiveres øjne ser ud til at have leveret en top 10 procent-præstation, hvis dette alene skyldes inflation, fordi det reelt kun er en top 20 procent-præstation,” siger Jakob Rathlev, chef for videregående uddannelser i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som sammen med forskningsenheden VIVE har udarbejdet evalueringen for Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Siden 7-trins-skalaen, der går op til 12, erstattede 13-skalaen, har den været genstand for en del kritik. Mens det gamle 13-tal blev givet til den ovenud selvstændige præstation, svarer nutidens 12 til den meget mere overkommelige karakter, der i de fleste andre landes systemer hedder A og blot udtrykker, at en elev har opfyldt fagets læringsmål. Hvis disse mål er sat forholdsvis lavt, er det helt forventeligt, at antallet af 12-taller stiger, forklarer Jakob Rathlev, som mener, at netop dette er tilfældet med folkeskolens engelskfag.

”Man kan se i engelskfaget, at børn i dag er mere velbevandrede på dette sprog, fordi det er kommet massivt ind i vores samfund, men kravene er ikke sat tilsvarende højere,” forklarer Jakob Rathlev, som understreger, at ingen andre grundskolefag er så inflationsramt som engelsk.

Evalueringen får af uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) den bemærkning med på vejen, at ”vi her har fået nogle tal, der tyder på, at karaktergivningen ikke fungerer, som den skal”.

Derfor arbejder EVA nu videre med at finde frem til årsagerne til de mange 12-taller. Men ifølge Bettina Dahl Søndergaard, lektor ved Aalborg Universitets Unesco-center for problembaseret læring, skal man passe på med at konkludere, at der er noget galt med selve karakterskalaen.

”Det kan jo være, at de forbedrede karakterer er udtryk for, at elever og studerende er superdygtige og flittige eller har bedre undervisere. Det kan også være, at skalaen er god nok, men at man er kommet til at sænke kravene nogle steder,” siger hun.

Bettina Dahl Søndergaard minder om, at den nuværende skala især blev indført, fordi den gamle 13-skala fik danske elevers præstationer til at se middelmådige ud i en international sammenhæng. For eksempel kom hun selv med et forholdsvis flot karaktergennemsnit på 9,5 på kandidatuddannelsen til et amerikansk universitet, hvor det blev vurderet som forholdsvis lavt, fordi det lå langt fra ”A-værdien” 13.

”Nu er man begyndt at tale om de gode gamle dage med 13-skalaen, men der var også en del problemer og en del inflation dengang. Og 12-skalaen har opfyldt en stor del af sit formål, fordi karaktererne er mere anvendelige i udlandet,” siger Bettina Dahl Søndergaard, som dog ikke vil udelukke, at man er gået fra den ene yderlighed til den anden.

Før blev danske studerende vurderet for lavt. Nu er der måske nogle, der bliver vurderet for højt i udlandet.

Ifølge Peter Allerup, professor i uddannelsesstatistik ved DPU Aarhus Universitet, kan inflationen i 12-taller skyldes, at eleverne er blevet dygtigere, eller at ”alt for mange halv- og heldygtige elever besvarer alt for lette opgaver,” som han formulerer det.

Kigger man på de internationale undersøgelser PISA, TIMSS og PIRLS finder man ikke et præstationsløft, der svarer til de højere karakterer, så selvom der måske er noget om snakken i engelskfaget, er det ikke et generelt billede, at elever på 10 år er blevet meget dygtigere.

”Men uanset hvilken karakterskala der anvendes, kan det større antal topkarakterer ses som udtryk for den målorienterede måde, der undervises på i dag, hvor der i fordybelsen satses enøjet på, at eleverne kan opfylde bestemte læringsmål. Og 12-skalaen er velegnet hertil, fordi den fokuserer på antal fejl. Er der ingen eller kun ubetydelige fejl, udløser det karakteren 12,” forklarer Peter Allerup.

En række forskere og samfundsiagttagere og forskere har i de seneste år fokuseret på det psykologiske fænomen, som lidt misvisende kaldes ”12-talspiger”. Fænomenet handler om, som blandt andre ungdomsforskeren Søren Østergaard har formuleret det, at når det perfekte er blevet det normale, ses mindre end det perfekte som uacceptabelt. Derfor får man en del gymnasieelever, der fokuserer helt overdrevet på topkarakteren og tolker alt andet som et nederlag. Også Peter Allerup har bemærket denne tendens, men han er ikke sikker på, at problemet kan løses ved at genindføre 13-tallet.

”Den tendens har sneget sig ind i vores kultur fra sportens verden, at det at blive nummer to ikke er noget. Det er absurd. Men det er ikke karakterskalaens skyld alene,” siger professoren.

Han tilføjer, at vi i Danmark har øget elevers og studerendes fokus på karakterer ved ikke at opgøre dem i bogstaver, men i tal, som man kan udregne gennemsnit af, og som man kan gange med forskellige faktorer for at belønne en særlig studieadfærd. Det er således en særlig dansk opfindelse at gange sit gennemsnit med 1,06 eller 1,08 for at belønne studenter, der går hurtigt i gang med studierne eller har taget mange A-niveau-fag i gymnasiet.

”Det rejser spørgsmålet: Hvad stiller man op med en elev, der på en skala til 12 har et gennemsnit på 13,4?,” siger Peter Allerup.

Selve 12-talspige-begrebet er blevet kritiseret for at være kønsgeneraliserende og gøre pigers præstationer til noget negativt ladet. Ordet har huseret i debatten siden 2011, men rummer ifølge Jakob Rathlev både det indbyggede problem, at omtrent lige så mange drenge som piger får 12, og at selve karakterskalaen gøres ansvarlig for noget, der er en samfundstendens:

”Der er et øget præstationsræs på alle niveauer i vor tid. Også på for eksempel de sociale medier. Karakterer har vi haft i 300 år, men de er i vor tid blevet et symptom på kravet om det perfekte liv. Hvis man tror, man kan lette præstationspresset ved at afskaffe karakterskalaen, er det ren symptombehandling.”