”Jeg skal lige finde noget at tørre panden med. Det er jo så varmt i dag, men jeg får åndenød bare af at gå op til vores lejlighed,” siger 68-årige Karen Jensen og finder en klud frem i sin og mandens lejlighed i Sindal i Nordjylland.
Hun er ikke i den bedste form. Det ved hun godt, men hun har faktisk en ret god undskyldning. Den eneste form for motion, hun kan dyrke for tiden, er svømning. Og det gør hun hver mandag, onsdag og fredag morgen klokken seks. Men hendes dårlige ryg og hjertesygdom, atrieflimmer (forkammerflimmer), gør, at hun ikke kan bevæge sig for meget på grund af manglende luft. Hvis hendes hjerte bliver overbelastet, kan hun få anfald, hvor hendes hjerterytme bliver forstyrret i en sådan grad, at hun må indlægges.
Det første anfald oplevede hun i 2009, hvor hun pludselig fik meget ondt i maven og mærkede en uro i kroppen.
Da hun kom op på hospitalet, var symptomerne væk, og det var svært for lægerne at finde ud af, hvad der var galt. Der gik faktisk to år, før lægerne fandt ud af, hvad der forårsagede disse anfald.
”Det er så forbistret med de her anfald, hvor man døjer med at få luft. De kan komme om dagen og om natten,” siger Karen Jensen, der kom i behandling med blodfortyndende medicin efter to år med flere indlæggelser og frustration.
Hun har siden da gennemgået flere operationer og fået elektrisk stød i hjertet for at opretholde en normal hjerterytme. Derudover tager Karen Jensen dagligt medicin og bliver jævnligt tjekket på hospitalet.
Atrieflimmer er en sygdom, hvor der i hjertets enten højre eller venstre forkammer sker en påvirkning, der gør, at der opstår en regelmæssighed i hjerterytmen. Det kan opleves i anfald, som i Karen Jensens tilfælde, eller det kan være kronisk. Omkring 144.000 danskere lever i dag med denne sygdom. Og faktisk lever over en halv million danskere med en hjerte-kar-sygdom, hvor åreforsnævring er den mest hyppige samt den enkeltsygdom, som flest danskere dør af.
Hjertesygdomme kan i princippet ramme alle, men nogle faktorer gør, at man har en højere risiko. Blandt disse faktorer er forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, høj alder, rygning, alkohol, eller hvis man sidder for meget stille.
Man kan ikke dø af atrieflimmer, men det kan have indflydelse på længere sigt. Det fortæller Gunnar Gislason, der er forskningschef i Hjerteforeningen.
”Hvis du er ældre, har sukkersyge, forhøjet blodtryk eller andre hjertesygdomme, så øger det også din risiko for at få blodpropper. Det er også uhensigtsmæssigt, hvis man har for høj hjertefrekvens i for lang tid, for det kan belaste hjertet, sådan at nogle patienter får hjertesvigt.”
Karen Jensen er overbevist om, at det i høj grad var stress, der udløste hendes atrieflimmer. Stress fra tiden, hvor hendes liv blev vendt på hovedet, fordi hendes mand, Charlie, fik en blodprop i hjernen.
”Vi havde lagt os i seng, og han lægger sig til at sove. Alt var normalt. Pludselig vender han sig hen mod mig og begynder at sige nogle mærkelige lyde og klikke med tungen. Jeg troede, han lavede sjov med mig, men jeg fandt hurtigt ud af, at det altså var alvorligt,” siger Karen Jensen og kigger over på den stol, Charlie ofte sidder i.
Det er en stor læderstol med puf, man kan hvile sine ben på. Karen Jensen har en magen til, og hun har også en specialdesignet stol, som er god for hendes ryg.
”Han var totalt lammet og havde intet sprog i de tre måneder, han var i genoptræning. Det var en hård tørn at komme igennem,” siger Karen Jensen og fortæller, at Charlie har det meget bedre i dag.
Hele sit liv har Karen Jensen taget sig af andre. Som 11-årig begyndte hun med at passe børn. Hun har blandt andet været husmor på et hjem for anbragte unge og været handicaphjælper. Derudover har hun altid engageret sig i diverse foreningsbestyrelser for at være noget for lokalsamfundet. Men da atrieflimmeren kom ind i hendes liv, et år efter hendes mand blev ramt af blodproppen, måtte hun se indad og overveje, om hun kunne blive ved med at tænke på alle andre end sig selv først.
”Man er altid på, når man har en syg ægtefælle, men jeg har ændret min livsstil markant for at gøre livet lettere og bedre for os begge,” siger hun og nævner, at parret flyttede fra et krævende hus i den nærliggende by Tolne til lejligheden i Sindal lidt uden for Hjørring.
”Det var faktisk det ældste hus i Tolne. Og min mand ville dengang slet ikke tale om at flytte, men i dag siger han, at det er det bedste, der er sket for os,” siger hun og lægger især vægt på, hvor dejligt det er ikke at skulle passe en have.
”Jeg blev en egoist. Jeg er en egoist. For man skal have lov til at være egoist i forhold til ens egen krop, når den er afhængig af det,” siger Karen Jensen og griner, da hun bruger ordet egoist om sig selv.
I dag strukturerer hun sin tid til punkt og prikke og gør det, hun har lyst til. Hun laver maksimalt to planer om dagen, og så har hun nogle faste aftaler – som for eksempel svømning.
”Charlie og jeg har været meget i sommerhus – vi har vores eget, men vi lejer også forskellige huse rundt om i landet. Bare fordi vi synes, det er hyggeligt,” siger Karen Jensen, der denne aften, hvor Kristeligt Dagblads journalist kom på besøg, skal til ”pigeaften” i Hjørring, hvor der skal spises god mad og sladres.
Det er noget, hun har glædet sig til, for der har ikke været meget af den slags under corona.
Og helt egoistisk kan man heller ikke klandre Karen Jensen for at være. Godt nok har hun droppet sine tidligere bestyrelsesposter og fået mindre havearbejde, men hun er frivillig i Hjerteforeningen.
Hun savnede selv nogen at snakke med om sin sygdom, da hun blev bekendt med den, så nu vil hun gerne være noget for andre i samme situation som hende selv. Derfor er hun såkaldt patientstøtte, hvor frivillige fra Hjerteforeningen en gang om ugen besøger hospitalspatienter med hjertesygdomme på flere af landets akuthospitaler.
”Mit motto har altid været: Ting har sin tid. Det har hjulpet mig meget, når jeg har gået igennem svære perioder, og jeg tror også, det kan hjælpe andre” siger Karen Jensen og nævner sit dårlige helbred, som hun har døjet med på forskellig vis, siden hun var 16 år, samt to graviditeter, hvor fosteret har siddet uden for livmoderen og et selvmord i familien.
”Jeg ved, at alting har sin tid, og meget nok skal blive bedre. Ikke at ting ikke kan vende tilbage, det ved jeg alt for godt, men det er nok en måde at overleve på.”
Behandlingen af hjertesygdomme bliver også bedre. Man er kommet langt med behandlingsmulighederne i dag. Nogle kan helbredes, og de fleste kan få det bedre. Sådan lyder det positive budskab fra Gunnar Gislason, der forklarer, at det er derfor vi har et stigende antal patienter, som lever med hjertesygdomme.
”De seneste måske 20 år er vi virkelig nået langt. Vi har fået nye blodfortyndende midler, som er nemmere at håndtere med færre bivirkninger, og som gør livet meget nemmere for patienterne. Og vi bliver bedre og bedre til at skræddersy behandlingsprogrammer til den enkelte patient,” siger han og tilføjer:
”Om 10 år er vi måske blevet bedre til at se på vores arvemateriale og på den måde komme hurtigere i gang med forebyggelse.”
Karen Jensen har i dag levet uden flimmer i halvandet år. Hun er sikker på, at det er fordi, hun er begyndt at lytte mere til sig selv og sin krop.
Karen Jensen har i dag levet uden flimmer i halvandet år. Hun er sikker på, at det er fordi, hun er begyndt at lytte mere til sig selv og sin krop.