Karriere, cool og bagning er inde i sprogets kerne

Ny forskning i nye danske kerneord beskriver, hvordan engelsk, arbejdslivet, tv-mediet og intimsfæren har fået en anden status i vores liv

Mens verberne at koge og at stege også var kerneord i 1970’erne, så er at bage nyt på listen
Mens verberne at koge og at stege også var kerneord i 1970’erne, så er at bage nyt på listen. Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix.

Det fortæller en hel del om samfundets udvikling, at det engelske låneord traktor i 1970’erne var et dansk kerneord. Det er det ikke længere, men det er til gengæld ord som cool, karriere, kollega og projekt .

Det fortæller også en hel del, at brochure, roman og radioavis har bevæget sig ud af sprogets kerne og er erstattet af tekst-tv, krimiserie og tv-avis . Og at romantik tilsvarende er rykket ud i periferien til fordel for ordet sex .

I et nyt, endnu ikke offentliggjort forskningsprojekt, som seniorforsker Jørgen Schack fra Dansk Sprognævn netop har afsluttet, sammenlignes de hyppigst forekommende ord i nutidsdansk med et tilsvarende antal såkaldte kerneord fra 1970’erne, og som eksemplerne antyder, er der sket nogle interessante forskydninger.

”Mange er kede af de engelske ords indflydelse i sproget, men når man uddestillerer de mest centrale ord i sproget, drukner de engelske ord i alle de andre. Samtidig er de fleste af de engelske ord nogle, som de færreste har det svært med. Jeg bruger ikke selv ordet cool så meget, men det er svært at se, hvordan vi kan undvære et ord som teenager, weekend og interview i dag,” siger Jørgen Schack, som på fredag holder et oplæg om sit projekt i forbindelse med Sprogense, Dansk Sprognævns sprogfestival i Bogense.

Baggrunden for kerneordsprojektet er, at en anden sprogforsker, Hanne Ruus, i 1995 forsvarede en afhandling om danske kerneord. Ordene er defineret ved, at de ved læsning af et såkaldt korpus af dansk hverdagsskriftsprog forekommer mindst 20 gange. Hanne Ruus fandt ud af, at tekster fra ugeblade bedst rammer det almene danske sprog og beskrev i sin afhandling de cirka 1200 ord, som stod frem som kerneord i et omhyggeligt udvalgt tekstkorpus fra 1970-1974.

I sit nye projekt har Jørgen Schack med vilje kopieret Hanne Ruus’ metode mest muligt, så der er videnskabelig grund under at sammenligne de også cirka 1200 kerneord, han har fundet frem til fra årene 2012-2016.

De kerneord, som forekommer oftest, er grundlæggende verber som bøjninger af at have og at være eller stedord som han, hun, den og det. Langt det meste af dette kernestof er fuldstændig ens i de to undersøgelser, men især i navneordene kan man finde nogle interessante forskydninger, og Jørgen Schack peger blandt andet på i alt 77 såkaldte kerneimportord, som skiller sig ud ved ikke at have været med i 1970’erne, men at være kommet til siden.

”Der kommer mange nye ord ind i sproget, men akkurat disse kerneord er særlige ved, at rigtig mange bruger dem, og at vi bruger dem meget ofte. Og en del af ordene fortæller noget om de ændringer, som er sket. For eksempel at vores kommunikation har flyttet sig fra det talte og skrevne og mere til det visuelle og digitale,” siger Jørgen Schack med henvisning til eksemplerne fra indledningen.

Der bruges flere engelske låneord som cool og look. Arbejdsliv beskrives med ord som karriere og designer. Og selvom ordene sex, gravid og baby beskriver et udviklingsforløb, der er så gammelt som menneskeheden selv, så er alle tre nye på kerneordlisten, fordi der nok ikke blev kommunikeret så meget og så direkte herom tidligere offentligt og på skrift — selv ikke i de formodet frigjorte 1970’ere.

Men der er andre udviklinger, som træder frem af materialet, og som har fået Jørgen Schack til at inkludere et klip fra tv-programmet ”Den store bagedyst” i sit oplæg. Det viser sig nemlig, at mens verberne at koge og at stege også var kerneord i 1970’erne, så er at bage nyt på listen. Det samme er ærkedanske ord som mel, dej og kage, og kulinariske importord som citron, salat, tomat og økologisk, påpeger Jørgen Schack:

”Økologi er naturligvis mere omtalt i dag, men det er mere overraskende med tomat. Dem spiste vi også i min barndom, men det ser ud til, at vi i nutiden kommunikerer mere om de ting, vi spiser.”