De seneste par gange, Folkekirkens Nødhjælp har slået ledende stillinger op, er en ny type ansøgere begyndt at markere sig. De kommer fra ledende stillinger i erhvervslivet eller den kommunale verden og får en betydeligt højere løn, end den de vil kunne få hos den humanitære organisation.
LÆS OGSÅ: Der er da dem, der kalder os vanvittige
Men de søger alligevel, og de forklarer det selv med, at de i højere grad vil arbejde med de værdier, de selv tror på, fortæller generalsekretær Henrik Stubkjær.
Tre af de senest ansatte i ledelsesgruppen er således en reklamedirektør, en kommualdirektør og en højt placeret medarbejder i Novo Nordisk.
Jeg ser en klar tendens til, at flere ansøgere direkte siger, at lønnen ikke er afgørende. De er nået til et punkt i deres liv, hvor arbejdet skal være mere meningsfyldt. Og så vil de gerne mærke, at de gør en forskel for andre mennesker. De får ofte jobbet, fordi deres meget professionelle tilgang er præcis det, den humanitære verden har brug for for at udvikle sig, siger han.
Og tendensen er generel, mener Christian Kurt Nielsen, administrerende direktør i et af landets førende rekrutteringsbureauer, Mercuri Urval. Han kan direkte se på ansøgerfeltet til de opslåede stillinger, at flere end for bare fem år siden er villige til at gå markant ned i løn for at få mere mening ind i arbejdslivet.
Jeg tror, at flere i højere grad er begyndt at tænke over, om det, de laver, har en betydning i den større sammenhæng. Om de egentlig gør nogen forskel. Det er nok en del af en generel tendens, hvor tiden er blevet mere dyrebar, og derfor vil man gerne arbejde med noget, man virkelig brænder for frem for at sidde i et lukket kredsløb og tjene penge til nogle andre, siger han.
LÆS OGSÅ: Vi overvurderer vores indsats på jobbet
Også Kræftens Bekæmpelse mærker udviklingen. Da organisationen senest søgte en ny direktør, var ansøgerfeltet noget bredere end normalt og talte blandt andre flere topfolk fra erhvervslivet, siger kommunikationschef Kurt Damsgaard.
I det hele taget oplever vi en stigende interesse fra folk, som sidder i gode job, men som gerne frivilligt vil bidrage med de særlige kompetencer, de nu har. Også selvom de kompetencer intet har med sygdomsbekæmpelse at gøre. Og det kan jo ses som et tegn på en stigende søgning efter reelt indhold i vores arbejdsliv.
LÆS OGSÅ: Når nydelse kommer før ydelse
Og tendensen vil fortsætte og måske endda forstærkes, vurderer Anders Bjerre, der er seniorforsker på Instituttet for Fremtidsforskning. For vi lever i en tid med høj udviklingshastighed, og det betyder et stadig større fokus på både faglig og personlig udvikling ikke mindst for mennesker i såkaldte karrierejob. Når de ikke føler, at de kan udvikle sig mere rent fagligt, skifter de fokus og sætter andre dele af personligheden i spil. Det kan være frivilligt arbejde, ekstremsport, noget spirituelt eller at bevæge sig over på en helt anden boldbane:
Det afgørende er, at vi i stigende grad har behov for konstant at føle, at vi udvikler os. I mange år har det primært været rent fagligt for langt de fleste, særligt det seneste årti er denne søgen efter en bredere selvudvikling blevet for alle. At søge mere mening i jobbet er bare én måde at gøre det på.