Prøv avisen

KD fastholder forbud mod homobilleder

Kristendemokraterne vil fastholde forbuddet mod salg at billeder homoseksuel sex til børn under 16 år.

I Danmark er det forbudt at sælge billeder af homoseksuel sex til børn. Og det skal det fortsat være mener KD

Kristendemokraterne vil fastholde forbuddet mod salg at billeder homoseksuel sex til børn under 16 år.

Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen afviser således kritikken fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder og LGBT Danmark - Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Begge mener, at der er tale om diskrimination, da straffelovens paragraf 234 sidestiller "homofile kønslige forhold" med sadistisk indhold og perversiteter.

- Vi ønsker at give vores børn det bedste. Derfor skal vi også beskytte børn under 16 år mod - pornografiske billeder. Uanset om der er tale om billeder af hetero- eller homosex, siger Per Ørum Jørgensen.

LÆS OGSÅ:SF vil fjerne forbud mod homobilleder

I den forklarende note til paragraf 234 fremhæves, at "nutidens børn og unge er fra aviser, fjernsyn og kiosker så vant til nøgenbilleder og samlejescener, at disse ting i dag næppe kan betragtes som utugtige i forhold til paragraf 234, medmindre der er tale om billeder af homofile kønslige forhold eller billeder af sadistisk indhold eller perversiteter".

- Der er sket et væsentligt etisk skred på det her felt. Fordi nutidens børn jævnligt bliver udsat for porno i aviser, butikker og fjernsyn kan man umuligt konkludere, at så skal disse billeder ikke betragtes som utugtige. Det er jo en argumentation, der åbner for en etisk glidebane uden ende, understreger Per Ørum Jørgensen.