Prøv avisen

Kedsomhed er blevet et ideal

Ifølge lektor Einar Baldvin Baldursson burde alle øve sig på at kede sig, for det er gennem kedsomhed, at vigtige refleksioner opstår. Og noget tyder på, at flere er begyndt på netop det. Foto: Nima Stock/Ritzau Foto

I det hurtige og konstant digitale liv har mange glemt, hvordan man keder sig. Som en modreaktion er kedsomhed blevet et ideal, som i fremtiden vil blive dyrket mere og mere, mener eksperter. Når kedsomheden omfavnes, kan den tilbyde tankerne en dybde, som den hurtige underholdning ikke formår

”Jeg keder mig.” Ordene er løbet over læberne på mange børn gennem tiden, men i dag kan ordene let afvæbnes med en tablet eller smartphone, der åbner dørene til en ny og i hvert fald på overfladen stimulerende digital verden. At kedsomheden forsvinder, kan virke som en god ting, men når evnen til at kede sig forsvinder ud af sindet, tager den fordybelsen med sig, og det er langt fra en god ting. Det har flere og flere opdaget, og derfor er kedsomheden igen begyndt at blomstre i samfundet.

Einar Baldvin Baldursson er lektor i psykologi på Aalborg Universitet og har de seneste 20 år beskæftiget sig med kedsomhed i sin forskning. Han er begejstret over, at flere har opdaget kedsomhedens positive sider, som han de sidste 20 år har argumenteret for. Der er nemlig brug for kedsomheden i en verden, hvor vi hele tiden afbrydes og skal skifte fokus.

”Grundighed og refleksion finder vej gennem processer, hvor man keder sig. Samtidig falder stressniveauet, og man bliver bedre til at håndtere forhold i verden, der ellers kunne udmunde i stress,” siger Einar Baldvin Baldursson.

Ifølge lektoren burde alle øve sig på at kede sig, for det er gennem kedsomhed, at vigtige refleksioner opstår. Og noget tyder på, at flere er begyndt på netop det.

”Vi er på vej ind i de introvertes og nørdernes tidsalder, hvor det at være dygtig til noget, som man dyrker for sin egen interesses skyld, er eftertragtet. Her bliver kedsomhed også noget meningsfuldt, man vil dyrke i relation til sig selv, hvor kedsomhed giver personlig udvikling. Det at gå pilgrimsruten Caminoen kan måske være kedeligt, ligesom det nok heller ikke hele tiden er spændende at sidde alene på en cykel 48 timer i træk i Norge – begge steder er kedsomhed en del af pakken, men folk vælger at træde ind i det alligevel,” siger fremtidsforsker og partner i Future Navigator Anne Skare Nielsen.

Ifølge hende er kedsomhed blevet attraktivt, fordi kedsomheden har manglet i samfundet.

”Kedsomhed ses i dag som en modtrend til, at der er så meget, der hele tiden bipper, ringer og blinker omkring os og inde i hovedet på folk,” siger Anne Skare Nielsen.

Historiker og lektor emeritus Henrik Jensen ser positivt på, at kedsomhed, der ellers oftest forstås som noget negativt, vinder frem i samfundet.

”Kedsomhed kan også dække over at få fred, og i dag tror jeg i videste udstrækning, at det handler om at slukke for instrumenter, lægge mobiltelefonen væk, lade være med at gå på internettet, måske meditere lidt eller glo lidt ind i væggen, og det kan være sundt. Der er efterhånden så meget hjerneforskning, som viser, at det ikke er sundt for os at være på hele tiden. Hvis vi så i stedet begynder at dyrke det at falde i staver eller gøre ingenting, så betyder det ikke, at man ikke længere tænker på noget – det gør man altid – men det, der dukker op i hovedet, kan her få lov til at komme af sig selv, uden påvirkning fra tv’et eller mobiltelefonen. De dybere og mere gavnlige tanker kan lettere komme frem, og det kan man kun opfatte som en positiv ting. Endelig en trend i tiden, som er god,” siger Henrik Jensen.

Ifølge Henrik Jensen lever vi i et samfund, hvor alting går hurtigt, og derfor har vi brug for at bringe os selv i situationer, hvor vi kan stresse af og sikre en balance. Det gælder alle, både unge og gamle, mener han.

Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl ser ikke bare kedsomheds-dyrkelsen som en modtendens til det digitale liv, men som en modtendens til en bredere bølge i samfundet, hvor der de seneste 10 år har været fokus på at skulle være på.

”Vi har skullet løbe rundt på villavejene, efteruddanne os, præstere, måles og vejes, følge med på tidens noder og leve op til forventningerne på et krævende arbejdsmarked. Det, der kommer nu, handler om, at vi skal til at lukke hjernen for de ting. Vi må gerne dyrke dovenskab, ladhed og kedsomhed. Det kan handle om, at vi simpelthen ikke kan holde til det andet længere, men det kan også handle om et værdiskifte, hvor det ikke længere er moderne at vise, at man har travlt,” siger Anne-Marie Dahl.