Igen i år har Kristeligt Dagblad et tilbud til sine læsere om en spændende rejse til Rom. Sidste gang, i efteråret 2004, blev rejsen hurtigt udsolgt, så nu følger vi op på den store interesse. Og denne gang bliver det en rejse i den begyndende sommer, hvor luften er klar, temperaturen passende for os danskere, og hvor vi kan nyde de lange lyse aftener.
Vi skal bo centralt på et hotel, der er led i et klosterkompleks på Via Cavour over for den smukke S. Maggiore-kirke og med gåafstand til de fleste seværdigheder. Hotellet har sine i øvrigt meget smukke og rummelige værelser vendt ind mod en stor gård. Så vi mærker intet til trafik og byens støj.
Om Rom gælder om nogen by, at den til stadighed genbesøges af gamle fan, samtidig med at nye strømmer til. Men hvad er det, der gør Rom så fascinerende? Svaret ligger i byens enestående kombination af historie, kunst og atmosfære. Det er en by, i hvilken historien om noget sted bliver levende!
I sin første 1000-årige historie var den rent faktisk verdens hovedstad og centrum for et stadig voksende imperium. Kirkeligt og åndeligt blev det romerske imperium videreført af pavemagten. Rom blev "Pavernes Rom".
Og så kan man tale om "Det tredje Rom", dvs. det Rom, der i 1870 blev valgt til Italiens hovedstad. Det er måske ikke lige det Rom, som turisten går efter. Men har man øjnene åbne, så vil man se, hvordan nutiden har udnyttet fortiden i byplanlægning og arki-tektur.
"Så længe Colosseum består, består Rom. Når Colosseum falder, falder Rom. Når Rom falder, falder verden."
Ja, sådan kunne en engelsk munk fra 700-tallet udbryde i forundring over dette vældige bygningsværk, der for ham var et symbol på byens evighed og magt. Colosseum blev imidlertid først bygget ca. 800 efter Roms grundlæggelse, som man traditionelt sætter til 753 f.Kr.
Her kunne kejseren give skue-spil og gladiatorkampe for 50.000 tilskuere på en gang. Men allerede i middelalderen lå det vældige bygningsværk hen i ruiner, og bygningsmaterialet blev genbrugt til pavepaladser og kirker.
Først i 1744 standsede pave Benedikt XIV ødelæggelserne og indviede stedet til et minde om de kristne martyrer. De arkæologiske udgravningerne begyndte, og i dag står Colosseum som en nyrenoveret ruin, som tydeligt viser fortidens storhed. Besøget på Colosseum hører naturligt sammen med en vandring ned ad Via Sacra, det antikke Roms hovedgade på Forum Romanum. Det er en vandring tilbage til den romerske republiks tid og en vandring ind i kejsertiden.
Kun få hundrede meter fra Colosseum får vi kristendommens tidligste historie i Rom anskue-liggjort. Vi går ind i S. Clementekirken. Den nuværende kirke fra 1000-tallet har under sig den oprindelige basilika fra 300-tallet.
Og under denne igen kommer vi ned i de små og smalle gader, som Peter og Paulus færdedes i omkring år 60. Her mener man at finde det hus, et såkaldt titulus, hvor den ældste kristne menighed i Rom har haft sine gudstjenester. Lige i nærheden finder vi et kultrum for en af datidens mest populære nyreligiøse bevægelser, Mitrakulten. Vi står hernede – syv meter under det nuværende gadeniveau – og får et levende indtryk af den religiøse søgen, som kristendommen mødte og blev et svar på. Når vi kommer op igen i den nuværende kirke, kan vi nyde et af Roms fineste mosaikarbejder.
Peterskirken og Vatikanet er om noget symbolet på pavernes Rom. Den viljestærke renæssance-pave Julius II fik i begyndelsen af 1500-tallet for alvor sat gang i planerne om en ny Peterskirke til erstatning af den gamle basilikabygning, som kejser Konstantin den Store byggede over Peters grav.
Men først i 1626 var byggeriet afsluttet. Derfor afspejler det kolossale kirkebyggeri både renæs-sancens og barokkens stilarter. Den samme pave Julius, der satte gang i bygningen af Peterskirken, lod også Raphael og Michelangelo male Vatikanpaladsets private gemakker og det pavelige kapel, Det Sixtinske Kapel.
Man kan bruge timer på blot at stirre op på Det Sixtinske Kapels loft, hvor Michelangelo med sine freskomalerier har fremstillet verdens skabelse og det menneskelige syndefald.
Men det er ikke mindst barokken, der har sat sit præg på det pavelige Rom og givet byen en magtfuld monumentalitet. En monumentalitet, en gruppe af Kristeligt Dagblads læsere får rig lejlighed til at opleve de sidste dage af maj.
Tag med på læserrejsen til Rom
Læserrejsen til Rom finder sted fra den 21. til den 27. maj 2005, og prisen for rejsen er 7845 kroner pr. person i dobbeltværelse inkl. kvartpension. Tillæg for enkeltværelse. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Unitas Rejser på telefon 87 231 240, hvor også tilmelding til læserrejsen skal foretages. Hurtig tilmeldig er nødvendig, da vores læserrejser hurtigt bliver udsolgt.
PROGRAM:
Rejsen vil sætte fokus på kirkens historie, kunst og arkitektur fra oldkirkens tid, op gennem middel-alder, renæssancen, barok og klassicisme. Men naturligvis vil selve byens historie fra det romerske imperiums dage og indtil i dag naturligt indgå i rejsens program.
1. dag Ankomst til Rom. Efter indkvartering vandretur i Roms centrum.
2. dag Formiddag i det antikke Rom. Vi ser Trajans Torv ved Piazza Venezia, Nationalmonumtet og Kapitolhøjen og videre til Forum Romanum. Om eftermiddagen ser vi Colosseum og S. Clementkirken.
3. dag Vi besøger de ældste kirker i Rom, bl.a. S. Pudenziana, der er bygget over det hus, hvor de de første kristne gudstjenester blev holdt. Vi besøger også den store Mariakirke, én af syv valfartskirker i Rom og Laterankirken, Roms domkirke.
4 .dag Vi vandrer gennem renæssancens Rom og ser bl.a. den gotiske kirke S. Maria Sopra Minerva med Michelangelos Kristusfigur. Om eftermiddagen ser vi Peterskirken, der-efter er dagen til fri disposition.
5. dag Formiddagen bruges til pavens audiens på Peterspladsen. Om eftermiddagen besøger vi Vatikanmuseerne og Det sixtinske Kapel.
6. dag Om formiddagen besøger vi barokkens Rom og de to jesuiterkirker Il Gesu og S. Ig-nazio, og dernæst kirken S. Luigi di Francesci med malerierne af Roms største barok-kunstner, Caravaggio. Eftermiddagen er til fri disposition.
7. dag Hjemrejse.