Forsker i køn og magt: Kendiseffekt fra folk som Sofie Linde er vigtig i krænkelsessager

701 danske mediekvinder har underskrevet et åbent brev, hvor de støtter tv-vært Sofie Lindes opråb mod sexisme i branchen. I dag skal der enten betydeligt mange mennesker eller ét betydeligt menneske til at gøre en forskel, siger forsker i køn og magt

Hvorfor er der ikke nogen, der beder den skyldige om at stå frem, spørger Lone Theils (t.v.) i sagen om Sofie Linde. – Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix og Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hvorfor er der ikke nogen, der beder den skyldige om at stå frem, spørger Lone Theils (t.v.) i sagen om Sofie Linde. – Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix og Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Forfatter og journalist Lone Theils er en af de 701 kvinder fra mediebranchen, som har skrevet under på en støtteerklæring til vært på Danmarks Radios Sofie Linde, fordi hun under et show på TV 2 Zulu i søndags fortalte, at hun som 18-årig og nystartet i DR var udsat for krænkende adfærd fra en unavngiven leder.

”Kære Sofie Linde. Tak for, at du havde modet til at tale højt. Vi har set med fra sidelinjen længe nok, og nu taler vi sammen med dig. Du fortæller, hvordan du oplevede en sexistisk kultur blandt nogle mænd, da du startede i mediebranchen. Du har ret. Vi oplevede det også,” lyder det blandt andet i brevet.

Og jo, sådan en sympati nytter, mener Lone Theils.

”For mig handler det først og fremmest om at give moralsk support, også fordi der efterfølgende var mange, som sagde, at ’uuh nej, hænger man ikke uskyldige mænd ud på den måde?’. Men man kan også vende den om og sige, at hvis ham, der gjorde det, stod frem, ville han med et trylleslag fjerne mistanken fra alle andre. Hvorfor er der ikke nogen, der beder ham om det? Hvorfor er det ikke det, vi taler om?,” siger Lone Theils.

Jurist, debattør og radiovært på ”Den uafhængige”, Nima Zamani, der har skrevet speciale om seksuelle krænkelser, er mere i tvivl om, hvorvidt et støttebrev til en at de måske ”tre mest kendte personer i Danmark” gør den store forskel.

”Tanken er sympatisk, men med al respekt tror jeg ikke, Sofie Linde har brug for den. Måske skulle man hellere bruge den bane, hun har udstukket til at gå ud med egne oplevelser. Tænk hvis vi havde 701 MeToo-historier i stedet for en underskriftindsamling til en, der allerede er nået ud til hele Danmark,” siger han.

Kenneth Reinicke, der er lektor på Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på RUC (Roskilde Universitet), mener, at kendte mennesker i dag er vigtige for gennemslagskraften af et budskab.

”Jeg vil ikke sige desværre, men når et samfundsproblem bliver problematiseret af enten betydeligt mange eller af en, der har betydning, bliver det hørt. Det så vi med MeToo, som egentlig blev lanceret af den sorte, amerikanske borgerrettighedsaktivist Tarana Bruke i 2006, men som først tog rigtig fart i 2017, hvor hollywoodskuespillere begyndte at skrive tweets om den berømte filmproducent Harvey Weinsteins årelange seksuelle overgreb,” siger han og fortsætter.

”Spillereglerne for, hvad der skal til for at få problematikker ud i dag, må man ikke underkende. Budskabet banker igennem, når det er en kendt, ung kvinde, der tager det op.”

Professor ved Aalborg Universitet Anette Borchorst, som har skrevet bogen ”Seksuel chikane på arbejdspladsen”, finder det positivt, at Sofie Linde rejser debatten som et generelt problem.

”For hvis vi vil seksuel chikane til livs, er det vigtigt, at sagen også tages op andre steder i samfundet,” siger hun.