Brockenhuus. Bille Brahe. Moltke. Huitfeldt.
Adelig status er igen blevet så populært, at stadig flere danskere skifter til et adeligt eller adeligt klingende navn. Og fremgangen er markant, siger navneforsker ved Københavns Universitet, lektor Michael Lerche Nielsen, og den er især sket efter ændringen af navneloven i 2006.
Her blev det langt nemmere at skifte efternavn, og den mulighed bruger flere tusinde hvert år til at skifte Jensen ud med noget, der lyder af lidt mere. Man kan dog ikke blot tage sig et adeligt navn, men var en af dine forfædre adelig, er det muligt. Andre har sløjfet efternavnet for kun at bruge mellemnavnet, hvis det er adeligt eller bare lyder flottere. Enkelte køber sig sågar til en adelig titel på internettet.
Det har i en lang periode ellers ikke været i tråd med samfundskulturen at lyde adelig. Særligt i 1960'erne og 1970'erne fjernede mange ligefrem ”von”, ”de” og ”af” fra deres navn og brugte et -sen efternavn frem for et mere prangende mellemnavn. Det gjaldt om ikke at skille sig ud. Men den kultur er vendt på hovedet særligt det seneste årti. Dels med et helt nyt fokus på talent, dels ved at fremhæve det specielle og det fine, mener Michael Lerche Nielsen og peger på, at medierne i dag er fulde af mad- og auktionsprogrammer fra herregårde og godser.
”Vi lefler i det hele taget igen for finkulturen, og det kommer også til udtryk i vores valg af navne. Det er jo i høj grad fine, gamle og ofte adelige navne, folk vælger til deres børn, og nu vælger de dem så også til sig selv som efternavn. Det handler desuden om en nostalgi for det historiske, som igen nok handler om at styrke sin identitet i en tid, som for mange virker flygtig,” siger han.
Ifølge lektor Helle Kannik Haastrup fra Københavns Universitet, som forsker i berømthedskultur, kan udviklingen også ses som udtryk for et øget behov for selviscenesættelse:
”Særligt med de sociale mediers fremkomst forsøger vi på mange forskellige måder at iscenesætte os. At få et adeligt klingende navn er en nem måde at få en symbolsk social opgradering,” siger hun.
I Dansk Adelsforening mærker man også den øgede interesse. Hver måned får foreningen fire til fem henvendelser fra folk, der gerne vil være medlem og optages i Danmarks Adels Aarbog. Før 2006 fik de meget sjældent nogen. Men foreningen må desværre skuffe cirka halvdelen, fordi de faktisk ikke er adelige, fortæller formanden Anna von Lowzow. Hun ser interessen som et resultat af den stigende slægtsforskning, som har fået flere til at opdage adelige aner. Men den handler nok også om en meget almen drøm om at være del af noget større.
”Jeg var med i et tv-program, hvor jeg oplevede Frank Erichsen, ham med 'Bonderøven'-programmerne, blive helt forfjamsket, da han fik at vide, at hans familie langt tilbage var adelig. Og han er jo ellers altid så jordbunden, men det viser noget om, hvor dybt behovet for ikke at være helt almindelig faktisk stikker,” siger hun.