Kernefamilien er ikke så eksklusiv, som den var engang

Socialminister Karen Hækkerup (S) er stolt af regeringens nye forslag om forældreskab til begge mødre i et lesbisk forhold. Ministeren afviser, at mandlige homoseksuelle skal have samme rettigheder

Det nye lovforslag er en balancegang mellem ligestilling, genetik og sikkerhed for barnet, mener socialminister Karen Hækkerup (S). –
Det nye lovforslag er en balancegang mellem ligestilling, genetik og sikkerhed for barnet, mener socialminister Karen Hækkerup (S). –. Foto: Claus Bech.

spørgsmål/svar

Karen Hækkerup, hvorfor er det vigtigt, at et lesbisk par ligestilles med et heteroseksuelt par angående forældreskab?

Det drejer sig om at finde den rigtige balance og tage hensyn til, at der er nogle voksne, vi skal give ligestilling, men også genetik, som spiller en rolle. Regeringen har tumlet med et politisk ønske om at give flere rettigheder til lesbiske kvinder, der føder børn. I dag synes vi hverken, det er hensigtsmæssigt eller værdigt, at man som lesbisk, hvis ens partner er blevet insemineret, skal vente længe på en stedbarnsadoption. Der er også problemer i forhold til at afvikle barsel. Og hvad hvis den biologiske mor skulle gå bort? De løsninger, vi gerne vil finde, er balancen mellem ligestilling, genetik og sikkerhed for barnet.

Hvad mener du, når du taler om genetik?

Med forslaget har vi valgt at gøre forskel på en anonym og en kendt sæddonor. Hvis sæddonoren er anonym, bliver kvindens partner automatisk medmor. Dermed får vi et nyt begreb, som hedder medmor, der bliver skrevet ind i børneloven. For lesbiske, der vælger at få barn med en kendt, mandlig donor, bliver det pr. automatik manden, der juridisk er far. Med mindre altså de aftaler noget andet, så forældreskabet overføres til kvindens partner, som bliver medmor. Det, vi gør, er at give de homoseksuelle mulighed for at lave forskellige konstellationer, alt efter om man ønsker forældreskabet til det barn, der kommer ud.

Hvordan vil I sikre, at en kendt donorfars rettigheder ikke tromles?

Allerede ved befrugtningen skal parterne udfylde papirer, der aftaler, hvem der skal stå som forældre. Så hvis en donorfar vil have de rettigheder, må han også finde en kvinde, som er interesseret i, at det skal være på den måde.

LÆS OGSÅ: Når familien falder fra hinanden

Hvorfor er forslaget udelukkende fokuseret på lesbiske par og ikke mandlige homoseksuelle, der ønsker at få børn?

Fordi de ikke kan føde børn.

Mener I, at mandlige homoseksuelle ikke har samme ret til forældreskabet?

Reglerne er sådan, at hvis du er mand og gerne vil være far, så skal du jo ud og finde én, der skal være mor til dit barn. Det står én frit for at finde en kvinde, som man kan få det barn og have forældreskabet sammen med, også selvom man er homoseksuel. Det er der masser af homoseksuelle mænd, der har og så vælger det. I det tilfælde vil de helt almindelige regler gælde, der kigger man jo ikke på folks seksualitet. Hvis en mand og kvinde får et barn, så er det sådan,det er.

Hvad mener du om LGBTs forslag om, at donorfædre bør have samme rettigheder, og at en familie burde kunne bestå af tre eller fire forældre?

Det er jeg ikke enig i, og det er et politisk valg. Jeg har heller ingen viden om, hvad det ville betyde for et barn at have fire juridiske forældre. Der er forældre, som vælger, at det barn, som de sætter i verden, skal vokse op med sociale forældre, som vi betegner dem i dag. Jeg skal ikke blande mig i, hvad folk vælger at gøre, det er privat. Kernefamilien er ikke så eksklusiv, som den var engang, og det lever jeg fint nok med.

I tirsdags sagde du til TV Avisen, at der er en naturlig grænse ved to forældre. Hvad mener du?

At der politisk set er en naturlig grænse. Man kan jo godt få et barn og være ene om det i dag. Jeg synes bare, at når det drejer sig om det juridiske, så skal der ikke være mere end to.

Foreningen Far mener, det er underligt, at et forslag som dette kun er til høring i knap en måned og kalder det for sjusk. Hvorfor skal det gå så hurtigt?

Jeg synes ikke, det går super hurtigt. Loven træder først i kraft 1.12 2013, fordi vi blandt andet skal have lavet nogle konsekvensrettelser i Sundhedsloven.

Tidligere folketingsmedlem Jann Sjursen mente i går i Kristeligt Dagblad, at forslaget kommer fra et radikalt landskab. Hvad er egentlig socialdemokratisk i det her forslag?

Jeg kan garantere for, at jeg ikke er radikal! Det er den samlede regerings holdning, både Socialdemokraterne, SF og De Radikale. Det, der er vigtigt, er, at vi nu sikrer barsel, ro og sikkerhed omkring det at få et barn for nogle kvinder. Jeg synes, det er socialdemokratisk at sørge for, at familierne får ro til at starte på en ordentlig måde. Jeg synes i virkeligheden, det er imponerende, at Anders Fogh Rasmussen modtog de homoseksuelles pris flere gange, men når jeg tænker efter, synes jeg aldrig, de borgerlige har leveret noget som helst. Det har vi, når vi nu sørger for, at homoseksuelle både kan blive gift og få et barn under ordentlige omstændigheder. Det betragter jeg ikke som en radikal mærkesag, men som en helt naturlig ting for et moderne menneske i 2013.