Udenrigspolitiske eksperter som forsker på Dansk Institut for Internationale Studier Rasmus Boserup og professor på Københavns Universitet Ole Wæver udtalte i Kristeligt Dagblad i lørdags at kritikken af Danmark er på vej ud af kontrol og minder om optakten til Muhammed-krisen.
Naser Kahder, som kender af både amerikanske og arabiske forhold og med din erfaring fra Muhammed-krisen, hvad er din vurdering?
Jeg mener, det er overdrevet. Altså, bare fordi en række internationale medier går i selvsving, er det jo ikke ensbetydende med, at det er sandhed. Ofte er deres kilder folk, som har en politisk dagsorden i Danmark.
Meget af kritikken er bestilt dårlig omtale af Danmark fra personer, der har en interesse i at gøre tingene værre, end de er. Det gælder ”Welcome To Denmark”, som indrykker annoncer i The Independent (britisk dagblad, red.), ligesom der er danske embedsfolk højt placeret i EU, som åbent melder ud, at de skammer sig over at være danskere, og at Danmark er et lukket land. Det er usagligt og simpelthen landsskadelig virksomhed.
Men det står vel folk frit for at kritisere regeringens politik?
Jo, men vi er nødt til at få proportionerne på plads. Sidste år tog vi imod 15.000 asylsøgere, de får adgang til sundhed, sociale ydelser med videre.
Samlet set koster det mere end tre milliarder kroner. Vi påtager os et langt større ansvar end stort set alle andre lande i verden. USA har indtil nu taget 1400 flygtninge, Japan har taget 15, de rige golfstater har ikke givet asyl til en eneste. Danskerne har intet at skamme sig over.
Men selvom kritikken ikke er saglig eller faktuelt korrekt, kan tingene vel godt komme ud af kontrol?
Baseret på mit kendskab til og mine kilder i den arabiske verden, er det ikke mit indtryk, at dansk asylpolitik virkelig er noget, der optager sindene.
Snarere spørger de, hvorfor vi i Europa overhovedet giver folk asyl i det omfang, vi gør. Og når det kommer til islamister, så er Danmark forhadt i forvejen, og det vil vi blive ved med at være, uanset hvad vi gør.
I USA vil langt størstedelen af amerikanerne end ikke kunne udpege Danmark på verdenskortet, de bekymrer sig ikke det fjerneste for, hvad vi går og gør. Det her er kun for nørderne, som læser The Washington Post.
Nogle kritikere peger på, at det er farligt for et lille land som Danmark at føre en meget profileret signalpolitik internationalt, fordi de signaler, man sender, let kan komme ud af kontrol?
Grundlæggede synes jeg, det er i orden at formidle sin politik, og det er i regeringens og Danmarks interesse at sende nogle klare signaler om, at vi ikke giver asyl til alle og enhver. Men det med smykkerne har været et katastrofalt forløb. Alene det at begynde at tale om folks vielsesringe er tåbeligt. Her skal regeringen tænke sig meget godt om og genoverveje sin kommunikationsstrategi.
Men det retfærdiggør ikke, at folk som nu åbenbart skammer sig over at være danskere, sidder og gnider sig i hænderne, hver gang Danmark får dårlig omtale internationalt.
I øvrigt mener jeg, at der er meget, meget langt fra at kritisere/tegne profeten Mohammed, hvilket var hovedårsagen til krisen, og så til at stramme udlændingelovgivningen, som mange muslimske lande selv praktiserer.