Den amerikanske præsidentkandidat Joe Biden nævnte for nylig Søren Kierkegaard i et tv-interview, hvor Biden fortalte om sin sorg over at have mistet sin søn. Men ”faith sees best in the dark” sagde Biden med Kierkegaard-citatet ”Troen ser Gud klarest i mørket” fra ”Lidelsernes evangelium”.
”Det viser, hvilken status Kierkegaard har. For Kierkegaard citerer man over hele verden, når man selv vil virke klog, og i Bidens tilfælde måske også for at vise, at man er mere belæst end Trump,” siger Niels Jørgen Cappelørn, der som tidligere leder af Søren Kierkegaard Forskningscentret ved Københavns Universitet har sat gang i oversættelser af Kierkegaard til en lang række sprog.
I foråret udsendte Princeton University Press for eksempel i tillæg til sit tidligere 26-bindsværk af Kierkegaards udgivne værker også de sidste to bind i et 12-bindsværk med ”Journaler og notesbøger”, der er oversat efter ”Søren Kierkegaards Skrifter”.
Bruce H. Kirmmse, der har været hovedoversætter og redaktør på oversættelsesprojektet, læser Kierkegaards aktuelle amerikanske popularitet ind i tidens politiske situation:
”Kierkegaard leverer et begavet alternativ til Trumps højre-evangelikale kristendom. Kierkegaard har en helt anden forståelse af kristendommens radikalitet, og det, tror jeg, appellerer til mange amerikanske læsere i øjeblikket, ligesom Kierkegaard i øvrigt nu også har tilsvarende mange russiske læsere,” siger Bruce H. Kirmmse.
I maj var Søren Kierkegaard også fyldigt omtalt i alle større amerikanske medier i forbindelse med udgivelsen af Kierkegaard-biografien ”Philosopher of the Heart”, skrevet af dr. Clare Carlisle fra Institut for teologi og religionsstudier ved King’s College i London. Hun forklarer den store interesse for bogen med, at Kierkegaard har en stærk appel til det moderne menneske.
”Kierkegaard forfulgte spørgsmålet ’Hvad vil det sige at være menneske?’. Dét spørgsmål er relevant for os alle. Kierkegaard mente, det var virkelig vigtigt at standse op og stille dét spørgsmål – at det gør vores humanitet dybere. Hans filosofi er ret usædvanlig ved at fokusere så meget på følelser som længsel, kærlighed, passion, lidelse og mod. Som filosof trak han på sin egen erfaring, sit eget indre liv, og det giver hans skrifter en evne til også i nutiden at nå og røre sine læseres hjerter,” siger Clare Carlisle.
Også andre steder i verden får den danske filosof stadig nye læsere. Alene i Kina kan de tælles i titusinder, fortæller den kinesiskfødte digter Jun Feng, der bor i Danmark og har oversat 10 af Kierke-gaards værker til kinesisk.
Han oplever især en voksende interesse for at læse Kierkegaard som kristen tænker i Kina, men også en vis bureaukratisk modstand. For eksempel var det meningen, at Jun Fengs oversættelse af Kierkegaards ”Christelige Taler” fra 1848 skulle være udkommet i foråret 2019 på kinesisk, men det kinesiske forlag fik problemer på grund af titlen.
”De blev bange for at udgive bogen med den kristne titel, så jeg fik lov til at ændre titlen til ’Kierkegaards taler fra 1848-1855’, men selve bogens indhold er selvfølgelig bevaret. Og de kristne i Kina er meget tørstige efter Kierkegaard. Min oversættelse af ’Lilien på Marken og Fuglen under Himlen’ med efterord af Niels Jørgen Cappelørn og illustrationer af kunstneren Maja Lisa Engelhardt er for eksempel meget populær i Kina,” siger han og tilføjer:
”Andre kinesere læser Kierkegaard, fordi hans værker sætter fokus på at tænke for sig selv og komme til sig selv i eksistentiel forstand. Det kan mange bruge i et land, hvor fællesskabet forsøger at fratage individet retten til fri tænkning.”