Prøv avisen

Kineserne kommer - med magt, håb og sminket facade

Tegning: Rasmus Juul

På få årtier er vores syn på Kina skiftet fra medlidenhed med de fattige til angst for at blive teknologisk agterudsejlet. Men med til billedet hører en kultur, som er topmotiveret og tager alle midler i brug for at vise, at de er mere end dygtige kopister

Ved åbningen af De Olympiske Lege i Beijing i 2008 optrådte en køn, syvårig pige, Lin Miaoke, solo for hele stadion og en milliard tv-seere verden over med sangen Ode to the Motherland. Ikke alene så pigen nuttet ud den lyd, som nåede publikums ører, var usædvanlig smuk og blottet for falske toner. Siden kom det dog frem, at stemmen tilhørte en anden syvårig pige, Yang Peiyi, som Kinas magthavere ikke havde fundet køn nok til at stå frem i rampelyset.

Publikum vil forstå, at det var i nationens interesse. Vi var nødt til at træffe det valg. Det var fair for både Lin Miaoke og Yang Peiyi. Vi kombinerede den perfekte stemme med den perfekte optræden, lød forklaringen, da ceremoniens musikansvarlige, Chen Qigang, blev konfronteret med disse oplysninger.

Ifølge Signe Overgaard, ph.d.-stipendiat ved Syddansk Universitet, illustrerer episoden, hvor optagede kineserne er af deres image i verdens øjne. De vil ikke blot stå tilbage for andre de stræber efter at fremstå perfekte.

Der er slet ingen tvivl om, at man i Kina satser på uddannelse i en grad, så danske unge må trække godt op i bukserne og tage sig sammen, hvis de skal være med. Men samtidig er der også meget i det kinesiske uddannelsessystem, som halter. Og der er en iver efter at polere på et glansbillede og at feje tingene ind under gulvtæppet, hvis noget går galt, siger Signe Overgaard.

Hun forsker i Kinas kulturelle og følelsesmæssige betydning og vurderer, at Kina ikke alene er allestedsnærværende i den hjemlige debat om uddannelse og konkurrenceevne, vores syn på kineserne har også på rekordtid ændret sig.

For få årtier siden var danskernes forestilling, at kineserne var i nød og havde brug for vores hjælp. I 1990erne skiftede det til, at vi så Kina som et sted, hvor man kunne tjene penge, men som gennem billig arbejdskraft truede vores produktionsvirksomheder. Og med finanskrisens udbrud omkring 2008 skete et nyt skifte:

Finanskrisen har betydet et knæk i selvtilliden for de vestlige lande og en frygt for, at kineserne og de øvrige befolkninger i Asien er på vej til at blive teknologisk dygtigere end os. Der sker også meget, men vi skal ikke glemme, at de på en lang række områder, for eksempel energiteknologi og fødevarekontrol, har meget at lære af os, siger hun.

Ifølge flere forskere kan man tale om, at der er sket en bevidsthedsændring i vores syn på kineserne. I forbindelse med DRs tv-dokumentarserien 9.z. mod Kina for nylig, hvor en dansk skoleklasse tabte til en klasse fra den kinesiske storby Harbin, har der bredt sig en form for uddannelsesmæssigt mindreværdskompleks i forhold til et land, som med 12-timers skoledage og skyhøje forventninger virker en del mere motiverede end almindelige danske gennemsnitselever, som ikke tager uddannelse så højtideligt og går mere op i, om de fremstår smarte i klassekammeraternes øjne.

Siden er det dog blevet diskuteret, om de kinesiske elever var lige så gennemsnitlige, som DR-journalisterne troede, eller om kineserne havde fundet nogle frem, der ligesom Lin Miaoke og Yang Peiyi kunne fremstille nationen i det mest fordelagtige lys.

LÆS OGSÅ:Kinesisk uddannelsesboom forandrer Danmark

Ifølge Signe Overgaard ville en sådan manøvre være i god tråd med kinesisk tankegang. Kineserne er nemlig fortsat i en situation, hvor de som økonomisk og teknologisk magt har et mindreværdskompleks, de gerne vil dække over.

Der er stadig et billede i vores del af verden af, at Made in China er ensbetydende med en billig efterligning af noget, nogen i et andet land har fundet på. Ganske vist er udviklingen gået fra, at det var billigt tingeltangel i en Tiger-butik til, at det er billigt elektronik. Men endnu har Kina ikke rigtig præsteret et internationalt brand, som står for kvalitet, siger Signe Overgaard, som peger på, at Kina i denne sammenhæng har samme status, som Japan havde engang, mens japanske bil- eller elektronikmærker er steget i graderne fra at symbolisere lavpris til at symbolisere kvalitet.

Men kineserne er på vej i den retning, som får mange i Vesten til at frygte dem, konstaterer Stig Thøgersen, professor i asienstudier ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Han gør opmærksom på, at 27 procent af de årgange kinesere, som er mellem 18 og 22 år, får en videregående uddannelse og det er mange mennesker i et land med en samlet befolkning på over 1,3 milliarder.

Der bliver i Kina lagt stor vægt på kreativitet og innovation. Traditionelt har det ellers været kinesernes svage side, men de arbejder målrettet på at skabe generationer, som tager mere personligt ansvar, så landet kan komme højere op i produktionskæden, siger Stig Thøgersen.

Han tilføjer, at dette udtrykkes i sloganet From Made in China to Created in China. Kinesiske varer skal ikke længere være det, enhver kunne lave, men det, kun kineserne har viden og indsigt til at skabe. Og i takt med at lønningerne til de højere uddannede kinesere stiger, rykker det lavtlønnede produktionsarbejde til Vietnam, Indonesien og Bangladesh.

DR-udsendelserne om 9.z. mod Kina har Stig Thøgersen vist for kinesiske skoleledere, og de er ikke så overraskede over, at de kinesiske elever vandt i læsning og matematik, hvor de har langt flere timer end danskerne. Derimod vækker det undren, at kineserne kunne vinde i kreativitet og samarbejde, men her er vurderingen, at kineserne er vant til at blive testet, og at de tydeligvis er meget mere determinerede. De vil vinde.

Jeg tror, det er lidt for nemt, hvis man som dansker affærdiger tv-programmet med, at det ikke var en almindelig kinesisk skoleklasse, 9.z. konkurrerede imod. Der er masser af skoler i Kina med den samme kvalitet og arbejdsindsats. Jeg mener, 9.z. mod Kina udmærket afspejler, hvad vi kan være bange for. Der er utrolig mange kinesere, som er flittige, dygtige og stræbsomme, siger Stig Thøgersen og tilføjer:

Men det gør mere skade end gavn, hvis vi reagerer på udsendelsen og vores frygt for Kina ved at kopiere den kinesiske skoles konkurrence- og testkultur. For dén er en blindgyde, som også møder stor kritik i Kina, og som kineserne selv prøver at komme ud af. Men det, som kan inspirere, er den mentale energi, som findes i den kinesiske skole. De vil gerne lære. Det vil være værdifuldt, hvis vi kan få mere motivation ind i den danske skole, så eleverne føler, at det er fedt at lære noget.

Disse betragtninger harmonerer med den forskning, Dorthe Staunæs, professor ved DPU Aarhus Universitet, har udført om psykologi, følelser og begejstring i dansk uddannelsespolitik og skoleledelse.

Hun peger på, at ikke mindst i VK-regeringens tid var skoledebatten stærkt præget af frygten for Asien, skammen over dårlige internationale testresultater og følelsen af, at hvis vi skal overleve, må vi stramme op, undervise i flere timer og klare os bedre i test.

Dette syn på den danske skole og de danske elever blev udtrykt af 32 gymnasierektorer, som i september 2010 vendte hjem fra Kina og udtalte til flere medier, at de var rystet i deres grundvold over, hvor dygtige, arbejdsomme og motiverede kineserne var sammenlignet med danske elever.

Samme grundsyn er Dorthe Staunæs stødt på i forskningsinterview med skoleledere i folkeskolen.

De danske skoleledere oplever, at der er en næsten dystopisk opfattelse hos eleverne af, at uddannelse ikke er en kæmpe gave, men at det kan være ligemeget. Mange af dem har en opfattelse af, at vi står ved afslutningen af en dekadent periode, siger Dorthe Staunæs.

Men hun peger på, at der er sket visse politiske forskydninger siden 2010. Da Christine Antorini (S) kom til som børne- og undervisningsminister, flyttede hun en del fokus fra det testorienterede Asien til det mangfoldighedsprægede Canada som inspirationskilde. Og hun lancerede begrebet Ny Nordisk Skole som symbol på, at vi også skal være stolte af vores egen skoletradition.

Hvis vi ser på det skoleforlig, som nu er indgået, rummer det dels elementer af, at vi må have længere skoledage og mere fokus på faglighed og lektier ligesom i Asien, men også, at vi har en dansk skoletradition, som er værd at bygge videre på, siger Dorthe Staunæs.

Pointen er, at frygten for Kina bestemt er velbegrundet. Men hvis vi giver efter for frygten, har vi for alvor noget at frygte.

Måske er kinesernes styrke ikke så meget deres arbejdsomhed som deres håb og motivation. Og måske er vejen ud af Danmarks og hele den vestlige verdens Kina-frygt-krise ikke at terpe, teste og tugte skoleeleverne sønder og sammen, men at arbejde bevidst med at vække håb, motivation og positive følelser omkring det at studere og blive klogere på vores måde.