Prøv avisen

Kinesiske forskere indtager danske universiteter

På billedet ses DTU, Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Foto: Henrik Ole Jensen

På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er 151 af de godt 1500 udenlandske forskere og ph.d.-studerende kinesere.

Det er ikke længere blot europæiske og amerikanske forskere, der sidder med pipetter og mikroskoper i danske forskningslaboratorier. Kinesiske forskere søger i stigende omfang til Danmark, og på Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet er hver 10. udenlandske forsker i dag kineser.

På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er 151 af de godt 1500 udenlandske forskere og ph.d.-studerende kinesere.

LÆS OGSÅ: Som kinesere er vi nødt til at knokle

De kommer til DTU, fordi vi ofte er citeret i internationale forskningstidsskrifter. Efter nogen tid får mange øjnene også op for fordelene ved den demokratiske danske ledelsesstruktur og det rummelige arbejdsliv, fortæller dekan Martin Bendsøe fra Danmarks Tekniske Universitet.

På Københavns Universitet udgør de 91 kinesiske forskere den tredjestørste gruppe blandt de 1300 forskere, kun overgået af tyskere og amerikanere.

De kinesiske forskere er meget dygtige inden for deres felt, og på nogle forskningsområder overhaler kineserne Europa i øjeblikket. Vi oplever, at de kinesiske forskere trods kulturforskellene falder godt til, fortæller chefkonsulent Vivian Tos Lindgaard fra Københavns Universitets særlige International Staff Mobility Center.

Kina øger i disse år forskningsbudgetterne markant, og ifølge Vivian Tos Lindgaard kan det øgede dansk-kinesiske samarbejde betyde, at danske universiteter får bedre muligheder for at søge kinesiske forskningsfonde.

LÆS OGSÅ: Kinesere scorer topstillinger i Danmark

Blandt det videnskabelige personale på Aarhus Universitet er 98 af de 783 udenlandske ansatte kinesere. Flemming Besenbacher, der er professor i nanovidenskab ved Aarhus Universitet og bestyrelsesformand for Carlsbergfondet, fremhæver, at Danmark på den måde får adgang til nogle af de skarpeste hoveder inden for naturfagene. Han mener, at danskere og kinesere kan lære af hinanden.

Danskere er bedre til at gå på tværs inden for eksempelvis nanoteknologi, der kombinerer fysik, kemi og biologi, mens kineserne tænker videnskab i søjler. For en typisk kinesisk student er det at blive optaget på universitet en enestående chance. Den holdning kunne danske studerende godt lære af. Vores erfaring er, at når de danske studerende kommer sammen med de kinesiske studerende, så bliver de inspireret af disciplinen og kan godt levere, siger Flemming Besen-bacher.