Kinesiske lanterner lyser hovedstaden op

På Strøget i København dingler kinesiske lanterner over hovederne på de handlende, men markeringen af det kinesiske nytår skal ikke tydes som et forsøg på kinesisk indblanding i det danske kulturliv, mener Kina-ekspert

Kinesiske lanterner pryder Strøget i København til og med den 25. februar. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.
Kinesiske lanterner pryder Strøget i København til og med den 25. februar. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Grisens år er nu gået på hæld i Kina. Det betyder, at man netop i dag skyder det kinesiske nytår ind og byder velkommen til det nye: Metalrottens år.

Men det er ikke kun i Kina, at begivenheden bliver markeret. Det gør den også på Strøget i det indre København, hvor brosten og fliser i øjeblikket lyses op af skæret fra 210 røde kinesiske lanterner, der er ophængt på tværs af gaden. Det er nu tredje år i træk, at de kinesiske lanterner dingler over hovederne på Københavns handlende som et samarbejde mellem den kinesiske ambassade i Danmark og handelsforeningen i det indre København, Kbh Commerce & Culture. Der har ved tidligere lejligheder været rejst kritik af den kinesiske ambassade for at forsøge at få øget indflydelse på danske institutioner og dansk kulturliv.

Det skete blandt andet i august 2017, hvor der blev sået tvivl om, hvorvidt Det Kongelige Teater havde ladet sig presse af den kinesiske ambassade.

Spørger man Camilla Tenna Nørup Sørensen, Kina-ekspert og lektor ved Forsvarsakademiet, bør de kinesiske lanterner dog ikke give anledning til at råbe vagt i gevær over øget kinesisk indflydelse:

Kinesiske lanterner pryder Strøget til og med den 25. februar. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.
Kinesiske lanterner pryder Strøget til og med den 25. februar. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.

”Når det handler om Kina, er det uhyre vigtigt at være opmærksom på, hvornår der er tale om en ’blød’ kampagne, der promoverer landets kultur og traditioner, og hvornår der er tale om mere fordækte indflydelseskampagner. Lige med lanternerne hér skal det nok ikke ses som andet, end at Kina er blevet bedre til at udbrede viden om den kinesiske kultur, og at det fra dansk handelslivs side handler om at tiltrække turister fra Kina, fordi de ofte bruger mange penge, når de er her.”

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, var i sommer ikke bleg for at kalde det et knæfald for Kina, da Københavns Zoo fjernede Taiwan fra et kort ved det netop opførte pandabur. Kina og Taiwan har siden 1940’erne været i strid om øens selvstændighed, men da kortet blev justeret, lød det fra Søren Espersen, at Danmark underkaster sig Kina. Dog ser han heller ikke markeringen af det kinesiske nytår som problematisk eller storpolitisk:

”Jeg vil ikke bebrejde, at man vil have de lys på Strøget. Hvis det har at gøre med gammel kinesisk kultur, så fred med mig,” siger Søren Espersen.

Men fordi man markerer en kinesisk højtid, betyder det ikke, at man ville kunne markere en muslimsk højtid på Strøget, mener han:

”Jeg har ikke spor imod kinesisk kultur, men jeg har en masse imod muslimsk kultur. Der er mange millioner kinesere uden for Kina, der fejrer markeringer. Det går langt tilbage fra før kommunismen, og det er udmærket, at man har forskellige fejringer af alle mulige landes kultur, men vi skal ikke have muslimsk dekoration på Strøget”.