Kirkefolks protester er "en gratis omgang", holocaust-vittighed koster job, og en litterær skandale afværges

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Weekendavisen afdækker og afværger en mindre litterær skandale, japanske borgere går forbi nyheden om Kentaro Kobayashi, der er blevet fyret fra OL på grund af en gammel vittighed, og selvom 1000 kirkefolk har skrevet under på en protest, er det ikke alle, der er enige. Fotos: Claudia Wolff/Unsplash, Kimimasa Mayama/EPA/Ritzau Scanpix, Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Du har én chance.

På kun få sekunder kan en livslang drøm blive opfyldt eller knust, det rigtige billede blive taget og store fortællinger fortalt: Fortællinger om mennesker, som overvinder sig selv og alle odds.

I dag åbner De Olympiske Lege i Tokyo. Kristeligt Dagblad har talt med en veteran, en debutant, en historiker og en sportsfotograf om, hvad OL er for dem, og hvorfor en sportsbegivenhed som denne kan få nogle til at ligge søvnløs om natten.

Men også en debat om legenes eftermæle er i gang, og det hele handler om politik. For en presset japansk regering havde op til et valg håbet på OL som en redningsplanke. At man efter OL, trods coronasmitte og dårlige meningsmålinger, kunne komme folkets skepsis til livs og sige, at "det gik jo godt nok alligevel". Men dén plan ser ud til at få hård medfart.

Fyret fra OL efter holocaust-vittighed

Det er ikke kun den japanske regering, der har fået det lidt stramt under De Olympiske Lege. Instruktøren bag legenes åbningsceremoni, Kentaro Kobayashi, blev i går afskediget, kun én dag før den store dag, på grund af en 23 år gammel vittighed. En video fra Kentaro Kobayashis tid som komiker i 1990'erne er dukket op. Den viser ham tage let på holocaust på en måde som den japanske premierminister Yoshihide Suga har beskrevet som "skandaløs" og "uacceptabel". Den øverste chef for OL i Tokyo, Seiko Hashimoto, beklager ansættelsen af Kentaro Kobayashi og undskylder for at "forårsage bekymring for de involverede i OL, for borgerne i Tokyo og den japanske offentlighed," skriver BBC.

Den europæiske værdikamp rykker ind på universiteterne

Vi bliver lidt i udlandet. Et nyt universitet i Polen skal følge Ungarns eksempel og være et modsvar til "venstreliberal kapring af den akademiske verden", skriver Weekendavisen. Universitetet samarbejder med det Orbán-støttede Mathias Corvinus Collegium i Budapest, og målet er klart: De nyuddannede skal varetage de konservative staters interesser i EU. Motivationen giver mindelser om den debat, som Morten Messerschmidt (DF) og Henrik Dahl (LA) tidligere har rejst herhjemme med påstande om udbredt pseudo-forskning og venstrefløjsaktivisme i universitetsverdenen, skriver avisen.

"Jeg er rektor for et sofistikeret sted, der afviser alle, der prædiker for de frelste,« siger rektor på universitetet, Dr. Zych.

Kirkelig protest mod udlændingepolitik er "en gratis omgang"

Det er næppe gået Kristeligt Dagblads faste læsere næsen forbi, at 1000 kirkelige aktører har sendt et åbent brev til regeringen og folketinget, hvori de protesterer mod en alt for stram udlændingepolitik. Men selvom 1000 er mange, er det ikke alle. Sognepræst Sørine Gotfredsen er ikke en del af protesterne og giver heller ikke meget for dem i dagens mediekommentar. "Det er en gratis omgang," skriver hun, og udtrykker bekymring for, hvad det betyder for folkekirkens brede omdømme. For det er kun dét, der kan påvirkes, og næppe det politiske rum, skriver hun.

Med klimaforandringer kommer radikalisering

Mens Sørine Gotfredsen bekymrer sig om folkekirkens omdømme, bekymrer mange af verdens borgere sig om konsekvenserne af klimaforandringer. Naturkatastrofer som de stigende vandmasser i Europa får klimafrygten til at vokse, skriver Kristeligt Dagblad, og utrygheden over et uforudsigeligt vejr kan få markante politiske og religiøse konsekvenser – med alt fra social uro over konspirationsteorier til religiøs vækkelse.

Religionshistoriker Philip Jenkins fortæller i dagens avis om sammenfaldet mellem markante episoder i religionshistorien og klima- eller naturkatastrofer. ”Klimaet skabte den moderne religiøse verden,” lyder det i hans nye bog, og selvom historien ikke kan bruges til at forudsige, om betydelige klimaforandringer over de næste årtier vil påvirke religiøse og sekulære bevægelser, er der ingen grund til at tro, at det skulle være anderledes nu, siger han.

Danskere tager corona med hjem fra ferie

I bedste "Egyptens ti plager"- stil går Morgensamling videre fra naturkatastrofer til coronavirus. I disse dage rejser danskere på ferie – og hjem igen. Med sig tilbage har de andet end bare souvenirs, og det bidrager til den samlede smittebelastning herhjemme, siger Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet, til Jyllands-Posten. Han og andre eksperter mener dog ikke, at det "på nuværende tidspunkt" giver mening at lukke grænserne. De ferierejsende opfordres i stedet til stadig at tage forholdsregler, selvom det kan "give bøvl og besvær".

Pressede skolelærere mediterer sig til fred

I USA forbereder lærere sig på et nyt skoleår med buddhistisk baseret 'mindfulness'. Det hjælper dem til at bevare medfølelsen for deres studerende og dem selv, skriver mediet Religion News Service. Undervisere i den buddhistiske tradition advarer dog om, at læren ikke bliver solgt som "et redskab til at ordne ting."

Skolelæreres skrantende mentale helbred under coronaepidemien og deres forberedelser til det nye skoleår er et tema, der går igen i flere amerikanske medier. Blandt andet taler The Christian Science Monitor i et podcast-afsnit med den unge lærer Leslie om livet som lærer i et presset system, samt om hvor hun finder styrken til at fortsætte.

Mysteriet om børnesangen

Apropos uddannelse kan man blive klogere på en noget niche-specifik detalje i ugens udgave af Weekendavisen: Har den danske forfatter Jeppe Aakjær, manden bag sangen "Ole sad på en knold og sang", også skrevet sangen "Poul sine høns"? Spørgsmålet startede som en samtale blandt Weekendavisens kulturjournalister og endte som en skattejagt fyldt med uvidenhed og bagvaskelse - en jagt, der er afsat en hel avisside til og som grænser til en litterær skandale.

En hærskare af eksperter ender med at undsige Gyldendals påstand om, at sangen er skrevet af Jeppe Aakjær, som der står i Gyldendals autoritative Musiksangbog for de små. For det er den ikke. Krisen afværges dog, og Weekendavisens kulturredaktion og fremtidens børn kan ånde lettet op: Gyldendal lover at fjerne fejlen fra fremtidige udgivelser. Gudskelov for det. Herefter er der kun at håbe på, at man, efter at have læst artiklen, ikke får de omtalte sange på hjernen resten af weekenden (Ole sad på en knold og sang! Tralalalala-la-la-la-la-la!).

Morgensamling er tilbage igen mandag. Mens du venter, får du her tre andre historier, du kan give dig i kast med:

Rigtig god weekend.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Du kan skrive dig op til at modtage det her.