Kirkelige aktører roser ny u-landsstrategi

Det er positivt, at danske politikere har fået øjnene op for, at religion er en vigtig faktor i udviklingspolitik, mener kirkelige udviklingsaktører. Nu skal de gode intentioner følges op med kroner og øre, lyder det

Danmarks nye udviklingspolitiske strategi har fokus på støtte til trosbaserede aktører og fremme af tros- og religionsfrihed.
Danmarks nye udviklingspolitiske strategi har fokus på støtte til trosbaserede aktører og fremme af tros- og religionsfrihed. Foto: Yasuyoshi Chiba/AFP/Ritzau Scanpix.

Religion er ikke til at komme uden om i udviklingsarbejde. Derfor er det godt, at den nye fireårige udviklingspolitiske strategi for Danmark, som udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) præsenterede i går, har særskilt fokus på både støtte til trosbaserede aktører og fremme af tros- og religionsfrihed, lyder det fra kirkelige udviklingsaktører.

En af dem, der hilser strategien velkommen, er Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

”Man er nødt til at anerkende, at tro spiller en vigtig rolle i at arbejde med udvikling. Godt nok er Danmark et meget sekulariseret land, men mange steder i verden er normerne formet af forskellige religiøse tilhørsforhold, og dem må vi forstå, hvis vi for eksempel vil fremme kvinders rettigheder,” siger hun.

I Center for Kirkeligt Udviklingsarbejde er politisk rådgiver Filip Buff Pedersen også positiv.

”Jeg opfatter det som en stor anerkendelse af trosbaserede aktørers arbejde, at de har fået en central placering i afsnittet om dansk, internationalt lederskab på rettigheder, herunder retten til tros- og religionsfrihed. Rigtig mange mennesker i verden forfølges, fordi de tror og tænker anderledes, så det er helt afgørende, at det er nævnt så tydeligt,” siger Filip Buff Pedersen.

”Nu er det vigtigt, at der også sættes penge af på finansloven til at gøre noget ved det. Vi har jo længe hørt regeringen sige, at området er vigtigt, men indtil videre er den økonomiske del ikke fulgt med. Det håber vi, den vil gøre nu, så det ikke bare er skåltaler det hele,” fortsætter han.

Men det bliver lettere at holde regeringen op på at sætte penge af til indsatsen, når arbejdet for at fremme tros- og religionsfriheden er så klart defineret i strategien. Det mener Jonas Adelin Jørgensen, akademisk medarbejder ved Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, som ellers også har kritiseret regeringen for at tale mere, end den handler, på dette felt.

”Nu har vi en knage at hænge indsatsen op på, og det gør, at jeg er fortrøstningsfuld,” siger Jonas Adelin Jørgensen, der også glæder sig over strategiens fokus på støtte til trosbaserede aktører.

”Det er en anerkendelse af, at trosbaserede aktører bidrager med noget vigtigt til det fælles samfund. Det viser noget helt andet, end vi ser i den nationale politiske debat, hvor religion kun er islam og kun opfattes som noget negativt. I det hele taget har strategien et fint fokus på det universelle menneske, fremfor alene på det nationale, på individet, og det er meget velgørende.”

Marie Juul Petersen, der forsker i religion og menneskerettigheder ved Institut for Menneskerettigheder, fremhæver, at det er helt nyt, at trosbaserede aktører og tros- og religionsfrihed nævnes så eksplicit og får så meget plads i en udviklingspolitisk strategi.

”Tidligere har der måske været en tendens til at se religion og trosbaserede aktører primært som noget, der var en hindring for demokrati og menneskerettigheder, hvilket de jo også nogle gange kan være. Men det er positivt, at man nu er ved at få øjnene op for, at trosbaserede aktører også kan være allierede i kampen for demokrati og menneskerettigheder,” siger Marie Juul Petersen.

Hun mener, at den nye tilgang i høj grad kan tilskrives de mange danske civilsamfundsorganisationer – både de sekulære og de trosbaserede – som de senere år har gjort et stort arbejde for at gøre opmærksom på vigtigheden af at indtænke religion i udviklingsarbejdet.