En sidste minuts feberredning har sikret kirkelige foreninger deres historiske fradragsret – og mange millioner kroner.
Som Kristeligt Dagblad kunne fortælle i lørdags, stod en række kirkelige foreninger ellers til at miste op imod 140 millioner kroner årligt på grund af den nye trossamfundslov.
Det skyldes, at 30.000 danskere ikke længere kunne trække donationer til de kirkelige foreninger fra i skat som følge af en bekendtgørelse, som skriftligt udmønter den nye trossamfundslov. Ændringerne skal træde i kraft ved nytår.
Men henover weekenden og mandagen med har Isobro, indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, og Skatteministeriet talt sig frem til en løsning.
Helt konkret er bekendtgørelsen blevet tilrettet, således at religiøse og kirkelige organisationer inden for og uden for folkekirken nu igen har mulighed for at få fradrag for pengegaver.
”Det er en rigtig god løsning, og det betyder simpelthen, at de kirkelige foreninger beholder deres fradragsret. Vi kan kun sige, at vi har haft et fantastisk samarbejde med skattemyndighederne,” siger Mette Grovermann, sekretariatschef i Isobro, indsamlingsorganisationernes brancheorganisation.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) anerkender, at kirkelige foreninger nær var blevet ”fanget i krydsild.”
”Sagen har handlet om de stramninger i forhold til donationer til religiøse samfund, som Folketinget har besluttet. Der er så nogen, der er blevet fanget i krydsilden i den politiske diskussion. Sådan er det nogle gange, når man ruller det ud i praksis. Så finder man ud af, at det vil ramme nogle, man ikke ønskede at ramme,” siger Karsten Lauritzen.
Ændringerne fremgår af det nye udkast til en bekendtgørelse fra Skattestyrelsen, som Kristeligt Dagblad har fået indsigt i. Ændringerne freder blandt andre Luthersk Mission, Kirkens Korshær og Danske Kirkers Råd, forklarer Mette Grovermann.
Indre Mission er en af de kirkelige foreninger, som var blevet ramt, hvis den oprindelige bekendtgørelse var gået igennem.
Det skyldes, at Indre Mission ikke er registreret som et trossamfund og på grund af foreningens selvforståelse heller ikke kan omdannes til en almenvelgørende organisation.
Derfor er formand Hans-Ole Bækgaard glad for, at der er kommet en løsning her kort inden jul.
”Ingen i embedsværket havde noteret sig de store problemer, som udkastet til en ny bekendtgørelse ville få for kirkelige organisationer. Derfor er det også en cadeau til politikerne og embeds-værket, at man har kunnet handle så hurtigt, så det kunne lade sig gøre med en løsning inden jul,” siger Hans-Ole Bækgaard.
Løsningen betyder, at et planlagt samråd med skatteministeren og kirkeminister Mette Bock (LA) i dag er blevet aflyst. Det fortæller Karen Klint, kirkeordfører for Socialdemokratiet og formand for Folketingets Kirkeudvalg:
”Jeg synes, at sagen viser, at den danske model for demokrati virker. Det var jo et høringssvar fra Indre Mission, der gjorde, at jeg blev opmærksom på problematikken, og det havde altså ikke været en god begyndelse på trossamfundsloven,” siger Karen Klint.
Det er ikke første gang, at Skatteministeriet kommer i klinch med det kirkelige landskab herhjemme. I efteråret sidste år måtte regeringen trække et forslag om at spare cirka 90 millioner kroner på momskompensation til blandt andet kirkelige foreninger tilbage.
Har Skatteministeriet bare ikke føling med det kirkelige landskab i Danmark, Karsten Lauritzen?
”Jeg er chef i et ministerium, hvor vi har til opgave at hive 1000 milliarder ind om året. Derfor har vi meget lovgivning, og derfor er det også umuligt at have føling med alting hele tiden. Derfor bruger vi også høringssvar mere, end man gør i andre ministerier, og vi lytter til de høringssvar og prøver at finde løsninger, når det er muligt,” siger Karsten Lauritzen.8