Velgørende og humanitært arbejde kræver som bekendt penge fra gavmilde givere. De penge er den danske indsamlingsbranche de seneste år blevet bedre og bedre til at skrabe sammen men de kirkelige organisationer er langt fra at være økonomiske flagskibe. Kirkelige organisationer, der spænder fra Apostolsk Kirke i Danmark over Spedalskhedsmissionen til Det Danske Bibelselskab.
Som omtalt i Kristeligt Dagblad i går har indsamlingsorganisationernes brancheforening ISOBRO netop offentliggjort en analyse af de danske humanitære organisationers indtægter fra 2002-2006. Analysen viser, at branchen i de fem år har oplevet økonomisk fremgang, og at danskernes bidrag via pengegaver og medlemskontingenter er næsten fordoblet, så vi nu giver omkring 1,7 milliarder kroner om året.
Isoleret set har også de kirkelige organisationer haft fremgang, om end i betydeligt mindre omfang end blandt andet natur-, dyrevelfærds- og sociale organisationer, mens indtægter fra salgsaktiviteter er steget en smule.
Men de kirkelige organisationers evne til at samle ind via pengegaver og medlemskontingenter er gledet kraftigt i negativ retning. På fem år har de kirkelige organisationer således mistet mere end 11 millioner kroner.
For et år siden tegnede sig også et billede af de kirkelige organisationers manglende evne til at appellere til danskernes givelyst. Dengang lød forklaringen fra en fundraisingekspert, at de kirkelige organisationer var for ukreative i indsamlingsmetoderne.
Det er der ifølge selvstændig indsamlingsrådgiver Stig Fog ikke ændret på. De kirkelige organisationer er stadig for konservative og tanken om forretningsdrift fortsat for defensiv.
Der er behov for fusioner. Der er simpelthen for mange og for små kirkelige organisationer. De organisationer, der stort set laver det samme, burde tænke mere i stordrift. Eksempelvis har Danmission efter fusionen (mellem Det Danske Missionsselskab og Santalmission, red.) fået en større økonomisk muskel, og hvis den bruges rigtig, er der mange forretningsmæssige muligheder, siger Stig Fog.
En af de kirkelige organisationer, der netop har haft succes med fondsarbejdet, er Frelsens Hær. Fondsarbejdet er en del af organisationens samlede moderne strategi, som også inkluderer stigende medieaktivitet, direkte e-mails, cder og koncerter. Alle tiltag, som har placeret Frelsens Hær uden for gruppen af økonomisk trængte kirkelige organisationer. Men finanskrisen har påvirket dette års fortjeneste af fondsarbejdet, fortæller informationschef Lars Lydholm.
Derfor er vi i år endnu mere afhængige af hr. og fru Danmarks bidrag.