Kirkelivet mister millioner med ny skatteregel

Trossamfundslov vil betyde, at tusindvis af danskere mister deres fradragsret for donationer til kirkelige foreninger. Det kan koste foreningerne mere end 100 millioner kroner, hvilket vil ramme udsatte grupper, siger kirkelige organisationer. To ministre er kaldt i samråd

I dag kan bidragydere få skattefradrag for donationer til de kirkelige foreninger, men den mulighed står til at forsvinde med det nye register. Organisationer som Kirkens Korshær kan heller ikke længere søge om momskompensation for deres arbejde.
I dag kan bidragydere få skattefradrag for donationer til de kirkelige foreninger, men den mulighed står til at forsvinde med det nye register. Organisationer som Kirkens Korshær kan heller ikke længere søge om momskompensation for deres arbejde. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

En lang række kirkelige foreninger holder vejret i disse dage. En væsentlig del af deres økonomiske eksistensgrundlag er nemlig i hænderne på politikerne på Christiansborg.

Det skyldes den såkaldte trossamfundslov og det register, som følger med. Det træder i kraft allerede fra nytår og indebærer, at kirkelige foreninger, som tidligere har været registeret hos Skat som religiøse foreninger, skal overgå til at være trossamfund, almennyttige foreninger eller fonde, hvis de vil beholde deres skattefordele. I dag kan bidragydere få skattefradrag for donationer til de kirkelige foreninger, men den mulighed står til at forsvinde med det nye register. Organisationerne kan heller ikke længere søge om momskompensation for deres arbejde.

”Det giver ingen mening og vil være et angreb på det sociale arbejde, der er foregået i kirkelige organisationer i mere end hundrede år. Derfor håber vi meget, at vi finder en løsning inden jul,” siger Mette Grovermann, sekretariatschef i Isobro, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation.

Hos Isobro påpeger man blandt andet, at mange kirkelige foreninger er afhængige af donationer for at overleve. Organisationen har lavet en opgørelse, som viser, at det politiske forslag vil ramme 30.000 bidragydere økonomisk og betyde, at de kirkelige organisationer vil miste mellem 130 og 140 millioner kroner årligt. Blandt de berørte er Indre Mission, Danske Kirkers Råd og Frikirkenet. Eksempelvis skal Kirkens Korshær kunne beskrive sine ”centrale ritualer”, mens Luthersk Mission skal forlade sit religiøse fundament og blive en almenvelgørende forening for at leve op til de nye krav i ligningsloven.

”Vi modtager omkring 30 millioner kroner fra vores medlemmer hvert år, som dels går til nationalt og internationalt arbejde. Derfor vil det påvirke vores arbejde alvorligt,” siger Søren Skovgaard Sørensen, general- sekretær i Luthersk Mission, som særligt er kritisk over, at det netop er de religiøse foreninger, som står for skud:

”Det er der, hvor vi synes, at kæden hopper af. For som det er beskrevet nu, vil andre typer foreninger jo stadig kunne få skattefordele. Men det vil man ikke, hvis donationen sker til en kirke. Vi vil i stedet blive presset til at være en almenvelgørende organisation,” siger Søren Skov- gaard Sørensen.

Hos Kirkens Korshær har man ikke umiddelbart overblik over, hvor stort et beløb, man årligt vil gå glip af, hvis bekendtgørelsen går igennem, siger Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær.

”Men det er i millionklassen. Det vil have en effekt, og derfor er det bydende nødvendigt for vores sociale arbejde, at vi finder en løsning. Det vil have en helt konkret betydning for udsatte mennesker, som har brug for vores hjælp, hvis forslaget ikke bliver ændret. Derfor kan vi ikke bruge det til så meget, at der er tale om en utilsigtet hændelse,” siger Helle Christiansen.

I modsætning til Luthersk Mission er Kirkens Korshær en af de foreninger, der kunne overgå til at være almenvelgørende, og den mulighed har man også drøftet, siger Helle Christiansen.

”Det har vi været i gang med at se på, og vi har også forberedt os på at søge om godkendelse som almenvelgørende organisation. Men det er ikke noget, man bare lige gør, og der er jo også kirkelige foreninger, der ikke kan bruge sådan en løsning. Tilbage står en bekymring for den manglende omtanke om, hvordan det kirkelige arbejde er skruet sammen,” siger Helle Christiansen.

Isobro havde i onsdags foretræde for Folketingets Kirkeudvalg, og onsdag i næste uge er skatteminister Karsten Lauritzen (V) og kirkeminister Mette Bock (LA) kaldt i samråd om sagen.

”Det er en utilsigtet bivirkning ved trossamfundsloven, som desværre kan få rigtig stor betydning for de berørte foreninger. Vi har en formodning om, at begge ministre finder en model inden nytår,” siger Socialdemokratiets kirkeordfører, Karen Klint, som har indkaldt til samrådet på vegne af Kirkeudvalget. Det haster dog med en politisk løsning, for loven står som nævnt til at træde i kraft den 1. januar 2019.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kirkeministeriet, som henviser til Skatteministeriet. Her henviser man til samrådet på onsdag.