Kirkeminister fastholder kritik af ”tåbeligt burkaforbud”

Mennesker i parallelsamfund kan læne sig op ad et beklædningsforbud i symbolske kampe, sagde kirkeminister Mette Bock (LA) i Folketingets spørgetid i dag. Dansk Folkeparti er lodret uenig i kritikken af forbuddet

Jeg håber på, at vi kan holde op med at diskutere beklædning og i stedet diskutere de reelle problemer, vi har i vores samfund,” lød det fra Mette Bock.
Jeg håber på, at vi kan holde op med at diskutere beklædning og i stedet diskutere de reelle problemer, vi har i vores samfund,” lød det fra Mette Bock. Foto: Kenneth Meyer/Ritzau.

”Tåbeligt” kaldte kirkeminister Mette Bock (LA) tidligere på året det maskeringsforbud, ofte kaldet burkaforbud, som et politisk flertal bakker op om. Det fik i dag Dansk Folkepartis Christian Langballe til ved den ugentlige spørgetid i folketingssalen at stille spørgsmålet om, hvad ministerens bevæggrunde var for at bruge ordet tåbeligt om forbuddet, som hendes eget parti, Liberal Alliance, og regeringen tilslutter sig.

Fra Mette Bock var holdningen stadig, at der er andre veje at gå end et maskeringsforbud.

”Hvis vi gerne vil have burkaerne væk fra vores samfund, tror jeg, den rigtige vej ville være, at man forsøgte at overholde den lovgivning, vi har i dag. Det ville være at sige, at hvis man er indhyllet i en burka, står man de facto ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, og dermed bliver der lukket for de offentlige kasser. Så ville man få løst den problemstilling, som vi er enige i, uden at gå ind og røre ved den religionsfrihed, som er en af de bærende søjler i et frit samfund som det danske,” sagde kirkeministeren.

Ordene om det tåbelige forbud faldt tidligere i år til årsmødet hos det landsdækkende netværk Grundtvigsk Forum, hvor hun også nævnte, at hun for to år siden nok havde forladt politik, hvis forslaget var kommet der. Mette Bock understregede i dag, at ordet ”tåbeligt” henviste til burkaforbuddet, ikke maskeringsforbuddet, og det er der ifølge ministeren en afgørende forskel på. Den godtager Christian Langballe dog ikke. Det er en ”søforklaring”, mener han og påpeger, at man i diskussioner med blandt andre regeringen har omtalt det som et burkaforbud.

”Der er en saglig diskussion, som jeg ikke forstår, at ministeren ikke forstår eller har sat sig ind i eller i det mindste anerkender. Det er et burkaforbud,” sagde DF’eren, der kaldte burkaer og niqabber ”et udtryk for shariaens spydspids” og en ”trussel mod det åbne samfund”.

Kirkeministeren fastholder dog stadig uagtet navnet, at et beklædningsforbud ville kunne give skyts til stemmer i parallelsamfund i ”symbolske kampe”.

”Du står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du iklæder dig beklædningsgenstande som disse. Og jeg er sikker på, det ville være et langt stærkere middel at lukke de offentlige kasser end at gøre det til noget, man kan læne sig op ad i symbolske kampe. Det vil nogle i disse parallelsamfund gøre og føle sig forudrettede over, der kommer et beklædningsforbud i stedet for et forbud, der retter sig mod arbejdsmarkedet,” sagde Mette Bock.

Og så lød opfordringen fra kirkeministeren ellers på at begynde at løse reelle integrationsproblemer i Danmark i stedet for beklædningsdiskussioner.

”Jeg tilhører et liberalt parti, og vi går ind for at sikre grundlæggende frihedsrettigheder. En af dem er religionsfriheden. Nu har vi valgt at lave et maskeringsforbud, det er der massivt flertal for, regeringen støtter det, jeg kommer selv til at stemme for det. Jeg håber så på, at vi kan holde op med at diskutere beklædning og i stedet diskutere de reelle problemer, vi har i vores samfund,” afsluttede Mette Bock.