Nu tælles der minutter i folkekirken. Nærmere bestemt de minutter, kordegne og præster bruger på at fødselsregistrere, skrive dåbsattester, navneattester, vielsesattester, dødsattester og flere andre opgaver i forbindelse med personregistreringen.
Ligestillings- og Kirkeministeriets it-kontor er i disse uger i gang med beregningerne. Sogn for sogn opgør kontoret, hvor mange timer og minutter arbejdet med personregistreringer teoretisk burde tage. Både med og uden kontakt til borgerne.
Dermed får ministeriet også tal for, hvor mange penge der i hvert fald på papiret kan spares, når alle borgere snart selv skal anmelde fødsler, navneændringer og dødsfald elektronisk via computeren. Hidtil har man frivilligt kunne gøre det, men fra den 1. december bliver selvbetjeningen obligatorisk.
Mennesker, der ikke har adgang til en computer, kan dog fortsat få hjælp på kirkekontoret.
Det er et led i den såkaldte digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor. Et af formålene er samtidig at gøre op med den dobbeltregistrering, der ligger i, at mange af de samme oplysninger indsamles af både folkekirken og cpr-registret.
Som omtalt i Kristeligt Dagblad i går fik folkekirken ikke nogen økonomisk gevinst ud af at indføre den elektroniske kirkebog i 2001, selvom det var forudsat, at kirken kunne spare 30 procent af udgifterne til personregistrering.
LÆS OGSÅ: Sådan har fem kirker sparet sig ud af en skrantende økonomi
Nu håber ministeriet, at den historie ikke gentager sig. Og at man om nødvendigt kan give helt klar besked om, hvor mange kordegne- eller præstetimer, sognene kan spare.
Det er et problem, at folkekirken ikke har været i stand til at opnå de besparelser lokalt, som den elektroniske kirkebog hidtil har givet mulighed for. Derfor vil vi gerne sikre os, at vi har et klart billede af, hvor meget der kan spares, når vi indfører den obligatoriske selvbetjening fra 1. december, siger lederen af Ligestillings- og Kirkeministeriets it-kontor, kontorchef Torben Stærgaard.
I kordegnenes interesse-organisation, Danmarks Kordegneforening, har formand Torben Palm ikke principielle indvendinger mod ministeriets minuttælleri.
Er man fuldtidsansat, skal man arbejde 37 timer, men det er svært at gøre op. Tingene skal ikke tage mere tid betalingsmæssigt, end den tid vi bruger på det, siger han.
Han tvivler dog på, at folkekirken overhovedet kommer til at spare noget ved at indføre digital selvbetjening:
Langt det meste af det, en kordegn laver, er selve sagsbehandlingen. Det at taste ind, om man skal hedde Jensen, Petersen eller Larsen, er ikke det, der tager tid. Langt hen ad vejen findes de digitale løsninger allerede. Og jeg er nødt til at sige, at hver anden gang er vi nødt til at kontakte borgerne, fordi der er fejl i indtastningen, eller det er uklart, hvad de ønsker, siger Torben Palm.
Tidsmæssigt vurderer jeg ikke, at den obligatoriske selvbetjening vil ændre noget nævneværdigt. Det store plus for staten er, at når lægen har registreret en person død, slår det igennem i cpr-registret med det samme. Så det kan være, at staten sparer nogle pensionskroner på, at vedkommende bliver registreret død med det samme, siger siger han.
I nogle sogne skriver den kirkebogsførende præst selv ændringer ind i kirkebogen. Sognepræst Jens Kaltoft repræsenterer Den Danske Præsteforening i Kirkeministeriets såkaldte budgetfølgegruppe. Han mener, det er problematisk, at menighedsrådene overhovedet ikke har kunnet spare på lønudgifter til funktionærer som for eksempel kordegne.
Men situationen er, at menighedsrådene suverænt ansætter alle funktionærer og bestemmer, hvor meget tid de skal have til at løse opgaverne, påpeger han.
Når det gælder præsternes arbejde med personregistrering, tror han ikke, at der er noget at spare ved den øgede selvbetjening.
De fleste præster arbejder allerede mere end 37 timer, siger han.