Prøv avisen

Kirken beholder alligevel vetoret i byggesager

Stiftsøvrighederne, der varetager kirkers interesser i byggesager, beholder alligevel sin særlige ret til at gøre indsigelse mod nybyggerier. Det fremgår af et svar fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) til Folketinget. Foto: Michael Mottlau/Ritzau Foto

Efter kritik fra biskopper dropper regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet forslag om at fratage kirken en særlig indsigelsesret i byggesager

Efter kritik fra kirkens side er regeringen og forligspartierne bag en ny planlov vendt på en tallerken.

Stiftsøvrighederne, der varetager kirkers interesser i byggesager, beholder alligevel sin særlige ret til at gøre indsigelse mod nybyggerier. Det fremgår af et svar fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) til Folketinget.

”Baggrunden for ændringen er at afspejle den særlige rolle, som kirken har i det danske samfund og sikre, at den kommunale planlægning tager hensyn til kirkerne som del af den danske kulturarv,” skriver ministeren.

Som statslig myndighed har stiftsøvrighederne, der består af biskop og stiftamtmand, historisk haft mulighed for at bremse eksempelvis boligejendomme eller vindmøller nær kirker. Men den særlige indsigelsesret forsøgte regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet at udfordre med det første udspil til en ny planlov.

Hensynet til vækst og udvikling lokalt skulle opprioriteres, lød ræsonnementet fra partierne, som foreslog, at det fremover skulle være en politisk vurdering, om der skulle gøres indsigelse ved et byggeprojekt nær en kirke.

I et høringssvar, der var underskrevet af samtlige 10 stifter, reagerede folkekirkens biskopper imod dette planlovsforslag, uden at protesten dog blev hørt. Men den efterfølgende kritik, som kirkens folk har fremsat i medierne, har haft politiske lydhørhed. Det bekræfter De Konservatives erhvervsordfører, Anders Johansson:

”Der er blevet sået tvivl om, hvorvidt de nye procedurer for indsigelse satte stiftsøvrigheden i en dårlig situation. Fordi der er blevet sat fokus på de udfordringer, der kunne være ved at ændre på lovgivningen, har vi sammen med forligskredsen fundet en løsning,” siger Anders Johansson.

Som biskop over Aalborg Stift, der screener samtlige af landets lokalplaner, har Henning Toft Bro været en af dem, der har kritiseret det politiske ønske om at svække kirkens indflydelse i bygge-sager:

”Jeg synes, at det, man var i gang med at lave, var noget makværk. Når vi hidtil har haft en god dialog med kommunerne, har jeg ikke set nogen grund til at lave loven om,” siger Henning Toft Bro.

Hans vurdering af sagerne bekræftes af en aktindsigt i stiftsøvrighedens indsigelser mod kommunal byplanlægning, som Kristeligt Dagblad fik foretaget i februar. Her fremgik det, at der var blevet gjort indsigelse 53 gange siden 2012. Men i alle de sager, hvor der var blevet beskrevet en afgørelse, var sagerne endt i et kompromis mellem kirke og kommune.

”Derfor er der tale om en pragmatisk løsning, som stiftsøvrigheder og kommuner kan være tilfredse med,” siger Henning Toft Bro.

Men kommunerne er på ingen måde tilfredse. Det understreger Jørn Pedersen (V). Han er borgmester i Kolding Kommune og formand for Teknik- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening:

”Jeg kan kun undre mig over afgørelsen. Jeg synes ellers, at det oprindelige planlovsforslag var et skridt i den rigtige retning. Det var udtryk for en mere moderne tilgang end den, at kirken skal have en helt særlig position i forhold til at gøre indsigelse. Nu er det hele stadig helt nyt for mig, men når det er officielt, vil jeg bede om, at vores organisation forholder sig til det her,” siger Jørn Pedersen.

Den nye politiske kurs i forhold til stiftsøvrighedens indsigelsesret kan ses som en værdipolitisk markering fra regeringens side. Det vurderer lektor Brian Arly Jacobsen, der forsker i religion og politik ved Københavns Universitet.

”Jeg vurderer det som udtryk for, at regeringen vil udmønte det, der står i regeringsgrundlaget, altså at folkekirken skal bevare den særstatus, den har i øjeblikket. Det kunne ses som et indgreb i kirkens mulighed for at varetage den danske kulturarv, hvis man fjernede den ret, stiftsøvrigheden hidtil har haft. Det ville ikke harmonere med, hvad regeringen har lovet i regeringsgrundlaget, og derfor er det også et logisk valg, regeringen og forligspartierne træffer i den sammenhæng,” siger Brian Arly Jacobsen.