Besøgstjenester, kontakt med indsatte i landets fængsler, netværk for udsatte familier, kaffebrygning i en social café eller fællesspisning for enlige. Listen over opgaver, som varetages af frivillige danskere gennem nogle af de kirkelige, diakonale organisationer, er lang, men mængden af frivillige er også øget betragteligt de senere år. Det viser en rundringning foretaget af Kristeligt Dagblad.
LÆS OGSÅ: Den genfødte barmhjertighed
Kirkens Korshær, der står bag landets otte Sct. Nicolai Tjenester og driver 220 genbrugsbutikker, har mellem 7000 og 8000 frivillige, mens tallet for et par år siden svingede mellem 6000 og 7000. Korshærschef Helle Christiansen ser den øgede tilgang af frivillige som et udtryk for et mentalitetsskifte.
Flere værdsætter ting, som rækker uden for den snævreste privatsfære. Der er en bevægelse væk fra firehjulstrækkeren og frem mod fællesskabet. Den opgave, man er med til at løse i Kirkens Korshær, er så oplagt påtrængende, og det står slet ikke til diskussion, om der er behov for det arbejde, som man gør, siger Helle Christiansen.
Også blandt landets menighedsråd er der et større ønske om at lave diakonalt arbejde, hvilket man mærker hos Samvirkende Menighedsplejer. På fire år har organisationen forøget medlemstallet med 100 procent og har i dag 400 menighedsplejer og menighedsråd som medlemmer.
LÆS OGSÅ: Et praktisk midtjysk folkefærd i aktion
KFUKs Sociale Arbejde, som arbejder blandt prostituerede kvinder i Reden i København, Odense og Aarhus, har i perioder oplevet så stor tilstrømning af frivillige, at de har oprettet venteliste for kommende frivillige medarbejdere, fortæller sognepræst Birgitte Graakjær Hjort, der er formand for KFUKs Sociale Arbejde.
Fælles for de frivillige er, at de ønsker at gøre en forskel. De vil ikke bare lukke øjnene for den menneskelige nød og elendighed, de ser på gaden, i dokumentarudsendelser på fjernsynet eller læser om i avisen. De vil have hænderne op af lommerne og tage fat. Og det giver mening i deres tilværelse, siger Birgitte Graakjær Hjort.
LÆS OGSÅ: Debat: Frivilligt arbejde skal blive ved med at være frivilligt
Også KFUMs Sociale arbejde og Blå Kors oplever tilgang i antallet af frivillige. Her er det både varmestuer, sociale caféer og genbrugsbutikker, som samler flere medarbejdere. I Frivilligrådet, som rådgiver socialministeren og Folketinget om vilkårene for frivilligt arbejde, har man bemærket, at der er en øget opbakning til det kirkelige, sociale arbejde.
Sekretariatschef Terkel Andersen i Frivilligrådet mener, at der sker et mentalitetsskifte i befolkningen. Ikke mindst blandt danskere under 30 år.
Frivilligt socialt arbejde er en måde at udfolde et værdimæssigt engagement på, og det er en livsform, som giver de frivillige både mening og indhold. Så det er en arena, hvor man får både mening og perspektiv. Når du som ung går ind i socialt arbejde, kan du komme tæt på livets sværeste udfordringer og faser og dermed få en læring, som du ikke ellers vil kunne få på den måde, som vi i dag har indrettet vore familier og samfund på, siger Terkel Andersen.
Ifølge missiolog, ph.d. Mogens S. Mogensen kan den øgede frivillighed også ses som en stille protest mod en kirke, hvor forkyndelsen af ordet har fyldt meget.
Det man tror på, må man vise i handlinger, ellers er det ikke en religion, som er værd at røre. Engang gik unge på gaden og argumenterede for kristendommen, men i dag foretrækker mange gennem engagement at skabe sammenhæng mellem tro og liv, siger han.