Kirkens Korshær modtager to millioner kopper kaffe

Kaffefirma støtter Kirkens Korshær med to millioner kopper kaffe. En stor hjælp, lyder det fra korshærchef Bjarne Lenau Henriksen

Korshærchef Bjarne Lenau Henriksen ser det som en stor hjælp, når Merrild Kaffe nu støtter Kirkens Korshær med to millioner kopper kaffe.
Korshærchef Bjarne Lenau Henriksen ser det som en stor hjælp, når Merrild Kaffe nu støtter Kirkens Korshær med to millioner kopper kaffe. Foto: Leif Tuxen.

En kop kaffe og en god snak. Det er ofte udgangspunktet for kontakt, når hjemløse og udsatte søger hjælp på landets varmestuer og herberg.

Og på den baggrund er der åbnet op for mange samtaler og kontakter, når Kirkens Korshæg nu modtager to millioner kopper kaffe af kaffefirmaet Merrild.

LÆS OGSÅ: Bjarne Lenau Henriksen: Jeg har ikke forsøgt at frelse nogen

Kampagnen, som også kørte sidste år, går ud på, at Merrild Kaffe forærer to kopper kaffe for hver pose Merrild-kaffe, der sælges i de dansjke butikker. Det blev sidste år til mere end to millioner kopper kaffe, hvilket på alle var en stor gevinst for arbejdet blandt de udsatte, forklarer Korshærchef Bjarne Lenau Henriksen.

"Kaffen er tit omdrejningspunktet for samværet i varmestuerne, og dét vores brugere og frivillige og faste medarbejdere mødes over. Når vi modtager en donation på mere end to millioner kopper kaffe, betyder det, at vi kan skære ned på den udgift, vi ellers har på den konto, og det har frigjort midler, som vi kan bruge på anden måde i vores arbejde", siger Bjarne Lenau Henriksen og forklarer, at kampagnen desuden skaber synlighed for arbejdet med udsatte og hjemløse.

"Samtidig kan vi se, at kampagnen også har åbnet øjnene hos danskerne for, at der findes mange mennesker i vores samfund, som hver dag trænger til, at andre bakker op, støtter og skænker dem opmærksomhed. Vi har altid brug for flere frivillige i arbejdet, og den opmærksomhed, vi har fået i kampagnen, betyder meget for at
tiltrække flere, der kan hjælpe, siger Bjarne Lenau Henriksen i en pressemeddelelse.

Merrild Kaffe har i forvejen et samarbejde med Kirkens Korshær om indsamling af tøj, hvilket sidste år blev til mere end fire tons genbrugstøj. Og Jan Sterobo, der er administrerende direktør for Merrild Kaffe, glæder sig over samarbejdet.

"Kirkens Korshærs varmestuer besøges hvert år af mere end 400.000 personer. Netop det at møde folk og tale over en kop kaffe betyder meget for det store stykke arbejde, Kirkens Korshær udfører, så vi mener, at der en god sammenhæng mellem det, Kirkens Korshær står for, og vores samfundsengagement", siger Jan Sterobo i en pressemeddelelse.