Prøv avisen

Kirkeskat er vokset med 300 millioner

Kirkeministeren opfordrer folkekirken til at holde udgifter i kort snor og kirkeskatten i ro. Men aktiviteter koster penge, og kirken har ikke haft så stor tilslutning i 40 år, siger lektor i teologi. Foto: .

Kirkeministeren opfordrer folkekirken til at holde udgifter i kort snor og kirkeskatten i ro. Men aktiviteter koster penge, og kirken har ikke haft så stor tilslutning i 40 år, siger lektor i teologi

Folkekirken bliver stadig dyrere for folket, selvom færre og færre benytter sig af kirkelige handlinger som dåb, vielse og begravelse. Fra 2009 til 2011 forhøjede kirken de lokale skatteindtægter med 300 millioner kroner til 5,9 milliarder, skrev Politiken i går.

Det skyldes blandt andet, at folkekirkens arbejde i stigende grad bliver båret af professionelle frem for frivillige. Desuden steg lønudgifterne til kirketjenere, kordegne, sognemedhjælpere og andre ansatte i 00'erne med 200 millioner kroner ud over den almindelige lønudvikling.

LÆS OGSÅ: Folkekirken kritiseres for at skjule kirkeskat

Provstiudvalgene i de enkelte kommuner bestemmer, hvor høj kirkeskatten skal være hvert år. Men nu skal det være slut med de stigende udgifter, siger kirkeminister Manu Sareen (R).

"Jeg forventer ansvarlighed og økonomisk tilbageholdenhed, især i en tid med faldende indtægtsgrundlag. Jeg vil også kraftigt opfordre til, at kirkeskatten holdes i ro," siger Manu Sareen.

Men ministeren bør holde sine formaninger for sig selv og lade danskerne om at afgøre, om de vil betale deres kirkeskat. Det mener lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen, som i tre årtier har forsket i danskernes kirkegang.

Jeg kan ikke få ind i mit hoved, hvorfor man ikke siger, at folkekirken er medlemmernes kirke, og hvis de vil betale kirkeskatten og dermed få bedre kirke for pengene, så er det deres ansvar. Ministeren burde holde sig for god til at opdrage på menighedsrådene og provstiudvalgene, siger han til Kristeligt Dagblad.

Hans Raun Iversen tilføjer, at de stigende udgifter blandt andet til skolekirkesamarbejde og særgudstjenester faktisk har givet pote: Samlet set kommer der flere mennesker i kirke i dag end for 40 år siden, fordi der er mange flere slags aktiviteter.

Ser man på den samlede berøringsflade mellem kirke og folk i dag, så vurderer jeg, at den er højere end nogensinde de seneste 40 år. Det nævnes ikke i debatten. Tag for eksempel kirkeskolesamarbejdet. Det koster penge, men det har sandelig også været med til at fastholde skolernes niveau i kristendomsundervisningen, siger han og tilføjer, at der dog kan være fornuft i at lukke ned for gudstjenesten i de dårligst besøgte landsogne.

Formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen, siger ligeledes, at folkekirkens medlemmer i dag stiller højere krav end tidligere.

"Vi er i en samfundsperiode, hvor folk vil have mange forskellige tilbud, og de skal være rettet lige til dem. Vi vil have spaghettigudstjenester, babysalmesang og studiekredse. Der har været en tendens til, at man gerne vil kunne tilbyde det hele i hver enkelt kirke, men det kan altså ikke blive ved at lade sig gøre økonomisk," siger hun til Politiken.