Indtil for et par uger siden boede den 68-årige folkepensionist Kirsten Ibsen på et værelse på forsorgshjemmet Toften i Slagelse sammen med 25 andre hjemløse. Men i marts flyttede hun ind i et lejet rækkehus på Sjælland efter næsten et halvt år som hjemløs på forsorgshjemmet.
”Det er en solstrålehistorie, at det er gået så godt. Jeg har været alt for godtroende, og det har jeg betalt prisen for,” siger Kirsten Ibsen.
Hun er en spinkel kvinde med rødligt pagehår, der fortæller stilfærdigt om sin hjemløshed. Som yngre arbejdede hun som økonoma, men måtte stoppe som 42-årig, fordi jobbet var for hårdt. Derefter modtog hun førtidspension i mange år.
Alt så lovende ud, da Kirsten Ibsen for to år siden flyttede fra en lejlighed på Sjælland og ind i et stort hus i Søllested på Lolland sammen med en veninde og et par bekendte.
”Men kort efter blev veninden forelsket i én, hun havde mødt på Facebook. Hun flyttede til Jylland, og så havde vi ikke længere råd til at bo i huset. Det var for dyrt at varme op.”
Kirsten Ibsen fik anvist en ældrebolig i Holeby, men en veninde på Sjælland syntes, det var uforsvarligt, at hun skulle bo alene.
”Hun tilbød mig, at jeg kunne flytte ind hos hende, så vi kunne hjælpe hinanden. Det gik dårligt. Jeg følte, hun udnyttede mig og ville have min pension. Vi var gode venner, men hun knurrede af mig, når jeg ikke ville aflevere min pension. Jeg havde ikke mit eget værelse, men boede bag et forhæng. Jeg blev kørt så meget psykisk ned, at det endte med, at jeg blev indlagt på en psykiatrisk afdeling,” fortæller Kirsten Ibsen, der har været indlagt i psykiatrien flere gange og har fået stillet diagnosen paranoid skizofren.
Hun er i dag velbehandlet, tager medicin og har det godt.
Stoffer giver tunge problemer
Forsorgscenter Toften holder til i et stort hvidmalet hus i udkanten af Slagelse. Væggene er nymalede, og den lyse fællesstue har nye lædermøbler og store panoramavinduer. Der er plads til 26 beboere, som har hver deres værelse.
Karen-Marie Heltoft har været ansat på Toften i 16 år. Hovedparten af brugerne af Toften er mænd, men en stigende andel er kvinder. Nogle har som Kirsten Ibsen brug for hjælp til at finde fodfæste i en periode. Andre har alvorlige sociale problemer.
Generelt oplever Karen-Marie Heltoft, at de sociale problemer blandt de hjemløse i Slagelse er blevet tungere de senere år. Psykiatriske problemer fylder meget. Mange har svært ved at fungere i sociale sammenhænge og håndtere deres liv. En del har også kognitive udfordringer.
”Hvor det før var landevejsriddere med trang til alkohol og indimellem nogle af de lidt yngre stofmisbrugere, der kom, så er hjemløsemiljøet i Slagelse blevet hårdere og brugernes problemer er blevet mere sammensatte. Det hænger blandt andet sammen med, at godt 75 procent af forsorgshjemmets brugere har et problem med stof- eller blandingsmisbrug. Selvom alkohol er lige så farligt for helbredet som stoffer, så er den afledte effekt af stoffer ofte, at man har sværere ved at håndtere sin adfærd og har mindre kontrol over sine aggressioner,” siger Karen Marie Heltoft og fortæller, at mange trods årelange psykiske problemer aldrig er blevet udredt af sundhedsvæsenet.
”Vi er ikke læger, men ofte kan vi se, at brugerne har symptomer, der for eksempel minder om skizofreni,” siger Karen-Marie Heltoft.
Mennesker går til i affald
Hun møder også personer med posttraumatisk stress, der isolerer sig og flytter ud i skoven. Eller funktionelt hjemløse, der ikke kan være i deres egen lejlighed, fordi skraldet og rodet har taget magten fra dem. Ofte afspejler ydre rod indre uro.
”Det har store konsekvenser for dem selv, deres naboer og kommunerne, og det er dyrt for kommunerne at rydde en lejlighed op. Hvis vi kan investere i det opsøgende arbejde og forhindre, at det hele gror til, så vil det være en gevinst for det enkelte menneske og for samfundet,” siger Karen-Marie Heltoft og fortsætter:
”I Danmark har man retten til at gå i hundene, og vi møder mennesker, der har samlet så meget skrald og affald, at vi skal kravle ind i deres hjem. Vores støtte skal altid tage hensyn til det enkelte menneskes integritet. Men hvis vi bare kan få en lille fod ind og understøtte, at der ikke begynder at lugte, og man ikke bliver sat ud, fordi gulvene rådner, så er man nået langt. Men indsatsen skal altid ske med respekt for det enkelte menneske,” siger Karen-Marie Heltoft.
Kirsten Ibsen bor i dag i et lille rækkehus i en mindre by. Hun har fået tilknyttet en person i kommunen, der kan hjælpe hende med at få tilværelsen i boligen til at fungere, sådan som princippet er i den såkaldte housing first strategi, der hjælper hjemløse med en kombination af social støtte og tilbud om bolig.
”Jeg drømmer om et stille og roligt liv, hvor jeg kan strikke og hækle, spille banko og sidde på min terrasse. Det kommer ikke til at gentage sig, at nogen lokker mig til at flytte.”